Engang imellem opstår der begivenheder, der giver den gængse meningsdanner mulighed for at profilere egen moralske overlegenhed. Det skete, da skuespilleren Will Smith gav Chris Rock en lussing under Oscarfesten.
Efterfølgende havde de fleste meningsdannere ikke blot travlt med at fordømme volden, men de fandt også anledning til at påpege, at der ikke er plads til nuanceringer eller gradueringer. Der går åbenbart – sådan fremstod det i hvert fald – en lige linje fra en lussing til Putins ondskab, ligesom der for nogle går en lige linje fra rygning til narkomani.
I dag er status forbundet med moralisme, hvorfor moralen også er blevet populær og uden nuancer. Eksempelvis var psykologen Svend Brinkmann ude at skrive på sine sociale medier, »at der altid er to sider af en sag. For eksempel en rigtig og en forkert. Og det er ubetinget forkert at slå«. Rent principielt passer det ikke, hvad han siger. Der er mange sider af en sag, hvis man orker at nuancere og perspektivere.
Forholdet mellem rigtigt og forkert er heller ikke altid helt entydigt. Er det eksempelvis forkert at slå, hvis du bliver voldtaget? Er det forkert, at ukrainerne kæmper imod russernes invasion? Selvfølgelig er konteksten for Brinkmanns indlæg givet, men hvorfor popularisere og generalisere? Sandsynligvis, fordi alt skal gøres sort eller hvidt, sandt eller falsk af hensyn til ens egen popularitet.
I forbindelse med Will Smiths aggressive opførsel kunne det være interessant – som tankeeksperiment – at se, hvad de danske meningsdannere ville have sagt, hvis den ene af de to mænd havde haft en hvid hudfarve.
Ideelt set burde hudfarven intet ændre, men jeg er i tvivl om, hvorvidt mange ikke ville have vendt sagen til at være et spørgsmål om race og racisme. Uanset, hvem af de to mænd, der ville have været hvid. Eller, forestil dig, at det ikke var Will Smith, der havde rejst sig, men derimod hans kone, Jada Pinkett Smith. Ville reaktionerne så have været anderledes?
De fleste meningsdannere ville nok påstå, at de ville stå fast på deres principper, selv om de fleste principper i praksis i dag rangerer et hak under race, køn og seksualitetens moralske polarisering.
Nu har Will Smith heldigvis sagt undskyld, hvorved de få, der måske skulle have fundet hans handling eksemplarisk, vil indse, at hans lussing var eksemplet på det modsatte af en eksemplarisk opførsel. Finn Janning, ph.d., filosof, Barcelona, Spanien
