Husk det samfundsmæssige perspektiv i værnepligten

Danmark står i 2026 over for en ændring i værnepligten: 11 måneder mod de fire, som mange i Generation Z er vokset op med.

For en generation, hvor sabbatår, studier og rejser ofte markerer overgangen til voksenlivet, kan 11 måneder føles som lang tid. Det er derfor legitimt, at mange spørger sig selv, hvad der bliver tilbage af den tid, som man troede, man havde.

Jeg har selv tjenestegjort, og det lærte mig, at værnepligten først og fremmest handler om ansvar over for fællesskabet.

Ikke om underholdning eller et spændende kort ophold, men om at stå til rådighed, også når det er besværligt.

Når man står træt på en øvelse og opdager, at ens indsats betyder noget for andre, forstår man, at tjenesten er mere end blot en juridisk pligt – den er også en moralsk forpligtigelse over for ens medmennesker.

Historien viser, at unge generationer før os har trådt sammen i svære tider ved brugen af værnepligten, herunder blandt andet Den Kolde Krig. I dag står vi igen over for en alvorlig trussel fra øst.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om vi har tid til at tjene Danmark, men om vi har råd til at lade være – og om vi som generation er parate til at tage ansvaret på os, hvis det inden længe bliver nødvendigt?

Silas Sami Ipsen, konstabelelev i Forsvaret (HRU) og medlem af Konservativ Ungdom

1.417 dage

Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen og kastede dermed russerne ud i Anden Verdenskrig. Russerne døbte krigen »Den Store Fædrelandskrig«. I løbet af krigen rykkede tyskerne så langt frem som til Leningrad (i dag Sankt Petersborg) i nord, Moskva og Stalingrad (i dag Volgograd) i syd.

Da krigen sluttede, var alle tyskere drevet ud af Sovjetunionen (i dag Rusland, de baltiske lande, Hviderusland og Ukraine), og russerne havde indtaget store dele af Øst- og Centraleuropa og nedkæmpet det nazistiske regime i Berlin.

Krigen kostede cirka 27 millioner russere livet og varede indtil 9. maj 1945, altså knapt fire år, svarende til 1.417 dage.

Den 24. februar 2022 angreb Rusland ulovligt Ukraine og kastede dermed ukrainerne ud i en forsvarskrig af enorme dimensioner. Ukrainerne kæmper på fjerde år bravt, og derfor er der aldrig kommet gang i russernes fremrykning.

De russiske soldater er dårligt uddannet, viser ringe moral og er ineffektivt ledet på alle niveauer.

Tankevækkende er det, at krigen 11. januar 2026 har varet 1.417 dage, eller lige så længe som Den Store Fædrelandskrig.

Peter Hertz, København

Ja, det skriger til himlen

I Berlingske 5. januar undrer en magteliteforsker og en fagforeningsformand sig over gæstelisten til årets nytårskure i Kongehuset.

I Republik Nu er vi ikke forundrede. Kongehuset er en forældet og i sin grundform fuldkommen udemokratisk institution, som på ingen måde kan siges at være »det demokratiske Danmarks tjenere«, som Berlingskes kongehuskommentator beskriver dem som.

Til gengæld er vi enige med Tonny Olsen, formand for Malerforbundet, i, at Kongehusets gæsteliste skriger til himlen.

Men ikke bare næsten – den skriger højt og tydeligt. Og ikke bare listen, men hele arrangementet.

Og når Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og magteliteforsker, siger, at gæstelisten giver »et skævt billede af Danmark«, kan vi kun stemme i.

Selve ideen om et kongehus med nedarvet magt og privilegier er skæv i et demokrati.

At vi i 2026 fortsat ser alt fra erhvervsledere til politikere fra hele det politiske spektrum agere nyttige idioter til bal på slottet, er uforståeligt.

Og lige så uforståeligt er det, at ellers dygtige og kritiske journalister falder i svime over chancen for at kommentere og diskutere enhver lille detalje i nytårskurene og lefle mest muligt for den nedarvede magt.

Forståeligt er det til gengæld, at Kongehuset har en stærk interesse i at bevare sin position på toppen af samfundet.

Og hvorfor dog så spilde tiden med at pleje omgang med repræsentanter for almindelige mennesker, når man i stedet kan bruge sin tid og sine skattefinansierede midler på at styrke relationen til andre i samfundets top?

Det skriger til himlen. I allerhøjeste grad. Og det vidner om, at det er på høje tid at gøre Danmark til et ægte demokrati – også i toppen.

Mads Rundstrøm, formand for Republik Nu

Hvorfor er Trump så interesseret i Grønland?

Trump oplyser, at Grønland er nødvendig for USA af hensyn til national sikkerhed – uden at begrunde det nærmere.

USA har allerede en central militær tilstedeværelse via Pituffik Space Base (tidl. Thule), som indgår i USAs missilforsvar og rumovervågning, og desuden har Grønland og Danmark altid imødekommet amerikanske ønsker om udvidet samarbejde og militær tilstedeværelse, så hvad vil han mere?

Den egentlige årsag kunne være et ønske om at placere ballistiske missiler på Grønland. Hovedparten af USAs missilsiloer er placeret i de nordvestlige stater i USA og er etableret i 1970erne. Mange af dem skal renoveres eller udskiftes i de kommende år.

Den amerikanske sikkerhed vil blive øget markant ved i stedet at placere en del af de nye missilsiloer i Nordøstgrønland.

Flyvetiden for at ramme mål i Rusland vil blive reduceret fra cirka 1 time til 20 minutter, og siloerne vil være næsten umulige for en fjende at tilintetgøre, og det vil i givet fald være uden skader i selve USA.

Trump ved, at han aldrig vil få grønt lys til placering af siloer med ballistiske atommissiler på Grønland – hverken af den amerikanske kongres eller af rigsfællesskabet. Det kan kun ske ved, at USA først overtager Grønland.

H.E. Busk Hansen, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk