SVM-regeringen blev dannet med argumentet om at kunne gennemføre de upopulære men nødvendige reformer. Men hvis regeringens reformambitioner skal blive til andet end klichéfyldte floskler i de politiske skåltaler, skal den snart til at sætte handling bag de fine ord.
Nye vinde blæser over Danmarks politiske slagmark, og med dannelsen af SVM-regeringen skulle der angiveligt være lagt i kakkelovnen til en række storstilede reformer, som kan fremtidssikre Danmark.
Som Asterix og Obelix, der på blot tre uger skulle bygge et palads i Egypten, har regeringens partiledere nemlig fundet fælles fodslag om at sikre klimaet, håndtere det demografiske træk, forøge arbejdsudbuddet og løse udfordringerne i den offentlige sektor.
Men selvom regeringen har været god til at holde skåltaler om dens store iver efter fornuftige reformer, er det straks gået mere trægt, når det kommer til at føre ambitionerne ud i livet.
For nylig foreslog regeringen eksempelvis, at den socialt retfærdige seniorpension, der hjælper nedslidte ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, bliver væsentlig forringet, så man kan give flere penge til modtagerne af Arne-pensionen, som ikke er nedslidte.
Den hårdtarbejdende tømrer, den nedslidte fabriksarbejder eller den udtjente sygeplejerske bliver altså efterladt på perronen, så man kan brænde flere penge af på kronjuvelen i Socialdemokratiets samling af politiske prestigeprojekter, som vi i daglig tale kalder Arne-pensionen.
Og når kun to ud af ti af dem, der modtager Arne-pension, selv mener, at de er nedslidte, burde det få alarmklokkerne til at ringe hos en regering, hvis eksistensberettigelse er at gennemføre fornuftige reformer.
For hver eneste gang, en rask dansker bliver parkeret på offentlig forsørgelse med Arne-pensionen, har vi nemlig færre penge til at investere i den udsultede psykiatri, vores mangelfulde ældrepleje eller det skrantende sundhedsvæsen med alenlange ventelister.
Så hvis regeringen reelt har et ønske om, at de store reformambitioner skal blive til andet end klichéfyldte floskler i de politiske skåltaler, er det måske tid til at bryde sin forfængelighed og sætte handling bag de fine ord.
Tobias Pagh, Liberal Alliances Ungdom
