Socialdemokratiets trafikpolitiske ordfører, Thomas Jensen, argumenterede i »Go' aften Danmark« på DR1 26. september for, at offentlige trafiktakster må stige for at ikke at lukke flere penge ud i systemet for at undgå, at den danske inflation løber løbsk. Det er svært at se, at inflationen påvirkes overhovedet af at fastholde eller måske endda reducere priserne.
Thomas Jensen nævnte i den forbindelse, at den danske økonomi er »bomstærk«. Hvad afholder så politikerne fra at yde et større tilskud til trafikselskaberne, så priserne på offentlig trafik kan fastholdes, reduceres eller måske endda forbedres?
Det vil bidrage til den grønne omstilling og forhåbentlig øge brugen af offentlig transport.
Alice Kongstad, Kokkedal
Sproget skal fremme kommunikation
I forbindelse med revisionen af Retskrivningsordbogen forleden opstod der forståelig debat omkring brugen af kønsladede og kønsneutrale ord, som for eksempel »formand« og »forperson«.
Sproget afspejler den tid, man lever i. Og derfor er det ikke overraskende, at brugen af forskellige ord afhænger af den generation, man er vokset op i. Tidligere var mange stillinger meget mere domineret af enten mænd eller kvinder, hvorfor man ikke stillede spørgsmålstegn ved brugen af »mand«, »kvinde«, »dreng« eller »pige« som endelse på et ord. I dag er billedet mere blandet – og man kan ikke fortænke især den yngre del af befolkningen i at ville ændre denne praksis.
Man bør dog kunne stille krav til både yngre og ældre mennesker om at respektere og acceptere, at brugen af bestemte ord i bestemte sammenhænge kan virke forkerte og stødende begge veje.
Jeg synes, det kendetegner et rummeligt og fleksibelt menneske, at man er i stand til at aflæse den person, man kommunikerer med i en given situation, og anvender de ord og begreber, som fremmer kommunikationen bedst. Man kan selvfølgelig også vælge at gøre det modsatte og trykke på alle de forkerte knapper for bevidst at provokere.
Pointen er, at man er bevidst om sit eget og andres sprogbrug. Det vil – alt andet lige – fremme kommunikationen, som er en af de vigtigste grundpiller i et moderne demokrati.
Peter Bøgelund, Dragør
Nu kan vi alle sove roligt
Også forleden var der her i avisen flere sider om de nye ejendomsvurderinger med eksempler på ulogiske værdiansættelser.
Midt på side 29 var der forrige torsdag et uddrag fra en herlig pressemeddelelse fra Skatteministeriet:
»Der har i pressen været flere eksempler på skæve vurderinger. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu iværksætter initiativer, der skal skabe endnu mere tryghed for boligejerne og sikre, at der bliver kigget på de foreløbige vurderinger, der er meget skæve,« udtalte skatteminister Jeppe Bruus (S).
En besynderlig gradbøjning af begrebet »tryghed«, og derudover vil der blive »kigget« på de foreløbige vurderinger, der er meget skæve.
Men det er jo reelt ikke et løfte om, at ministeren vil gøre andet end blot at »kigge«.
Hvordan pokker skal det kunne gøre boligejere endnu mere trygge?
Den pressemeddelelse er et skønt eksempel på »varm luft«, som i danskundervisning vil kunne bruges som et eksempel på, hvordan man ikke skal formulere sig, når man vil berolige nogen.
Michael C. Hartmann, Frederiksberg
Nej til vaccinationer?
Vi er mange 65+ årige, som gerne vil vaccineres mod influenza og covid.
Men hvorfor skal vi jages land og rige rundt til vaccinationssteder, som ligger 20-30 km fra vores bopæl, når vi for langt de fleste ældres vedkommende kunne få vaccinationerne hos vores praktiserende læge eller nærliggende lægehus?
Er det, fordi regionerne mener, at de kan spare omkostninger? Det må holdes op imod de besværligheder og usikkerheder for ældre, hvor et besøg hos egen praktiserende læge vil være nemmere og mere trygt.
Min kone på 79 år og undertegnede på 78 år har seriøst overvejet at afstå fra vaccinationerne, det er alt for besværligt.
Niels Danquart, Allerød
