For noget tid siden underviste jeg nogle ledere i kritisk beslutningstagning, hvor en af deltagerne, en statistiker, spøgefuldt sagde »hvis du torturerer statistik længe nok, skal det nok tilstå«. Jeg synes det var sjovt, også fordi han jo havde ret.
Nu står vi overfor en genåbning, hvor mange fremhæver ekspertgruppens statistiske analyse. Jeg er ikke pandemiforsker og har stor respekt for ekspertgruppens faglige kompetencer. Men som beslutningsteoretiker ved jeg, at forskere ikke er uafhængige elfenbenstårn, der producerer unbiased resultater fri fra eksterne interessenter. Faktisk viser studier, at de fleste har svært ved at holde forskningsresultater fri fra udefra pres. For eksempel Blev fedmeforskeren Arne Astrup, der fik finansiering fra McDonald’s, kritiseret for sine forskningsresultater om, at det er mangel på motion, der gør os tykke, og ikke fastfood.
Det værste er, at vores hjerner er biased og gør det svært for os at se, hvornår vores resultater bliver farvet af eksterne interesser. Vi kan simpelthen ikke selv se, når vi er inhabile. Derfor takkede mit gamle institut på University of Oxford konsekvent nej til finansiering fra private virksomheder.
I det lys bliver ekspertgruppens kontekst relevant. Det er svært at påstå, at de ikke mærker presset fra samfundet og politikerne. Og mens det er let at fokusere på sluttal og scenarier fra deres længere analyse, er det vanskeligere at se, hvordan deres antagelser kan være farvet af forventningspres og fået scenarierne til at svinge imellem optimisme til død og ulykke.
Analyser er ikke entydige og scenarier er usikre. I sidste ende er vi beslutningstagere tvunget til at vælge én retning, som vi tror mere på end de andre. Og denne del af processen er ofte ikke særlig videnskabelig.
Det er derfor, at vi skal være så utrolig ydmyge og have et åbent mindset, når vi træffer beslutninger under usikkerhed. Hvorfor vi skal være mere nysgerrige på de holdninger, der modsiger os, end på dem der er enige. Det er den mest effektive måde at opdage og korrigere de fejl og usikkerheder, vi har overset eller undervægtet i vores analyse. Det er det, der i sidste ende reducerer noget af usikkerheden.
I det lys bliver jeg bekymret over, at blå blok blev bedt om at gå fra forhandlingerne om genåbningen, netop fordi de var uenige. For lige der forspildte vi chancen for en lidt bedre beslutningsproces. Hvor uenigheden kunne hjælpe til at fylde nogle af hullerne i ekspertgruppens analyse.
Sally Khallash, partner i Behavioural Strategy og kandidat (R) til Københavns Borgerrepræsentation 2021
