Nej til gratis psykologhjælp til MFere, der ikke genvælges
Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg læste, at Folketingets formand Søren Gade – som jeg har kendt igennem 25 år, og oftest for det gode – nu vil arbejde for, at folketingsmedlemmer, der mister deres mandat, får gratis psykologhjælp.
Folketingsmedlemmer, der ikke genvælges, får et eftervederlag på omtrent 60.000 kroner om måneden i minimum seks måneder. Har de siddet i Folketinget i bare fire år, fortsætter denne ordning i to år.
Så sociale tilfælde er vi tidligere folketingsmedlemmer ikke, og har vi brug for psykologhjælp, kan vi godt betale det selv.
Søren Gade har ret i, at det kan være hårdt at ryge ud af Folketinget, ligesom det er hårdt at miste sit job på alle andre arbejdspladser.
Men når man får et eftervederlag, der for de fleste beløber sig til cirka 1,3 millioner kroner over to år, og dermed tjener man klart mere end de fleste danskere, så virker det meget lidt borgerligt at foreslå, at skatteyderne skal betale gratis psykologhjælp til eksempelvis politikere.
Kære Søren Gade, glem det forslag, det er simpelthen urimeligt.
Helge Adam Møller, tidligere MF, medlem af Regionsråd Sjælland
Skyd ikke budbringeren
Københavns Kommune har en historik for skandaler, misforvaltning og egenrådighed. Skolelærer Rikke Johansens opråb om mishandling fra skoleelever synes at blive tacklet som damage control. Hvor er empatien, bekymringen og forståelsen for en offentlig ansats helbred hos de anonyme, beskyttede skrivebordsgeneraler?
I en privat virksomhed havde man omgående taget affære. I det offentlige regi er ufejlbarlighed en selvforståelse. Det er farligt, da den skjuler symptomet og nærer sygdommen.
Skyd ikke budbringeren, for så er fornyelse og forbedring umulig.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Politik når det er værst
Klimaministeren er udsat for enorm kritik for ikke at orientere Folketinget om forsinkelser i den grønne omstilling.
Det er naturligvis kedeligt, men der er ikke en eneste dansker, der har lidt nogen skade. En orientering på det rigtige tidspunkt ville ikke have ændret noget for nogen dansker.
I en anden sag er politiet mistænkt for at vaske sager, dvs. at nedlægge sager uden en egentlig efterforskning overhovedet. Justitsminister Peter Hummelgaard har oplyst for Folketinget, at der ikke findes en økonomisk grænse for hvornår sager henlægges.
Østjyllands Politi har dog i skriftlige instrukser sat en grænse på omkring 500.000 kroner. Anmeldelser af økonomisk kriminalitet under denne grænse skal vaskes.
Her skulle man tro, at Hummelgård var i store problemer med ministeransvarlighedsloven. Mange mennesker er blevet afskåret for at få prøvet deres anmeldelse. Mange har uden tvivl lidt tab. Men går Hummelgård fri?
På samme måde er det med minkskandalen, som kostede det danske samfund 30 milliarder kroner og 20.000 danskere deres erhverv. Her er der heller ikke et flertal for at undersøge Mette Frederiksens ministeransvar.
Politik har sin egen logik.
Ib Mogensen, Hørsholm
Kongeløb, tak – ikke mere Royal Run
En læser deler 9. april sine drømme om et Royal Run i Grønland i protest mod Trumps forsøg på at kile sig ind mellem Danmark og Grønland.
Mine håb for fremtiden er mange og omfatter en navneændring fra »Royal Run« til »Kongeløbet«, uanset hvor i Kongeriget, det måtte afholdes.
Det ville jo til dels være relevant for et dansk motionsløb med kongelig deltagelse – og det ville understrege, at engelsk (læs: amerikansk) er ved at gå af mode som de facto primærsprog i Kongeriget.
Hasse Greiner, Bjæverskov
Pjece til migranter
Når man nu alligevel er ved at byde migranter velkommen med bolig, sprogskole, skattebetalt uddannelse og integrationsydelse, kunne man så ikke stikke dem en pjece i hånden, der fortalte, at revselsesretten blev afskaffet i 1997 – og at det er ikke tilladt at gå på motorvejen?
Kirsten-Marie Roed, Vejle
Parkering og biler i København
Vi har i de seneste uger kunnet læse flere artikler og læserbreve om problemerne med parkering og biler i København. Selv var jeg overrasket for nylig over at se, hvor mange parkeringspladser, der pludselig var blevet konverteret til cykelparkering, i området mellem Rundetårn og Kongens Have.
Men spørgsmålet er, om det egentlig kan komme som en overraskelse?
I 2017 blev København medlem af det internationale netværk C40, der har byer som London og New York som medlemmer. Formålet for disse byer er nedbringelse af drivhusgasudslippet.
Hvordan det så skal foregå, kan man blandt andet læse om i en rapport fra 2019 lavet af University of Leeds med titlen »The Future Of Urban Consumption In A 1.5°C World«.
Rapporten giver nogle retningslinjer for, hvordan byerne kan nå deres mål. Her kan man for eksempel læse, at når det kommer til private biler, så er der et »progressivt mål i 2030« om at have maksimum 190 biler per tusind indbyggere samt et »Ambitiøst mål« om nul private biler.
Måske har Københavns Kommune bare glemt at informere sine borgere og virksomheder om disse vidtgående planer? Det ser i hvert tilfælde ud til at være det, der arbejdes hen imod.
Michael Johansen, Farum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
