Sport i tv

Flere læsere har i den sidste tid udtrykt irritation over den megen sport, der vises på diverse kanaler på tv. 

Jeg må tilføje, at jeg foretrækker at se disse mange unge, dygtige sportsfolk, der sikkert ikke selv har brugt mange timer foran skærmen, fremfor andre tv-programmer. 

Og hvorfor er der ingen, der beklager sig over de sædvanlige ligegyldige og hjernedøde programmer som for eksempel »Date mig nøgen«, »Landmand søger kærlighed«, »Gift ved første blik«, »Paradise Hotel« eller et program om en eller anden ligegyldig person, der er forsvundet. 

Så hellere sport, og det er trods alt et olympisk år.

Jette Pagh Stenbjerre, Gentofte

Tatoverede personer: Hvem har bedt dig om en kommentar, Lea Friedberg?

Hvem har egentlig bedt socialdemokraten Lea Friedberg om en kommentar til Kristian Lindbergs mening om tatoverede OL- kvinder? Jeg har gennemlæst avisen på kryds og tværs og kan ikke finde opfordringer.

Skal man nu også have tilladelse til at ytre sig fra politisk side? Som ældre – mere korrekt – gammel binær person er jeg mere interesseret i kvindekroppe, unge, gamle, kraftige og tynde, og slet ikke i overtatoverede mænd, som åbenbart synes, at »malerier på huden« fremmer deres maskulinitet.

Lea Friedberg dykker med sine sammenkogte meninger lidt ind i kønsdebatten, fremhæver kritik af en atlets frisure (hvor interessant!) og en amerikansk rugbystjerne (som ikke synes at være tatoveret!) Men selvom tatoveringer måtte stamme fra stenalderen, Kina og Japan, og selvom jeg skulle være en sur reaktionær onkel, og hvad Lea Friedberg kan finde på af ufine betegnelser, så synes jeg, at tatoveringer er grimme. uanset om de er placeret på mænds eller kvinders hud.

Erik Pedersen, Espergærde

Trekantsdrama i Klampenborg: Berlingske er mikrofonholder

Berlingske skriver 4. august, at der udspilles intet mindre end en nabokrig og kulturkamp mellem Bakken og dens rige naboer.

Baggrunden er, at Miljø- og Fødevarestyrelsen har ophævet Miljøstyrelsens tilladelse fra 2021. Den ulovliggjorte tilladelse gav Bakken lov til længere sommeråbent, åbent i efterårsferien og i julen. Også til koncerter uden højeste decibelgrænse, og til at restauranter i et vist omfang kunne holde åbent til kl. 2.

Bakken har ligget i Dyrehaven i over 400 år, og ingen sætter spørgsmålstegn ved dens fortsatte beståen. Også vi naboer er hyppige gæster.

Berlingskes artikel bygger på et interview med Bakkens direktør, som ønsker at udvide rammerne for teltholdernes forretning (profitmaksimering). Bakkens nugældende miljøtilladelse viser, at teltholderne hidtil har været i stand til at drive Bakken på en for dem økonomisk acceptabel måde.

Vi naboer gør indsigelse, fordi den ønskede udvidede miljøtilladelse ikke rimer med et godt miljø som følge af mere støj, trafik og manglende hensyntagen til Dyrehavens fantastiske dyreliv.

Det kan undre, hvorfor Berlingske føler sig kaldet til at være mikrofonholder for den jantelovsholdning og det miljøtab, som direktørens udsagn er udtryk for.

Birthe Rosenmeyer Paulsen, Klampenborg

Kronik om Trump

I en kronik i Berlingske 9. august forklarer den fhv. amerikanske diplomat Stephen Helgesen, hvorfor et stort antal amerikanere stemmer på Donald Trump. Hans analyse er sober og nøgtern, men ender ud i den overraskende konklusion, at han selv vil stemme på Trump.

For mig afspejler det en afstumpet og værdiforladt indstilling til livet og samfundet, hvor han ser bort fra den vigtigste ledelsesmæssige kompetence, som Trump åbenlyst ikke besidder – nemlig at samle den befolkning – og den verden – han er leder for. I stedet skaber han splittelse og konflikter i sit eget land og i verden generelt.

Det kan godt være, at han har ret i noget af sin politik. Men som leder er han en fiasko. I stedet for at lefle for despoter og diktatorer, burde han lade sig inspirere af historisk store ledere som for eksempel Gandhi. Men desværre er han kun optaget af egen »storhed«.

Håb er ikke nogen strategi. Men lad os alligevel håbe på, at fornuften sejrer til valget i november.

Peter Bøgelund, Dragør