Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Historieløse danskere

En Lynetteholm er ikke en nødvendighed for stormflodssikring af København, men er blot en projektmagers og pengemaskines idé om, at skaffe penge til afbetaling af en metrogæld,« skriver Sven Pauner. Fold sammen
Læs mere
Foto: By & Havn Ole Malling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er skammeligt, at flertallet af Folketingets medlemmer uden debat hovedkulds har vedtaget lov nr. L 220 om begravelsen af Københavns historiske ankerplads, der sandsynligvis indeholder genstande fra historiske aktiviteter i den del af Øresund.

En skændsel. Det vil være et tab for tid og evighed af et havområde, der har dannet scene for historiske begivenheder, heraf flere skildret på gamle malerier og kobberstik. Et citat fra DR TVs satiriske program »Den sorte Skole« er en svada, der lyder: »Danskerne er et historieløst folkefærd, der har sovet i timen …«

En Lynetteholm er ikke en nødvendighed for stormflodssikring af København, men er blot en projektmagers og pengemaskines idé om at skaffe penge til afbetaling af en metrogæld. Dér, hvor en holm af overskudsjord efterhånden vil vokse op som en kolos, vil der om cirka 50 år opstå en bydel med udseende som »Manhattan« i miniformat. Som 85-årig græmmes jeg  på vegne af efterslægten. Non Nobis, – ikke for os.

Sven Pauner, Birkerød

Stadig bedre adgang til sundhedsdata

Forskere har brug for nem og hurtig adgang til Danmarks unikke sundhedsdata for at skabe ny og banebrydende viden. Men personlig data er godt beskyttet, fordi vi er enige om, at følsomme oplysninger ikke må deles med alle og enhver. Derfor er vi i fuld gang med at finde en vej, hvor adgangen bliver lettere, hvor vi reelt beskytter følsomme oplysninger og ikke farer vild i jura og paragraffer, mens vi går.

Bertel Haarder lod os for nylig i Berlingske vide, at bøvl og bureaukrati ødelægger brug af sundhedsdata, som ellers gavner både velfærd og vækst. Og vi medgiver, at udfordringer er der nok af, og at vi heller ikke er fans af besværet med gdpr. Men vi vil også hævde to ting. Tillid, som Haarder også er inde på, er afgørende, når vi som menneske og som patient afgiver data til andre, derfor skal vi også have en høj sikkerhed. Og tålmodighed, bare en lille smule, for regionerne er i fuld gang med at skabe stadig bedre adgang til sundhedsdata.

Sammen med staten har vi åbnet portalen »En indgang til Sundhedsdata«, der skal give adgang til mere end 160 unikke databaser, og vi yder også rådgivning og hjælp til ansøgninger. Vi samarbejder med universiteterne om regionale datastøtte centre og nedsætter en juridisk arbejdsgruppe, som skal sikre hurtigere og bedre sagsbehandling på tværs af regionerne og universiteter. For potentialet er vi enige med Bertel Haarder i. Med den særlige danske tillid og sundhedsdata har vi en unik mulighed for forskning i verdensklasse.

Lone Langballe (DF), formand for Regionernes Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde

Pape sammenligner ikke psykisk syge med spildt mælk

I torsdagens Berlingske læste jeg et indlæg, hvor Konservatives formand, Søren Pape, fejlagtigt anklages for at sammenligne psykisk syge med spildt mælk.

For Søren Pape sagde:

»Fordi almindelig nervøsitet før en eksamen, spildt mælk og knuste teenagehjerter ikke er det offentliges anliggende (...) Der mener vi konservative, at man begynder med at gå hjem og tale med mor eller far, som også har prøvet at få sit hjerte knust,« hvorefter han fortsætter:

»I andre tilfælde kan en ung have brug for professionel hjælp. Alt for mange mister gnisten og plages af negative tanker. Eller angst. Jeg synes, at vi skal prioritere at hjælpe DEM.«

Kan det siges klarere? Vi skal passe på med at give børn psykiske diagnoser på grund af hverdagsproblemer. For vi kan alle være kede af det, men det går over.

Det gør det til gengæld ikke, hvis man har en psykisk lidelse som angst eller en depression. I den situation har man brug for professionel hjælp, og skulle vi ikke hellere prioritere at hjælpe dem?

Det synes vi. Blandt andet derfor indgik vi i en aftale om gratis psykologhjælp til unge, der lider af for eksempel angst eller depression.

Så kære skribenter: Selvfølgelig er spildt mælk og psykisk sygdom ikke det samme. Vi skal blive bedre til at tage hånd om unge med psykiske lidelser, end det er tilfældet i dag. Men vil I ikke fremover gøre jer selv den tjeneste at sætte jer ind i, hvad I skriver om, inden i farer til tasterne? Sådan tror jeg på, at vi får den bedste debat.

Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører, Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiske ministres ture i danske farvande

Ritt Bjerregaard og Karl Hjortnæs har i Berlingske 6. oktober rost forsvarsminister Trine Bramsen. Det må de selvfølgelig godt, men vi er mange, der undrer os. Blandt andet nævnes Trine Bramsens tur til Ærø, da Kabul blev løbet over ende af Taleban. Alt var åbenbart i orden, da Trine Bramsen benyttede en hjemmeværnskutter for at nå hurtigt nok til Ærø den dag – for at se på sæler. Det mener de to skribenter i hvert fald. Men vi andre undrer os – og dog!

Ritt Bjerregaard har tidligere vist, at socialdemokratiske ministre skal have særstatus. Der var engang, hvor hun var forsinket på sin vej fra København til Fyn, og så krævede hun, at storebæltsfærgen skulle vente med at sejle, til hun nåede frem. Og sådan blev det. Som hun skriver om Trine Bramsens tur til Ærø: – »at alle regler og normal praksis er fulgt«.

Så fik vi lært lektien: Det er åbenbart normal praksis, at socialdemokratiske ministre skal have særbehandling, når de skal krydse danske farvande. Det undrende folk kan bare betale og bukke. Hverken Ritt Bjerregaards eller Trine Bramsens adfærd skal vi tage afstand fra, nej, de socialdemokratiske og magtbegærlige ministre skal da hædres og ikke fyres, som Ritt Bjerregaard anfører. Og det er ganske vist. Ritt Bjerregaard blev ikke fyret for at tilbageholde en storebæltsfærge, og det bliver Trine Bramsen da heller ikke. Vær vis på det:

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Kalifatets ofre

… er også de 14 børn, der sammen med deres mødre nu er ankommet til Danmark. Ingen kan være i tvivl om alvoren; at kvinder meldte sig under fanerne på et midddelalderagtigt kalifat, iførte sig dødens dragt og konverterede til ondskabens tese.

Men vi skal ikke falde i samme grøft og blive inhumane bare for hævnens skyld. Det er ifald mødrene, der skal straffes og ikke børnene, de er uskyldige. Som et humanistisk samfund bør vi lade børnene være sammen med deres mødre, hvordan, må samfundet finde ud af.

Men med god vilje, et humanistisk og kristent menneskesyn bør vi tænke os om. For de stakkels 14 børn går en uvis skæbne i møde. De har behov for deres mødre, uanset hvad vi synes om dem, mødrene. Det har udviklet sig til en betændt sag, hvilket man kan høre på den skingre tone på Christiansborg og ude i gaderne.

Jeg er selv klar modstander af IS, Hamas og andre vederstyggelige muslimske foreninger. Men vis en smule barmhjertighed også selvom IS ikke gør det. Vi skal vise dem, at netop vi er civiliserede mennesker.

Flemming Franklin Fischer, København

Udenlandsk arbejdskraft

Virksomheder råber på udenlandsk arbejdskraft med god ret. Det gjorde de også i 70erne. Der tømte man et par landsbyer på den Anatolske højslette i Tyrkiet. Denne arbejdskraft, som da der ikke var brug for dem mere, blev i landet med familiesammenføring og efterfølgende enorme udgifter til følge for skatteyderne. Kan det gå sådan igen?

Vi må medgive, at der p.t.er et behov for udenlandsk arbejdskraft. Kunne en »handlekraftig« regering så ikke opstille visse krav for at hyre den manglende arbejdskraft.

1. En virksomhd må hyre alle dem de vil, hvis der opfyldes følgende krav.

2. Virksomheden skal betale overenskomstmæssig løn.

3. Virksomheden skal sørge for ordentlige boligforhold.

4. Der skal for hver medarbejder tegnes en god dækkende sygeforsikring.

5. Når arbejdsmængden falder, skal virksomheden sørge for, at denne udenlandske arbejdskraft får andet arbejde eller sendes hjem igen.

Steen Tolstrup, Kgs. Lyngby