Mens alle andre i Folketinget rejste sig og klappede, da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj ankom, blev løsgængeren Jacob Harris siddende.

Adspurgt hvorfor, svarede han, at »der er taget en diktatorisk beslutning angående den her tale.«

Om sin meget omtalte samtale med den russiske ambassadør i Danmark har Harris udtalt, at »det var min måde at vise utilfredshed med, at vi har et diktatur i Danmark.«

Til det er der vel kun at sige, at hvis Danmark virkelig var et diktatur, så havde Harris nok ikke fået lov til at opføre sig, som han gjorde. Han var nok blevet taget ved vingebenet og gelejdet væk fra salen med besked om aldrig at vende tilbage.

Helle Marckmann, Dragør

Berlingske tager fejl

I Berlingskes leder 12. november løfter avisen en pegefinger over for Folketingets formand, Henrik Frandsen (M), for hans rosende ord til Ukraines præsident Zelenskyj.

Jeg synes, pegefingeren er helt malplaceret. Folketingets formand skal naturligvis respektere alle Folketingets medlemmer, men det betyder ikke, at han skal indrette sine udtalelser efter ethvert tosset indfald fra et enkelt medlem.

Der er forskel på at respektere retten til at have en mening og på at tillægge enhver mening samme vægt.

Folketingets formand repræsenterer hele Folketinget, men det gør ham ikke værdineutral. At tage varmt imod en præsident, hvis land kæmper for sin frihed og selvstændighed, er ikke partipolitisk agitation. Det er udtryk for respekt, anstændighed og demokratisk dømmekraft.

Jeg synes faktisk, at Henrik Frandsens kompas fungerer ganske udmærket. Det er snarere Berlingskes pegefinger, der har mistet retningen.

Allan Ohms, Roskilde

Værdistigning versus skattestigning

Berlingske beskriver i en artikel 11. november, hvordan en bolig, der stiger 23 procent i værdi, kan udløse en stigning i den samlede boligskat på hele 44 procent, fordi en del af værdien beskattes med en langt højere sats.

Var det virkelig hensigten med den nye boligskattereform? Hvis ja, skylder politikerne en forklaring på, hvorfor skatten i det beskrevne eksempel skal stige næsten dobbelt så meget som boligens værdi. Hvis nej, bør reglerne ændres.

Eller er svaret til boligejerne blot: »Bare ærgerligt, Arne«?

En højere boligværdi giver ikke i sig selv flere penge at betale regninger med. Det ville være mere rimeligt, at de to stigninger var proportionale. Lønnen eller pensionen stiger jo ikke automatisk, fordi huset bliver vurderet højere.

Det er på sin plads at forlange, at politikerne tager ansvar for konsekvenserne af de regler, de vedtager. En utilsigtet skattestigning bliver ikke mere rimelig af, at den følger reglerne.

Kære politikere: Er dette tilsigtet – eller vil I lave det om?

Henrik Gutte, Frederiksberg

Alternativet og klimakampen

Alternativets folketingsmedlem Signe Wenneberg går, som vi kunne læse det i Berlingske 10. november, meget op i kampen for et bedre globalt klima.

På den baggrund er det vel rimeligt at spørge, hvem der skader klimaet mest:

Et ungt par i Klampenborg, der river et gammelt hus ned, der er i så dårlig stand, at det ikke kan få en ejerskifteforsikring, til fordel for nybyggeri?

Eller Signe Wenneberg, der er så aktiv på de sociale medier, at hun har 175.000 følgere på sin instagram konto?

Berlingske kaldte det: »en kæmpe platform på de sociale medier.« Men en så stor platform medfører vel også, at man har bragt sig selv i forreste linje blandt de forbrugere, der har behov for stadig flere og større energicentre med deres kolossale forbrug af både el og vand. 

Og dermed har Signe Wenneberg vel også placeret sig selv som en meget aktiv forbruger af de sociale medier, der efterhånden rammer det globale klima lige så hårdt som flytrafik.

Kåre Lauring, Frederiksberg

Konsekvenser for Skat

Ifølge dommer Andrew Baker, High Court i London, er der ikke noget at komme efter for Den Danske Skattestyrelse i erstatningssagen mod Sanjay Shah. 

Shah (og en række andre) strakte jo bare hånden frem og modtog de 12,2 milliarder kroner, som Skat i Danmark ville give dem (Berlingske 11. november). 

Kammeradvokaten havde i 2024-25 på vegne af det danske skattevæsen anlagt erstatningssagen ved High Court, men ifølge Andrew Baker var det Skats egen fejl, at pengene blev udbetalt. De havde sovet i timen. 

Nu er det så mit spørgsmål, hvorfor alle disse sovende medarbejdere hos Skat ikke er stillet til ansvar? Og skatteministre? Og andre, som burde have reageret på, at 12,2 milliarder sådan uden videre skulle sendes ud af landet, bare fordi nogle smarte fyre havde indsendt falske opgørelser over penge, de overhovedet ikke skulle have? 

Efter min mening er vi her fremme ved det mest mærkelige i denne sag.

Jan Ebert, Ringsted

En passende gestus

Jeg ved ikke, hvem der havde ansvaret for præsident Zelenskyjs og kongefamiliens besøg på Kastellet forleden, men gæsterne blev sat af før selve hovedindgangen og gik til fods hen mod porten til indre Kastel. Her passerede gæsterne forbi monumentet for de danskere, der mistede livet under Anden Verdenskrig.

Monumentet var omgivet af kranse, nyligt lagt i forbindelse med Remembrance Day.

Hele følget gik forbi uden at standse op, herunder fortælle præsidenten, at også danskerne ydede en betydelig indsats for friheden under Anden Verdenskrig. Det havde taget under et minut og været en passende gestus ved denne lejlighed.

Christian Eugen-Olsen, formand for Frihedskampens Veteraners Mindefond

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »God Bless America« med Birgitte Borup:

God bless America

Martin Krasnik har altid været fascineret af USA, og han kan næsten ikke holde tanken ud om, at han aldrig har boet i landet. Med midtvejsvalget ser han et enormt skifte i amerikansk politik, men han tror ikke, at vi her i Europa skal forvente, at forholdet til vores vigtigste allierede bliver som før. Men hvordan havnede vi her? Og hvad kan vi nu se frem til? Gæst: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen Vært: Birgitte Borup