Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hurra for Urbanplanens modsvar til Rasmus Paludan

Fra venstre Forrest: Mahamud Abdulahi Alhadi, Louis Hartmann Velling Banaga, Christian Chong, Bagest: Savid-Omar Mohamed, Ian Nico Abundo. Da Rasmus Paludan demonstrerede i Urbanplanen tog unge mænd opmærksomheden med konkurrencer og kage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Godt modsvar til Paludan

Hurra for 21-årige Ian Nico Abundo og »pass the sauce«-gruppen, som fandt på en idé, der kunne fjerne eller tage gassen af interessen for Rasmus Paludans planlagte demonstration i Urbanplanen. Det er sjældent at høre om et så opfindsomt og modigt modtræk til en demonstration.

Tak til Berlingske og Mathilde Graversen for at skrive om det og især tak til Ian Nico Abundo. Han burde indstilles til en medalje eller i hvert fald til en belønning på de cirka 1.700 kroner, som gruppen af egen lomme brugte på præmier til de turneringer og konkurrencer, som de havde arrangeret. Tænk på alle de penge, politiet sparede ved ikke at skulle stille op.

Tillykke til Ian Nico Abundo fordi planen og gennemførelsen lykkedes for ham og vennerne og endte med at blive et succesfuldt arrangement for mellem 200 og 300 børn og voksne deltagere.  Sådan en artikel bliver jeg glad af at læse.

Mette Kjær, Højby

Psykiatrien i det 20. århundrede

Regeringen har gennemført skattelettelser de sidste fire år for adskillige milliarder. Nogle af disse penge kunne gøre godt i psykiatrien.

I Danmark har der aldrig været så mange psykisk syge som i dag, og psykiatrien fungerer ikke for dem. Alt for mange har det dårligt efter udskrivelse (svingdørspatienter). Hvis man ikke havde gennemført så store skattelettelser, kunne man have givet psykiatrien 15 mia. mere om året, så psykisk syge kunne få et værdigt liv - også efter udskrivelsen til eget hjem - ved at være indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling en til to måneder, herefter på en åben psykiatrisk afdeling i tre til fem måneder med psykiatere og sygeplejersker.

Den psykisk syge kunne få medicin i et mere roligt tempo end i dag, for giver man medicin på akkord, får den psykisk syge et medicinchok, fordi kroppen ikke kan følge med. Det kan ende i en voldsom psykose eller medicinforgiftning, sådan er det med al psykiatrisk medicin.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke er psykiaternes og sygeplejerskernes skyld, at psykiatrisk afdeling Ikke fungerer, for mange af dem gør deres bedste.

Skylden ligger hos regeringen, fordi man var tvunget til at nedlægge åbne afdelinger og sengepladser pga. mangel på økonomisk råderum i regionerne.

Niels Peter Larsen, Viborg

Rygning versus alkohol

Diverse professionelle og private har fremført den ide, at rygning enten skal forbydes eller gøres så dyrt, at det vil knibe med at få råd til det. På cigaretpakkerne har rygerne skullet se på babyer, der ryger gennem sutten eller folk, der foregiver at være syge eller døde.

Men hvorfor er det lige, at øl og rødvin er fredet? Der er jo mindst lige så mange, der kommer til skade ved det. Dårlig lever, bugspytkirtel og mavesår ved vel alle kan skyldes alkohol, men hertil kommer et utal af brækkede arme og ben som følge af fald, demens og hjerneblødninger.

Hvorfor denne dobbeltmoral? Kan det skyldes, at modstanderne er holdt op med at ryge, men ikke drikke, og at et forbud kun rammer naboen?

Hvor bliver den personlige frihed af? Alkohol er ligesom tobak afhængighedsskabende. Hvorfor skal der ikke være en, der brækker blod op i en spand eller et voldsoffer uden på vinflasken? Eller når Søren Frank vil hygge sig med en flaske god rødvin, så siger tjeneren lige: »Så gerne, hr., jeg skal bare lige først koge den. Der er jo alkohol i.«

Jeg mener, at det må være op til voksne mennesker, teenagere inklusive, selv at afgøre, om de vil begynde på den ene eller den anden last, og om de vil fortsætte med den.

Claus Hafstrøm, Nykøbing F.

Sygeste patienter er dyrest

Berlingske beskrev 23. april, hvordan ti pct. af patienterne koster to tredjedele af sundhedsudgifterne. Det var da svært overraskende, at de sygeste patienter er de dyreste!

Det er en besynderlig tænkning, at når raske mennesker ikke belaster sundhedsvæsenet, ses det som et problem, at de syge gør, og at det ofte er ældre. Hvad har vi egentlig sundhedsvæsenet for, da det er naturligt, at vi bliver mere syge senere i livet?

Der er på sigt mange milliarder at hente ved at sikre, at raske kan forblive raske så længe som muligt, og her ved vi, at det ofte er livsstil, der gør mennesker syge tidligere end nødvendigt. Man bør forebygge tidligt i børns liv og tage værktøjer som dyr tobak i anvendelse, som man ved virker, men forebyggelse bliver kun lige berørt i regeringens og DFs sundhedsreform. Til gengæld skal ældre selv betale med behandling på et fagligt lavere niveau.

Torben Kjær, medlem Danske Regioners Sundhedsudvalg / Hovedstadens Regionsråd