I mange af landets nyhedsmedier kan man læse, at danske mænds normale arbejdsuge er fire timer længere end kvinders. Det er baseret på nye tal fra Danmarks Statistik, hvor det også fremgår, at halvdelen af den forskel skyldes, at 26,6 procent af kvinderne arbejder på deltid, og kun 9,2 procent af mænd er deltidsansatte. Her er altså tale om den arbejdsuge, der foregår på en arbejdsplads, hvor arbejdet kompenseres med løn – og i mændenes tilfælde oftest en højere kompensation end kvinder for præcis det samme arbejde.

Men alle, der har en hverdag, hvor rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, børneopdragelse og pasning af syge, ældre og børn i familien indgår, ved, at disse arbejdsopgaver ikke er lig med fritid.

I mainstreamøkonomi kan man godt lide at lave en klar linje mellem arbejde og fritid, hvor arbejdet foregår på det betalte arbejdsmarked og bidrager med kroner og ører til nationaløkonomien. Fritid er til gengæld alt det, man laver, når man ikke arbejder – sover, tager i biografen, ser Netflix og hygger sig. Men der er en masse arbejdsopgaver, som skal løses uden for arbejdsmarkedet for at menneskers dagligdag kan løbe rundt, og vi for eksempel har rent tøj på og mad i maven, når vi tager på arbejde. Arbejdsopgaver, som det oftest er kvinder, der udfører. I Danmark udfører kvinder omtrent en time mere husarbejde om dagen end mænd.

Så selvom kvinderne i gennemsnit arbejder fire timer kortere på det betalte arbejdsmarked, har de The Second Shift, når de vender hjem, hvilket i sidste ende betyder, at danske kvinder i gennemsnit arbejder syv timer mere i hjemmet om ugen end mænd. Ved en hurtig udregning ser vi, at kvinder altså arbejder tre timer mere om ugen, hvis vi regner det betalte og ubetalte arbejde sammen.

Hvis vi for alvor ønsker et samfund med ligestilling, både økonomisk og socialt, må vi begynde med at ændre vores forståelse af arbejde. Arbejde foregår både på det lønnede arbejdsmarked og i den private og hjemlige sfære, hvor det reproduktive arbejde udføres. Begge typer af arbejde er vigtige for, at vi har et samfund, der fungerer. Ved kun at anse det betalte arbejde som betydningsfuldt, underkender vi gang på gang særligt kvindernes bidrag til økonomien og er med til at styrke forståelsen af, at værdien af arbejde kan opgøres i lønkroner og ører.

Benedicte Zacho, stud.scient.pol., København