Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad i alverden vil Stefan Löfven dog bruge en demokratiminister til? Er han en hykler?

Landsbygdsminister Jennie Nilsson (S), kultur- og demokratiminister Amanda Lind (MP) och statsminister Stefan Löfven (S) under et pressemøde i Riksdagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jessica Gow / TT / Ritzau Scanpix

Det rette demokrati

I forbindelse med omtalen af udnævnelsen af svenske Amanda Lind som kultur- og demokratiminister skete det med følgende manende ord af statsminister Stefan Löfven: »...i en tid hvor vi skal værne om det frie ord og vort demokrati«. Man studser uvilkårligt og tænker: Hvad i alverden vil han dog bruge en demokratiminister til? Er han en hykler? Eller er det mon for at feje foran egen dør først for at fjerne den demokratiske skamplet, han selv har været talsmand for, at et legalt parti (Sverigedemokraterne) med 18 pct. af vælgerskaren er sat uden for al indflydelse i svensk politik og dermed med indskrænket brug af det frie ord?

Endnu mere bemærkelsesværdigt er dog, at det er lykkedes ham at få de andre svenske partier - indtil videre - med på at afvise dette parti, som med afsæt i en fjerntliggende provins (Skåne) langt fra Stockholm er lige så langt væk fra de rette meninger.

Man kan naturligvis også forestille sig, at Löfven vil bruge ministeren til at belære andre lande - som der er tradition for  i Sverige - hvordan et »rigtigt« demokrati virker.

Men da demokratiministeren allerede har demonstreret at være af den rebelske slags, skal det blive spændende at følge, om hun er enig med statsministeren i opfattelsen af det »rette« demokrati.

Hans Petersen, Kalundborg

Salget af Radius

Blokeringen af Radius' salg mener toprådgivere skader Danmark. Hele den bølge af privatiseringer, som er udviklet bag EUs skriveborde, har været fordyrende for befolkningerne og en appel til grådige politikere og erhvervsfolk. Hver gang, en ny kapitalfond køber et af de tidligere  folkeejede monopoler, har resultatet været dyrere og dårligere service.

Ledende bestyrelsesmedlemmer i de privatiserede foretagender har anbefalet salgene, fordi de dermed er blevet millionforgyldt af køberen, medens taberne er brugerne, som nu yderligere skal betale den nye ejers løbende profit og kapitalforrentning. Det hele har stærke

mindelser om de russiske oligarkers rigdom efter tilraningen af sovjetstatens aktiviteter. Privatiseringen er gået helt ned i tidligere kommunale opgaver, hvorved der er skabt forsyningsselskaber og lignende, med yderligere betalt beskæftigelse til politikere i ledelsen og bestyrelserne.

Forbrugerne skal være glade for, at et politisk flertal endelig har anbragt en stopklods.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Om igen, Jensen

Socialdemokratiets lystige troubadur og medieordfører, Mogens Jensen, har følt sig kaldet til at give Berlingske en sviner søndag under overskriften: Hykleriet er så tykt, at det driver ned ad væggen. Tillad mig at vende samme bandbulle mod den gode medieordfører selv for hans uforsigtige forsvar af det socialdemokratiske organ, netavisen Pio, stiftet af Henrik Sass Larsen, som efter manges mening på Christiansborg uretmæssigt modtager mediestøtte. Det sker af den simple grund, at for at kunne modtage mediestøtte, skal mediet være uafhængigt. Det ved Mogens Jensen naturligvis, men alligevel bedyrer han hyklerisk, at Pio skam er helt sig selv.

Lad mig genopfriske hans hukommelse: en række fagforbund giver årlige tilskud til netmediet, eksempelvis Fødevareforbundet NNF, der siden 2014 har betalt 160.000 kr. til Pio, og Dansk Metal og HK betaler et fast årligt beløb til PIO.  LO ligger i toppen, og har siden 2013 støttet Pio med 1,83 mio. kr. årligt. Den påståede uafhængighed af Socialdemokratiet tydeliggøres yderligere af, at chefredaktøren stiller op til Folketinget – ja, rigtigt, for Socialdemokratiet. Han opfordrede forleden opsigtsvækkende medlemmer af Socialdemokratiet til at droppe de etablerede medier – læs bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten – og i stedet abonnere på det, Mogens Jensen kalder Pios socialistisk-demokratiske idégrundlag.

Ordet socialistisk bruger Mogens Jensen tankevækkende hele to gange. Er Socialdemokratiet på vej mod 30ernes politiske skyttegravskrig her op til valget?

Uanset hvad, Mogens Jensen – så glem spin og  ha’ styr på fakta, næste gang du uddeler redaktionelle kæbestød til de uafhængige medier.

Torben Busekist, Hellerup

Pensionspamper

Når Mette Frederiksen (S) vil reducere pensionsalderen for visse faggrupper, fordi de statistisk set har en lavere forventet levealder end gennemsnittet, hvorfor vil hun så ikke nedsætte pensionsalderen for mænd, som statistisk set lever omtrent fire år kortere end kvinder? Svaret er, at Frederiksens virkelige motiv intet har med levealder at gøre, men i stedet er at give pensionsfordele til de fag- og kønsgrupper som med størst sandsynlighed vil stemme på hende. Man behøver ikke at være mand for at være pamper.

Michael Thestrup, Brønshøj