Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad er der galt med årgang 1953?

Hvorfor skal disse seniorer, født i 1953, der bliver på arbejdsmarkedet, ikke begunstiges som årgangene før 1952 eller efter 1954?, spørger Johnnie Liebach. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ingram Vitantonio Cicorella / Ritzau Scanpix

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og derfor bedes seniorarbejdere om at fortsætte i job ud over deres pensionsalder. For at takke for denne udsættelse af deres pension, skal de præmieres økonomisk.

Allerede i 2008 sås lyset, og for seniorer født mellem 1946 og 31. december 1952 blev de præmieret med et skattenedslag på i alt op til kr. 103.500, hvis de gennemsnitlig arbejdede minimum 27 timer ugentlig de sidste fire år af deres arbejdsliv. Godt for dem.

Som en del af en ny finanslov indførte den tidligere regering en skattefri seniorpræmie til seniorer, der arbejder minimum 1.560 timer om året (svarer til ca. 30 timer om ugen). Denne præmie trådte i kraft 1. januar 2019 og gælder for seniorer født 1. januar 1954 eller senere. Præmien blev sat til kr. 30.000 udbetalt efter 12 måneders arbejde efter pensionsalderens ikrafttrædelse. Dette beløb har den nuværende regering sat op til kr. 42.840 (2020-penge) for det første år og kr. 25.500 (2020-penge) for det efterfølgende år. Godt for dem også.

Og her er det så, at mit indledende spørgsmål kommer igen: Hvad er der galt med årgang 1953?

Hvorfor skal disse seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet, ikke begunstiges som årgangene før 1952 eller efter 1954?

Forglemmelse eller sjusk?

Ja, jeg er årgang 1953, og ja, jeg er blevet på arbejdsmarkedet efter opnået pensionsalder, og jeg når inden for de kommende par måneder at have opholdt mig der i 50 år. Årsagerne til at blive er mange, men vigtigst er, at jeg synes det er sjovt, det jeg laver, at det holder mig i gang og mener, at jeg fortsat kan bidrage med viden og kunnen til firmaet, der har mig ansat.

Misundelse, ja, det er det vel. Men at udtage en hel årgang synes jeg ikke er helt retfærdigt. Havde ordningen sluttet 31. december 1952 uden noget nyt sat ind, havde jeg bare sagt »pokkers«. Det samme ville jeg have sagt, hvis en ordning var sat i værk 1. januar 1954. Men at lave et hul på et år, mellem den ene og den anden ordning, finder jeg provokerende. Øv for mig og årgang 1953.

Så jeg kan tage en tudekiks og blive hængende så længe, jeg gider, jeg får jo min løn, som jeg betaler skat af, så der er til præmie- og bonusordninger, og så forkorter det perioden, hvor der skal udbetales folkepension til mig. Godt for Danmark.

Men er der en voksen, der kan forklare mig hvorfor?

Johnnie Liebach, Hundested