Nu er det da vist på tide, at DSB får fingeren ud! 

Rundt om på stationer skal man spurte rundt for at finde en stander til Basiskortet. Tag for eksempel Valby Station, hvor der ikke umiddelbart er ind- eller udtjekningsmuligheder ved trapperne til/fra broen: Den primære adgang, hvis man kommer med bus!

Standerne glimrer også ved deres fravær ved elevatorerne.

Jeg tvivler på, at DSB vil betale bøden, fordi man ikke kan tjekke ind, og toget allerede holder ved perronen?

De VIL åbenbart have os alle sammen over på den der app. Men de kan åbenbart ikke fortælle mig, hvordan jeg installerer den på min velfungerende Nokia købt i 2004?

Jeg har et godt, billigt abonnement og har ingen lyst til at betale for ting, jeg aldrig kunne drømme om at bruge.

Jan Hviid, Valby

Forbered en ny AI-skat, før ungdommen gør oprør

I mange lande ser vi demonstrationer, gadekampe, hærværk og endda plyndringer. Bag uroen står blandt andre unge mennesker, der er utilfredse med dårlige uddannelsesvilkår, høje boligpriser og manglende muligheder for at skabe sig en fremtid.

Men vent blot, til de opdager, at de også bliver første generation, der for alvor rammes af AI-skabt arbejdsløshed.

Det er nemlig de såkaldte juniorjob, der risikerer at forsvinde først. Kunstig intelligens kan allerede nu udføre en lang række opgaver, som hidtil har været indgangen til arbejdsmarkedet for unge og nyuddannede.

Hvis politikerne ikke i tide har forberedt, kommunikeret og måske endda vedtaget en plan, som de unge kan se sig selv i, risikerer vi en helt ny, men forståelig form for ungdomsoprør.

Vi har heldigvis ikke set disse ungdomsdemonstrationer i Danmark endnu. Vi ser os selv som foregangsland i klima, oprustning etc., så hvorfor ikke også komme i gang her?

AI vil gøre vores samfund væsentlig rigere. Men hvem skal betale skatten, når færre mennesker har et arbejde?

Det er her, vi har brug for en ny måde at tænke beskatning på.

Når virksomhederne bliver mere produktive og tjener mere ved hjælp af AI, mens de samtidig har brug for færre medarbejdere, vil skatteindtægterne fra lønmodtagerne kunne falde. En del af finansieringen af vores fælles velfærd må derfor findes andre steder.

En mulighed er at indrette virksomhedsbeskatningen, så den i højere grad afspejler de gevinster, virksomhederne opnår ved at erstatte menneskelig arbejdskraft med AI. 

Det skal ikke nødvendigvis være en særskat på selve teknologien, men en gennemtænkt model, der sikrer, at en del af produktivitetsgevinsten kommer hele samfundet til gode.

Det bliver uden tvivl et kompliceret regnestykke, som kræver betydelige ressourcer at udarbejde og administrere.

Heldigvis kan vi forvente, at en stadig mere avanceret AI – og kommende superintelligens – vil kunne hjælpe med netop den slags beregninger. Men teknologien kan ikke alene træffe politiske beslutninger om, hvordan gevinsterne skal fordeles.

Lad os få en politisk plan B på bordet, før AI for alvor ændrer arbejdsmarkedet.

Det handler ikke om at bremse fremskridtet, det handler om at sikre, at de unge også får en fremtid, hvor alle får del i en forøget velstand.

Torben Lind, Fredensborg

Folkestyret

Det er trist at opleve, at folkets stemmer ikke betyder noget.

Den topstyrede politik, som nogle partier lægger op til, virker ret farlig.

Som folkevalgt bør man kunne stemme ifølge sin overbevisning og også respektere de vælgere, som har stemt på en.

Alt andet virker som autokrati, men det er måske der, Danmark er på vej hen?

Annie Fjærvoll, Frederiksberg

Solcelleparker kører også i sneglefart

Et af de mest brugte argumenter imod atomkraft er, at det tager for lang tid at bygge. Men hvorfor fokuserer vi så meget på atomkraftens byggetid, når andre energiprojekter også kan trække ud i årevis?

Lad os sige, det handlede om solceller. Mine forældre har selv været involveret i et solcelleprojekt, hvor der efter fire år og en masse møder og DJØF-timer stadig ikke er klarhed over, hvad der skal ske. 

Ikke én eneste solcelle er blevet sat op eller har udsigt til at blive det foreløbigt.

Atomkraft bliver ofte afvist med henvisning til lange byggetider, mens vi risikerer at overse, hvor lang tid planlægning, tilladelser og bureaukrati også kan tage for solcelleparker.

Selvfølgelig er der forskel på at opføre en solcellepark og et atomkraftværk. 

Men hvis vi vil have en grøn omstilling, bør vi vurdere teknologierne på deres reelle muligheder frem for at afvise atomkraft på forhånd på grund af fordomme og uvidenhed.

Sol og vind skal spille en vigtig rolle i fremtidens energiforsyning. Men atomkraft bør også undersøges seriøst.

Hvis argumentet mod atomkraft er, at det tager for lang tid, hvorfor lader vi så andre energiprojekter gå i stå i årevis? 

Så lad os få projekterne ud af mødelokalerne og ud i virkeligheden, og lad os tage atomkraft seriøst.

Marie Louise Appel, medlem af klima-, natur- og miljøudvalget i Konservativ Ungdom

Overbølle

Trump har altid holdt med bøllerne i skolegården – indtil han selv blev overbølle.

Nu risikerer han, at himmelstigen knækker under ham i forsøget på at optræde som overbøllernes skytsengel.

Hans vicepræsident, Vance, er om muligt endnu værre – han er så fuld af galde, at han må betragtes som en Trump – bare uden humor.

Stig Andersen, Hundested

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands: