Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Har statsministeren slet ikke forstået, hvilket lovbrud regeringen har begået?

»Meget er sagt og skrevet om minkskandalen, men kort sagt er sagen den, at regeringen har iværksat en lovstridig bestemmelse og at regeringen, efter at være blevet afsløret i lovbruddet, fortsætter med at gennemføre den lovstridige handling,« skriver Axel Lehmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Befolkningens tillid

Pernille Skipper sagde forleden hos Lippert i TV 2 news, at det vigtigste er, at befolkningen har tillid til regeringen.

Jeg vil i den foreliggende situation påstå, at det er vigtigere at have tillid til Folketinget, altså de folkevalgte politikere.

Meget er sagt og skrevet om minkskandalen, men kort sagt er sagen den, at regeringen har iværksat en lovstridig bestemmelse, og at regeringen, efter at være blevet afsløret i lovbruddet, fortsætter med at gennemføre den lovstridige handling.

Regeringen forsøger så at forklare og undskylde, men tilbage står, at ukendskab til loven normalt ikke fritager for straf. Ydermere må en fortsættelse af et erkendt lovbrud vel betegnes som en overlagt og planlagt forbrydelse.

Så kære politikere, prøv engang at lægge partipolitiske hensyn til side og se på sagen som en almindelig del af befolkningen.

Hvem der gjorde hvad og hvorfor (eller ikke gjorde) er nok vigtigt på Christiansborg, men for befolkningens tillid er det vigtigt, at lovbrud ikke tolereres, selv om forbrydelsen er begået af en regering.

Forleden stod Mette Frederiksen på Amalienborg Slotsplads og sagde, at hun i en lignende situation ville træffe den samme beslutning.

Som del af befolkningen må jeg spørge: »Har statsministeren overhovedet ikke forstået, at hun og hendes regering har begået et meget alvorligt lovbrud?«

Det er mit håb, at vore folkevalgte politikere i denne sag for befolkningens tillids skyld vil lægge politisk fnidder til side.

Axel Lehmann, Skodsborg

Oppositionen og #metoo

8. oktober så jeg »Debatten« med Clement Kjersgaard omhandlende #metoo og Morten Østergårds afgang som formand for de Radikale. Her kunne man få lov til at høre debattører som Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mogens Lønborg fra de Konservative give udtryk for en meget blød kurs over for seksuelle krænkelser. Som medlem af Venstre og selverklæret borgerlig synes jeg, at det er pinligt.

Jeg synes, at det er pinligt at se en kvinde som Inger Støjberg, som jeg i øvrigt på mange andre måder beundrer, være den lempelige over for de restriktive Radikale. For mig står Inger Støjberg for en klassisk borgerlig hård linje over for folk, der ikke opfører sig ordentligt. Denne hårde linje er åbenbart gået tabt, når det gælder krænkere.

For mig at se handler borgerlighed i høj grad om ordentlig opførsel og personligt ansvar, så sexisme burde være en klassisk borgerlig »lov og orden«- og »opfør dig ordentligt«-mærkesag.

Sexisme-debatten kunne være en vindersag for oppositionen, da de dårlige sager har ramt regeringen og dens støttepartier hårdest. Det ville være en skam, hvis det samlede borgerlige svar på #metoo-debatten bliver noget i retning af: »det der sexisme er noget pjat«.

Magnus Schyberg, medlem af Venstres Ungdom Odense

Værste krise siden Anden Verdenskrig

Statsministeren har ved flere lejligheder nævnt, at coronaepidemien er den værste krise Danmark har stået i siden Anden Verdenskrig.

Dengang var statsministeren også socialdemokrat. Thorvald Stauning var ganske klog. Han indså, at når landet står i en så stor krise, er der brug for samarbejde hen over de politiske skel. Han præsenterede derfor i 1940 en samlingsregering, som bestod af ministre fra Socialdemokratiet, de Radikale, de Konservative og Venstre.

Stauning udtalte: »Sådan en regering har en betydelig politisk styrke og råder forhåbentligt også over fornøden saglig kraft og vilje til at handle, som tiden kræver det«.

Da vi nu, som Mette Frederiksen siger, står i den værste krise siden Anden Verdenskrig, synes jeg, at hun skal lytte til sin forgænger i embedet og nedsætte en samlingsregering. Lad alle de folkevalgte være med til at træffe beslutningerne, også de virkeligt vanskelige.

Så slår statsministeren to fluer med ét smæk: opbakning til de nødvendige tiltag og øget tillid i befolkningen.

Den suppedas landet står i nu, med en regering der lader hånt om grundloven, kan vi ikke være bekendt.

Anna Dawids, København

Kendskab til loven

Hvordan kan man som statsminister påberåbe sig manglende kendskab til loven? Ovenikøbet til Grundloven. Ethvert skolebarn ved, at manglende kendskab til loven ikke fritager for straf, men statsministeren må føle sig så højt hævet over loven, at dette ikke gælder for hende. Det er ikke klædeligt, men helt i tråd med hendes adfærd gennem de sidste mange måneder.

Annette Steensby, Hørsholm

Nedladende justitsminister

I Berlingske 20. november sår en række juraeksperter tvivl om statsministerens forklaring om hendes og de øvrige ministers påståede uvidenhed om grundlovsbrud.

Forelagt eksperternes udtalelser afviser justitsminister Nick Hækkerup disse ved brug af temmelig nedladende sprogbrug som »skuffende«, »arme juraeksperter« og »juraeksperterne er snublet i«.

Justitsministeren lægger sig hermed op ad den linje, regeringen og Socialdemokratiet i lang tid har fulgt, nemlig at forsøge enten at nedgøre eksperter med negativt ladede ord eller betvivle deres konklusioner, som flere eksperter har givet eksempler på i medierne over de seneste måneder.

Politikere, og i særdeleshed ministre, bør afholde sig fra forsøg på nedgørelse af ekspertudsagn, de ikke er enige i. I stedet bør de, hvis de evner det, forholde sig til fakta og forsøge at gendrive eventuelle konklusioner fra eksperter med andre fakta.

Af alle bør især justitsministeren træde varsomt her. Det var jo ham, der i en udtalelse til denne avis begrundede indførelsen af seksdagesreglen for hotelophold i København med, at den blev indført på baggrund af en mavefornemmelse.

Thomas Bo Christensen, Allerød

Ligestillingsministerpostens flittige vandren

Mogens Jensens afgang som minister for ligestilling, miljø og fødevarer giver anledning til refleksion over »Ligestillingsministeriet«. Området har tidligere indgået i diverse rodekasser. F.eks. har det ligget under Kirkeministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt Udenrigsministeriet, hvor det blev delt med ansvaret for fiskeri og nordisk samarbejde.

Hvorfor dedikeres et ministeransvar til et område, der lever i bedste velgående i Danmark, som er et af verdens mest ligestillede lande? Danmark kunne med fordel i stedet øge fokus på samarbejdet i EU ved at genoprette en europaministerpost. Danskernes bevidsthed om EU-forhold kunne godt trænge til en kærlig hånd. Jeg tror, at størstedelen af befolkningen efterhånden har forstået, at ligestilling er en grundpille i alle tilværelsens henseender.

Andrea Omic, København

Fup eller fakta?

Ole Kamstrup fra Holte burde få tjekket sine fakta. Der er ikke tale om rettidig omhu, når eksperter har advaret siden juni, at den »farlige« mutation uddøde i september (og i hvert fald ikke er set siden), og regeringen i de mellemliggende fire måneder har haft mere travlt med at holde sommerferie og indføre Arne-pensioner end at udarbejde forholdsregler og beredskabsplaner.

I stedet ser man nu sit snit til at score et par veganer-stemmer og smadre et erhverv, som udmærker sig ved ikke at forventes at tilhøre regeringens kernetropper. Så skidt med klimaet og velfærden og alt det andet, man gik til valg på. Når man kan nakke de anderledes tænkende, så trumfer det alt.

Vi har ord, vi bruger om den slags i fjerne lande. Vi havde aldrig forestillet os, at vi skulle bruge dem om os selv. Demokratiet er dødt og forfatningen smidt på møddingen. Eksperimentet blev 171 år. Nu er enevælden genindført, med stavnsbånd og (menings-)adel og det hele.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde