Mulige forklaringer på Socialdemokratiets vælgerlussing
Magtens løn er afmagt. Først de andres, så ens egen! Sagt af salig K.K. Steincke. Socialdemokratiet taber flyvehøjde. Jeg har stor respekt for statsminister Mette Frederiksen, hendes krisehåndtering i en vanskelig udenrigspolitisk situation og hendes formidable oratoriske evner. Men i indenrigspolitik er det hendes svaghed, at hun også ønsker at styre udviklingen, blandt andet i kommuner og regioner på trods af løfter om at decentralisere magten.
Aktuelt er nederlaget i valget i Københavns Kommune, hvor partiet har udnævnt de to sidste spidskandidater til overborgmesterposten, som var det et ekstra ministerium. Jeg tror, at beboerne i København gerne selv vil vælge deres politikere.
Og hård økonomisk styring af kommuner og regioner giver ikke megen luft til decentrale initiativer.
Synderegistret begynder med nedlæggelsen af store bededag, som var en unødvendig magtdemonstration og i høj grad ramte socialdemokratiets kernevælgere. Anden pinsedag kunne have været et bedre alternativ.
Nedlæggelsen af minkerhvervet, uanset om det havde været nødvendigt, var en unødvendig, hård magtdemonstration. Jeg kan stadig undre mig over, at beslutningen blev truffet af nogle af rigets bedste jurister; uden tanke for, om det var lovligt!
Mette Frederiksen har et ønske om at få lovliggjort aktiv dødshjælp. Etisk råd har fire gange taget stilling og sagt nej.
Så udnævnte man en kommission, nok med en skæv sammensætning og hvor to modstandere hurtigt meldte sig ud. Men trods dette kom kommissionen ikke med den ønskede anbefaling. Løsning: En ny kommission! Det er magt, ikke respekt!
Erling Tiedemann, tidligere amtsborgmester i Vejle sagde engang: Magt korrumperer; hvis man ved det, sker det lidt langsommere!
Og sidst. Gruppen af socialdemokratiske kernevælgere skrumper. På trods af en stærk fagbevægelse tror jeg ikke, at medlemmerne føler en særlig forbindelse til Socialdemokratiet.
Helge Grane Madsen, Stege
Noget om held
Al snak om ønske- og skrækmodstandere i fodbold VM-playoff til foråret, og om vi skal spille hjemme eller ude, får Danmarks deltagelse til at ligne en øvelse i at nå så langt som muligt med mindst mulig indsats.
Det bliver især pinligt, når det kommer fra landstræner Riemer, der for eksempel er glad for ikke, at skulle møde svenskerne i playoff, fordi de er stærke på papiret.
Man håber åbenbart at få lov at smyge sig gennem via lette kampe – måske endda som ved EM i 2021 først at møde et af topholdene i en knald eller fald-kamp sent i turneringen.
Det vi vil huske, er alligevel, hvor gode vi var, og hvor langt vi nåede, ikke den flade vej dertil. Men det er da en uværdig, underdog-tilgang til et mesterskab at ville undgå gode hold.
Andreas Christensen synes det kunne »være fedt« at møde svenskerne. »Mener du det?« spørger TV 2. »Ja, hvorfor ikke?« svarer Andreas Christensen og afslutter med, at han er ligeglad med, hvem landsholdet møder til foråret, bare de kan rejse sig med det samme efter nederlaget i Hampden Park.
Ja tak! Mere kampånd, mindre udenomssnak.
Philip Berggren Hansen, Brønshøj
Ratepension
De jubler i Finansministeriet over skatteindtægterne fra de mange aldrende, som arbejder efter pensionsalderen.
Det gør de, fordi det kan betale sig.
Nogle ville gerne arbejde, men gør det ikke, fordi det ikke kan betale sig pga. deres ratepension, der ikke må sættes på pause.
I Skatteministeriet har regnedrengene givet op overfor det uoverskuelige regnestykke: har vi nu råd til at ændre reglerne?
Staten bruger i forvejen milliarder til konsulenter, så hvorfor ikke her?
Spørg en tilfældig elev i 3. klasse, hvad man får mest ud af: 50 procent af ingenting? Eller 50 procent af noget?
Det koster måske en is.
Bjarke Hansen, Kgs. Lyngby
Inklusion
I Berlingske 21. november kan man i et læserbrev læse følgende: »En enkelt uregerlig elev kan ødelægge undervisningen for hele klassen.
Vi har ikke råd til at lappe på ulykkerne, når først massiv skolevægring er en realitet. Inklusion er gift for den klasserumsledelse, der er forudsætningen for succesfuld undervisning.«
Inklusion er indført for at spare penge på specialskoler. Men regningen bliver tårnhøj på grund af alle de problemer, der opstår for inklusionseleverne og i høj grad for de andre børn i klassen.
Man er i gang med at smadre den danske folkeskole. Det er så tydeligt. De dygtige lærere forsvinder. De, der har råd, sender deres børn i privatskoler. De, der bliver tilbage, har det forfærdeligt.
Hvornår stopper vanviddet?
Hanne Hollensen, Virum
Som katten om den varme grød
Hjemstavnspolitikerne, der råber højt om bevaring af det danske sprog og kultur, kan nu ikke sikre finansieringen af det digitale opslagsværk Den Danske Ordbog (DDO), der findes på ordnet.dk
Jeg er gammel og kender og bruger lige nu i et brev vendingen »som katten om den varme grød«. Men sender jeg det til en ung, vil han/hun så forstå? Næppe!
Men med et opslag i DDO vil betydningen klargøres, endda med et citat fra Berlingske: » … varierer i form da problemet sikkert er svært at løse, har debattørerne veget uden om som katten om den varme grød«, (Berlingske 1990).
Altså »forholde sig tøvende til en bestemt sag med en blandet følelse af interesse og ubehag«.
Lad os dog, for Gud, konge og fædreland – især for fædrelandets unge generationer – finde penge til at bevare Den Danske Ordbog.
Christian Rasmusen, Yucatan, Mexico
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
