Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Henrik Marstal: Dansk Kvindesamfunds kampagne er ekskluderende

dasdasda
»Det at være kvindelig folketingskandidat er jo ikke i sig selv nogen garant for at ville fokusere på ligestilling.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I anledning af folketingsvalget har Dansk Kvindesamfund de seneste uger promoveret en kampagne med billeder af kvindelige feminister iført T-shirts påtrykt sloganet »Alt at vinde, stem på en kvinde«.

Som mandlig folketingskandidat, erklæret feminist og ligestillingsforkæmper finder jeg kampagnen en smule skinger og ekskluderende.

Det er rigtigt, at der er brug for at se kritisk på kønsfordelingen mellem politikere, hvor to tredjedele fortsat er mænd. Men kampagnen skaber splittelse blandt de af os politikere, der ellers arbejder for et fælles mål: at have mere og bedre ligestilling som et prioriteret indsatsområde.

For det er som om, at snittet i kampagnen er helt forkert lagt an: Det burde ikke gå mellem kvinder og mænd, men derimod mellem dem, der anser ligestilling som et politisk vigtigt område, og dem, der ikke gør. Derfor er der bestemt ikke alt at vinde ved at stemme på en kvinde.

Det at være kvindelig folketingskandidat er jo ikke i sig selv nogen garant for at ville fokusere på ligestilling. Eksempelvis var jeg på TV 2s minifolkemøde i Odense i sidste weekend i debat med blandt andre MF Laura Lindahl (LA), der ikke kunne se nogen som helst pointe i at holde ligestillingsfanen højt og endda antydede, at det var blevet tid til at overveje helt at nedlægge Ligestillingsministeriet.

Ikke desto mindre deler adskillige internationalt renommerede feminister analysen af, at en afgørende hindring for at opnå mere ligestilling først og fremmest skal findes i det forhold, at mænd ikke finder området væsentligt. Så hvis ligestillingen skal prioriteres højere, er det absolut nødvendigt, at flere mænd bakker op om bestræbelsen. Intet tyder for nuværende på, at kvinder vil være i stand til at løfte den dagsorden selv.

Derfor er Dansk Kvindesamfunds analyse faktisk ude af trit med gældende vurderinger i miljøet. Det burde i stedet handle om at opfordre vælgerne til at stemme på kandidater, der aktivt, vedholdende og engageret vil arbejde for mere ligestilling – uanset køn. Henrik Marstal, folketingskandidat for Alternativet

Genialt, Løkke

Lars Løkke gjorde det igen. Netop som alle troede, at han omsider var færdig i politik efter igen i en længere periode at have ligget styrtblødende i ringhjørnet, rejste han sig og afleverede et højrehåndshook, der sendte modstanderen til tælling. Det var en politisk strategi som kun en mester som Løkke og hans pressetjeneste kan levere. Det var timing af høj klasse at udtale de magiske ord, »Venstre vil permanent grænsekontrol«, netop som modstanderne følte sig allermest trygge og sejrssikre.

Da Venstre-folkene hørte de visionære ord, var der forløsning. De to små ord »permanent grænsekontrol« fik dem til vende hjem til folden og Venstre, som de havde savnet så længe. Endelig vidste de igen, hvor de havde hjemme. De stemte helt naturligt, som fødte Venstre-mænd altid har gjort, og mon ikke de fortsætter med det ved folketingsvalget? Genialt, Løkke. Det kan ikke gøres eller manipuleres bedre af nogen anden dansk politiker. Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Smagen af gazebind

Berlingskes gode vinjournalist Rolf Madsen skriver i en anmeldelse 25. maj om et virkelig godt fund til kr. 499: »En rigtig klassiker med masser af kirsebærsten, et lille strejf af mandel, mentol og gazebind.«

Et vigtigt spørgsmål, som vi håber Rolf Madsen kan besvare: Vi bryder os ikke så meget om smagen af mandel og mentol, så er det muligt at Rolf Madsen kan anbefale en vin, der kun smager af gazebind? Birgit og Ib Tønnes, Birkerød

Ligge eller lægge

Foranlediget af et læserbrev lørdag 25. maj om vanskelighederne med at afgøre, hvornår man bruger ordet lægge, og hvornår det skal være ligge, vil jeg gerne formidle en huskeregel, som en lærer af den gamle skole engang fortalte sine elever for en menneskealder siden.

Hvis man beskriver noget i bevægelse, bruges lægge med bogstavet æ ligesom i ordet bevægelse, og hvis noget ligger stille, bruges ligge med bogstavet i ligesom i stille. Leif Willumsen, København Ø