Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvem skal betale for tandlægen?

»Når børn sætter sig i tandlægestolen, er finansieringen på plads. Indtil det 18. år lærer børn og unge, hvordan de hensigtsmæssigt kan behandle deres tænder, således at de senere i livet kan stå på egne ben. Fremtidens voksne burde dermed være klar til den årlige konsultation,« skriver Jasmin Malling Berry Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ekstra Bladet kunne 20. juli bringe historien om Helena, der præcis som over 50.000 andre støtter forslaget om skattefinansieret tandlægebehandling.

Ganske forståeligt er det, at der jubles hos dem, der som Helena er ramt af en kronisk sygdom eller er ulykkes- og sygdomsramte, idet der nu skal tages stilling til deres skæbne.

Forslaget omfatter dog ikke alene samfundets svageste, der på uheldig vis er ramt af kroniske lidelser, men omfatter derimod alle over 18 år.

Det er imidlertid ikke blot dem, der formelt har udvist støtte til borgerforslaget, der ser skattefinansieret tandlægebehandling som en essentiel del af fremtidens samfund. Ekstra Bladet bragte i forbindelse med artiklen om skattefinansieret tandlægebehandling ligeledes en afstemning, hvori 82 pct. af respondenterne tilkendegav, at de ønskede større beskatning, mere præcist 1.860 kr. årligt, til fordel for finansieret tandlægebehandling.

Dermed kan det forstås, at en markant procentdel mener, at også oral sundhed er et statsligt anliggende og et fælles ansvar.

Når børn sætter sig i tandlægestolen, er finansieringen på plads. Indtil det 18. år lærer børn og unge, hvordan de hensigtsmæssigt kan behandle deres tænder, således at de senere i livet kan stå på egne ben. Fremtidens voksne burde dermed være klar til den årlige konsultation, der med optimal oral sundhed ikke overstiger prisen for, hvad langt de fleste responderende ville være villig til at betale for statens økonomiske håndsrækning.

Den årlige konsultation bliver dog svigtet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev 46 pct. af voksne over 18 år ikke tilset af en tandlæge i 2017. Når en stor del af voksne slet ikke møder op til den årlige konsultation, risikerer man ifølge Susanne Kleist, der i 2019 udtalte sig til DR, at ende med en dyrere regning. Med den baggrund virker det overraskende, at en større del ikke selv tager ansvar for deres orale sundhed og økonomiske råderum. Og dernæst lader problematiseringen handle om dem, der, selv med vedligeholdelse af tandlægebesøg, fysisk- og oral sundhed, alligevel ikke opnår det smil, som myndige voksne selv burde være ansvarshavende for.

Jasmin Malling Berry Olsen, Havdrup