Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hummelgaards trusler

»Jeg har den opfattelse, at Peter Hummelgaard i sine kommentarer nærmest håner og truer den finansielle sektor. Ministeren fremsætter udsagn, der er helt uhørte,« skriver Birte Roll Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ude med riven om de kommentarer, der er kommet til konsekvenserne af indførelsen af Arne-pensionen. Det undrer mig gang på gang, at den ene socialdemokratiske minister efter den anden bliver harmdirrende over kommentarer og kritik. I et demokrati har vi vel lov til at komme med vores synspunkter. De er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med regeringens synspunkter.

Jeg har den opfattelse, at Peter Hummelgaard i sine kommentarer nærmest håner og truer den finansielle sektor. Ministeren fremsætter udsagn, der er helt uhørte.

Det må høre op nu.

Finansieringen af Arne-pensionen var et helt nyt begreb fra Socialdemokratiets side, fordi de har et horn i siden på den finansielle sektor. Nu truer de samme sektor med bål og brand.

Jeg har den opfattelse, at vi som land ikke har råd til at lade arbejdsduelige gå på pension, selvom de har arbejdet i 42 år på såvel heltid som på deltid. Der skal også tages hensyn til behovet for arbejdskraft. Selvfølgelig kan det enkelte menneske være tilfreds med at kunne gå på pension før tid, men samfundet har også et behov for arbejdskraft.

Finansieringen af Arne-pensionen bør ske via det skattesystem, vi har, og ikke en forøgelse af skatterne i den finansielle sektor. Hvad bliver det næste fra Socialdemokratiets side? Hvem har de så set sig gale på? Så kan de komme til at betale for nye ordninger.

Socialdemokratiets brug af magt har overskredet enhver grænse. Det skal stoppes ved næste valg.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Bred regering til gavn for hvem?

En regering henover midten er nødvendig, siges der nu igen. Jeg har lidt svært ved at se, hvem den er nødvendig for, udover at den kan hjælpe nogle midaldrende/aldrende politikere med at bibeholde deres pladser på Christiansborg, nu da de ikke længere er så gode investeringer for det private erhvervsliv.

Set med mine øjne vil en sådan regering blot være en administrationsregering, der ingen nytænkning vil afføde. Vi, der er lidt ældre, kan tænke på en periode fra cirka 1975 og frem, hvor der konstant opstod uenighed, især på store og vigtige spørgsmål, hvor der ingen langsigtede planer var for ret meget, hvor vi havde valg hele tiden på grund af samme uenighed, og hvor noget af det eneste, folk husker i dag, var da Preben Møller Hansen stod og bandede på talerstolen, og hvor Mogens Glistrup skejede mere og mere ud.

Vi har brug for store reformer af samfundet, verden brænder på flere fronter, den kræver visioner, handlekraft og nye ideer. Den form for politik, der mest af alt minder om 70ernes madretter, som der sjældent smagte af noget, men blot skulle være der, vil ikke være til gavn for den brede del af vælgerkorpset.

Der er en fundamental forskel på rød og blå. Skal det være staten eller markedet? Skal det være frivillighed eller kassetænkning? Det er spørgsmålet, når der skal træffes et valg. Ikke at alle mennesker skal være enige om alting. For så går landet i stå igen.

Christian Rohde, Vallensbæk

Dan Jørgensens fatamorgana

Vælgerne, og ikke mindst den unge del af vælgerne, er i denne tid udsat for et massivt pres. Stem på den røde blok, så skal de nok redde kloden for os allesammen.

Sidste nye slagtilbud, er at socialdemokraterne er blevet grønne, før de er røde. Masser af unge mennesker er nervøse, spiser plantebøffer og føler sig presset til at blive vegetarer og veganere for at gøre noget for klimaet.

Regeringen vi gå forrest i den grønne klimaomstilling, og Danmark skal vise vejen.

Det kunne være interessant at udsætte regeringen og dens grønne omstilling for et tankeeksperiment.

Tænk hvis det, på et eller andet tidspunkt, vil lykkes at reducere CO2-udslippet, ikke bare med 70, men med 100 procent. Så vil Danmark bliver CO2-klimaneutral. Det vil reducere det globale CO2-udslip med 0,5 procent. Resten af verden udslipper 99,5 procent.

EUs CO2-aftryk er otte procent. Tænk, hvis Dan Jørgensens entusiasme vil smitte af på EU, så man reducerede CO2-udslippet med 100 procent. Der vil stadig være 92 procent tilbage af det globale CO2-udslip fra lande som Kina, USA, Rusland, Indien og…?

Jeg håber, at de unge vælgere kan se, at de bliver stukket blår i øjnene og så vil sige, »Han har jo ikke noget tøj på.«

Ib Mogensen, Hørsholm