Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Her er tre rådgivere, som Mette Frederiksen bør lytte til som statsminister

Mette Frederiksen bør konsultere tre partifæller, inden hun - sandsynligvis - sætter sig til rette i Statsministeriet, skriver Niels Sjoegren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Tre uundgåelige rådgivere til Mette Frederiksen

Før hun sætter sig til rette i Statsministeriet vil jeg opfordre Mette Frederiksen til at konsultere tre partifæller - to danske og en svensk. Alle tre forhenværende finansministre. Den første, Knud Heinesen, kan fortælle, hvordan han forgæves forsøgte at få Anker Jørgensen til at ændre økonomisk kurs væk fra den famøse »afgrund«.

Den anden, Kjell-Olof Feldt, fik opgaven i Sverige i 1980erne at rydde op i den krise, som var en konsekvens af det, han døbte »det perverse skattesystem« og som hans eget parti havde skabt. Marginalskatten var helt oppe i »perverse« 90 pct. Både kapital og mennesker flygtede ud af landet i massevis. Kun den sorte økonomi blomstrede.

Den tredje, Mogens Lykketoft, styrede i 90erne med fast hånd økonomien i Nyrup-regeringen. Og lykkedes, med egne ord, at »få et par hundrede tusinde flere mennesker i arbejde«. Den fjerde, Bjarne Corydon, har jeg valgt fra, da man nok ikke lytter til ham i partiet i dag. Også selv om han har nyttig viden om den økonomiske medicin som hjalp Danmark gennem finanskrisen. For øvrigt i den regering, Mette Frederiksen selv var medlem af. Måske tør hun trods alt tage et lille møde i smug med ham.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Sådan løser vi manglen på læger og sygeplejersker

Læge- og sygeplejerskemangel er et stort emne, måske også i valgkampen. Partierne kappes om, hvor hurtigt man kan producere flere.

Ingen har endnu turdet fremkomme med den oplagte metode til at løse problemet. Det er simpelthen at trumfe de lønninger som hundredvis af sygeplejersker og læger får i deres stillinger som faste eller midlertidigt ansatte i  især Norge og Sverige. Hvis vi kunne trække dem hjem, ville vi hurtigt være godt hjulpet.

Niels Rossing, Hellerup

Håb forude

I stedet for at være mismodig over, at partiet Venstre nu er tilbage på den fløj, som navnet antyder, bør man glæde sig over, at de borgerlige partier endelig har fået nogle socialdemokrater, som man kan samarbejde med.

Nu mangler vi kun, at der kommer nogle borgerlige partier og nogle borgerlige vælgere. Så skal det nok gå alt sammen alligevel.

Hans Jørgen Pedersen, København

Valgplakater

På Jægersborg Allè er så godt som samtlige vejtræer på strækningen fra Femvejen ned til forretningskvarteret nu spækket med plakater med samme foto af en af kandidaterne, heraf oven i købet en hel del »dobbeltportrætter«. Plakaten indeholder intet andet budskab end kandidatens foto, navn og partiangivelse, og jeg anslår, at der i alt er ophængt 50-100 stk. af denne ene valgplakat på en 300-400 meter lang strækning.

Dette overkill må efter min mening betegnes som et misbrug af ytringsfriheden. Ikke alene begrænses andre partier eller kandidater rent pladsmæssigt i at komme til orde eller syne, men den overdrevne tilplastring med samme plakat indebærer også en indirekte forhånelse af vælgernes intelligens og opfattelsesevne.

Jeg betvivler ikke, at kendiseffekten kan spille en positiv rolle ved et valg som dette. For min kone og mig selv har virkningen imidlertid været den stik modsatte: denne kandidat vil vi i hvert fald undgå at stemme på, når han i sin iver efter at blive valgt tilsidesætter helt elementære hensyn. Nu ved man jo ikke, om det er kandidaten selv, nogle »partisoldater«, eller et professionelt plakatfirma, som har stået for plakatopsætningen, men jeg efterlyser et regelsæt, der kan forhindre gentagelser af denne form for misbrug, som man utvivlsomt også kan støde på mange andre steder i landet.

Allerbedst, billigst, og måske mest retfærdigt, ville det nok være, hvis man helt forbød opsætning af valgplakater, men det er formentlig en utopi, som jeg godt kan glemme. I det nuværende politiske klima tyder alt jo snarere på, at det gælder om at bruge så mange penge som muligt, hvis man vil vælges.

Stig Werdelin, Charlottenlund

Stram Kurs

Efter to partilederrunder må jeg sige »Pas nu på!« Lad Rasmus Paludans udtalelser - som jeg bestemt ikke deler - stå, så der ikke går »Nørrebro« eller »svenske tilstande« i det. Det vil kun, som i Sverige, forøge antallet af tilhængere. Lad ham tale og modargumentere stille og roligt uanset, hvor usympatisk han lyder.

Partilederne havde lidt for travlt med at presse hinanden til at love ikke at medregne Paludans stemmer. Demokrati er alles ret til indflydelse ved frie valg.

Ole Borg, Hellerup