Tankevækkende at læse om den 40-årige sundhedsfanatiker Emil Thorups livsstil i søndagsavisen.
Han faster 18 timer hver dag og lytter til beroligende lydbølger, inden han går i seng, hvorefter han ifører sig sovemaske, ørepropper og tape for munden. Når han vågner, går han ud på altanen og står der en halv time for at få naturligt sollys i øjnene.
Hans kost består alene af fisk, avocadoolie og nødder og så nogle enkelte grøntsager. Han rører ikke alkohol, men spiser omkring 50 forskellige kosttilskud om dagen til en samlet pris af knap 3.000 kroner om måneden.
Han går også i træningscenter mindst fem gange om ugen, og de sidste 20 procent af træningen skal være så hård, at han er »ved at brække sig«.
Formålet med det hele er, forklarer han, at nedbringe sin biologiske alder. Han er nu nede på den biologiske alder: 36,8 år – altså tre år og to måneder mindre end de 40 år, han lige er fyldt. Tillykke med det.
Jeg lytter ikke til beroligende lydbølger, inden jeg går i seng, og ifører mig ikke mundtape under søvnen. Og de 30 minutter på altanen hver morgen i naturligt sollys springer jeg også over. Jeg indtager ikke 50 forskellige kosttilskud om dagen, men snupper en enkelt vitaminpille.
Jeg har ikke fastet eller trænet så hårdt, at jeg var ved at brække mig, siden jeg var jægersoldat for 50 år siden. Men på trods af denne helt anderledes livsstil i forhold til Emil Thorup havde jeg sidste år en biologisk alder, der lå 14 år under min aktuelle alder på 80.
Så måske virker skummetmælk, havregryn, rugbrød, frugt, bøffer og rødvin kombineret med gå- og cykelture samt masser af golf endnu bedre, end Emil Thorups plagsomme alternativ gør.
Det er da værd at prøve.
Helge Adam Møller, Næstved
Forbrugeren bør betale CO₂-afgiften
Forbrugeren, og ikke producenten, bør betale CO₂-afgiften. Den lægges på varens udsalgspris.
Den indkomne afgift, eller dele heraf, gives til danske producenter og forskere som støtte til klimavenlige produktionsforbedringer.
Forbrugeren er den, der bestemmer, om de vil spise oksekød eller grønt, eller bygge hus i beton eller træ. En producent kan ikke leve af at producere noget, som forbrugeren ikke vil købe.
Afgiften lægges ligeligt på danske og importerede produkter, således at danske producenter konkurrerer på lige vilkår med udlandet – også mht. eksport. Det vil sige, at vi beholder de danske producenter, og forureningsproblemet ikke bare flyttes til udlandet.
Butiksafgiften beregnes simpelt, for eksempel 30 procent afgift for indhold af mere end 50 procent oksekød, og 15 procent afgift for 10-50 procent indhold af oksekød. Alternativet, hvis for eksempel hver enkelt landmand skulle betale individuel afgift, ville være yderst kompliceret: For eksempel 87 køer minus 33 på metanfrit foder, tre traktorer minus to eltraktorer, 98 minus 67 tønder braklagt jord, metanfangende stald til 20 køer osv.
En salgspris er afhængig af produktionsprisen. En producent, der pålægges en afgift, er nødt til at indregne den i produktionsprisen. Den indgår så i udsalgsprisen, således at forbrugeren alligevel ender med at betale afgiften. Man bør derfor kun lægge afgiften hos forbrugeren.
Som fremhævet bevarer man herved de danske arbejdspladser; man undgår at sende forureningsproblemet til udlandet, får økonomi til støtte af et mere klimavenligt produktionsapparat og simplificerer beregningen af afgiften.
Lad os snarest få »forbrugerafgiften« besluttet, så producenterne igen kan se en fremtid i Danmark, som de kan investere og disponere efter.
Erik Bechgaard, Hellerup
Blandet frokost
Som vikar har jeg arbejdet mange steder, og én ting går igen hos de fleste: Man spiser frokost med dem, man arbejder sammen med. Ikke noget med at blande sig med kolleger fra andre afdelinger.
Og så er det, at jeg tænker på dr. Thomas Sowell, amerikansk økonom og professor, som har fortalt, at da hans døtre skulle vælge universitet, var et af hans kriterier, at man i cafeen/kantinen blandede sig, så studerende fra forskellige retninger fik et bredere udsyn ved at tale med folk med helt andre umiddelbare interesser.
Kan vi ikke allesammen trænge til et bredere udsyn? Det er en del af amerikansk livsstil, det ville være godt at kopiere.
Caroline Kofahl, København
Ejendomsvurdering
Vurderingsstyrelsen trænger vist til en vurderingsstyrelse. Eller måske skulle tingene gøres på helt anden vis?
Folk er TRÆTTE af styrelser og deres ustyrligheder. Især når styrelserne ikke har styr på det og holder folk for nar – tidsspilde, kødannelser og simpel meningsløshed.
Eva Nystad, Hørve
