»Venstres frontfigur i EU, Morten Løkkegaard, både kæmper imod og forsvarer det omfattende bureaukrati, han selv har stemt for. Det er meget komplekst, lyder forklaringen.« Således kunne vi læse i avisen 5. maj.

Det er genialt af Morten Løkkegaard: Først laver han »nødvendig« lovgivning og bruger tid og penge på det. Så afskaffer han »tidligere nødvendig« lovgivning og bruger tid og penge på det.

Det må nu stå lysende klart for alle, hvorfor det er tæt på umuligt at skære ned i det offentlige forbrug – både i EU og DK. Den politiske vilje mangler. Derfor må vi alle indstille os på at arbejde, til vi er langt over 70 år, og vi ender alle med at skulle betale endnu mere i skat og afgifter, end vi allerede gør. Det kaldes velfærd, og det er godt, så lad os endelig få mere af det.

Hvem er til grin?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Hvorfor skal mænd kalde sig feminister?

Man kan ofte som mand blive afkrævet et svar på, om man er feminist. Hvis man med feminisme mener humanisme med respekt for alle mennesker, så er de fleste mænd feminister. Men ved at bruge feminismebegrebet signalerer man, at det gælder kvinder først og mænd sidst.

Det støder retfærdighedssansen, for hvorfor skal nogle mennesker pr. automatik være vigtigere og mere værdifulde end andre? Det minder om nyheden om, at et fly er styrtet ned, og 200 mennesker er omkommet. Hvorefter nyhedsværten fortsætter: »Dog ingen danskere.« Det kunne i feministisk ånd erstattes med: »Dog ingen kvinder.«

KVINFO siger ofte, at de arbejder både for kvinders og mænds behov og rettigheder, men i praksis agerer de meget ensidigt.

En analyse fra ROCKWOOL Fonden fra marts 2024 viser, at kvinder klarer sig bedre end mænd i 17 ud af 23 centrale livsbegivenheder. Men KVINFO og andre feministiske organisationer bruger hovedparten af deres energi på at forbedre de seks områder, hvor kvinder klarer sig dårligst. Denne nedvurdering af mænds værdi og behov bidrager sandsynligvis til, at nogle mænd føler sig nedgjort og drages af incel-grupper på nettet.

At mange mænd alligevel kalder sig feminister, kan forklares ved, at mænd generelt har stor kærlighed for kvinder og gerne vil opfylde deres behov. Og måske af samme årsag som mange unge i 1970erne kaldte sig kommunister. Man er bange for at være politisk ukorrekt, og derfor siger man det, der behager.

Grundlæggende er det en uvane, at mænd skal afkræves svar på, om de er feminister, for mænd spørger jo heller ikke kvinder, om de vil kæmpe for mænds rettigheder. Det ville være befriende, hvis alle var humanister, så forbedringer ikke blev udvalgt efter, om de gavner en kvinde eller en mand.

Christian Korsgaard, Sabro

Minderig aften i Mindelunden

Tusind tak for et ualmindeligt flot og tankevækkende arrangement i dag i Mindelunden i forbindelse med 4. maj 1945.

Jeg er født i 1939 og husker tydeligt begivenhederne om aftenen 4. maj 1945 og den euforiske stemning blandt beboerne i ejendommen oplevet fra en toværelses lejlighed på Nørrebro. Mørklægningsgardinerne blev flået ned som udtryk for den genvundne frihed. Aldrig mere 1945, var alle enige om.

Og nu skulle Anden Verdenskrig indgå som fast repertoire i den obligatoriske historieundervisning i folkeskolen. Desværre var den senere undervisningsminister lidt længe om at gøre historie obligatorisk og fjerne samtidsorientering.

Jeg bor nu i Ishøj og har selvfølgelig tændt lys i vinduerne, men jeg må nok konstatere, at jeg er den eneste. 

Mit motto: Glem intet af fortiden, for kun ved fortidens hjælp kan fremtiden bygges. Må dette stå klart efter en minderig aften i Mindelunden.

Flemming Gylling, Ishøj

Nok om ulve

Er vi ikke snart trætte af at læse side op og ned om ulvefaren i Jylland? Mine amerikanske venner har store hunde, der passer på deres får, og hvis ulvene en sjælden gang af nysgerrighed vover sig ind i en by, tilkaldes en jæger, som skræmmer den væk med nogle brag og et par gummikugler. Det husker en ulv!

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Næstved fortjener en motorvej – ikke hykleri

I debatten om motorvejsforbindelsen til Næstved hører vi igen og igen slagord om naturbeskyttelse og grøn omstilling. Det lyder godt. Men det klinger hult, når de samme politikere, som taler varmt om klimaet, samtidig kæmper imod en infrastrukturinvestering, der netop kan gøre en reel forskel – både for mennesker og miljø.

Motorvejen til Næstved er ikke bare et asfaltprojekt. Den er et afgørende løft til hele Sydsjælland. Det handler om arbejdspladser, tilgængelighed, sikker trafik og bedre vilkår for både erhvervsliv og familier. Det handler om, at vi i Næstved og omegn ikke skal være andenrangsborgere, når det gælder investeringer i fremtiden.

At nogle forsøger at fremstille motorvejen som en trussel mod naturen, er en forsimplet fortælling. For det første bliver projektet planlagt med stor hensyntagen til miljøet, og for det andet vil det aflaste eksisterende veje, mindske trængsel og reducere den massive mængde af stillestående trafik.

Det er nemt at stille sig op med foldede hænder og sige nej til al udvikling. Det er sværere – men langt mere ansvarligt – at tage beslutninger, der både skaber vækst og tager hensyn. Vi konservative tør sige det åbenlyse: Der er ikke nogen grøn omstilling uden en stærk infrastruktur. Og der er ikke nogen fremtid for Sydsjælland, hvis vi fortsat bliver koblet af udviklingen.

Barbara Engelstoft (K), kandidat til Folketinget, Næstved

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk