Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Halver dagpengeperioden og giv arbejdsløse fred

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Ja, jeg er humanist. Og ja, jeg er arbejdsløs af den forkælede slags, der insisterer på, at det ikke giver mening at tage et hvilket som helst job. Så fik vi det slået fast.

Der har hen over efteråret været mange diskussioner om, hvilke stillinger ledige skal søge. Og nej, der er intet galt i at arbejde i Netto. Jeg - og mange andre - vælger så bare at holde fast i, at det i det mindste for en tid giver mening, at vi forsøger at bruge vores uddannelse til noget. Faktisk også for samfundet som helhed.

I dag udgør min indstilling et samfundsproblem. Det bliver forsøgt løst med kontrol og konsulenter, som sjældent har indsigt i de brancher, de skal forsøge at hjælpe folk ind i. Det er ikke deres skyld, at de er blevet sat til at hjælpe med en skizofren blanding af repressalier og opmuntring, men ligesom den lange dagpengeperiode, er de et fedtlag, der med fordel kan skæres i.

For de fleste arbejdssøgende ville det være et godt bytte. Til gengæld for et år af dine dagpenge, bliver du sat fuldstændig fri. Som i fuldstændigt. Du kan ringe til din a-kasse, hvis du har brug for hjælp - måske bliver der endda råd til et kursus eller to. Men ellers vælger vi at tro, at mennesker dybest set godt kan administrere deres egne liv. Og så sparer vi som samfund en masse penge. Martin Paludan, København S

Unødvendigt

En debat om, hvordan vi tager os af de ældre, har bevæget sig ind i Berlingskes spalter. Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune, har formastet sig til at mene, at børn af ældre, som kommer på plejehjem, har en pligt til at tage sig mere af deres forældre, så kommunens personale på området kan afse mere tid til deres kerneopgaver. Det er der så flere, der opponerer imod, idet de ser det som en primært økonomisk øvelse og ikke som et udslag af, hvad der for mange af os er en naturlig ting.

Efter at min mor døde, besøgte jeg min far flere gange hver uge. Det var ikke for at vaske ham eller give ham mad, men ganske enkelt for at tale med ham. Han livede gevaldigt op, men sandelig gav det også mig noget. Endelig havde vi tid til at tale sammen. Endelig kunne de to travle mænd lade følelserne komme før det faglige.

Borgmesteren ønsker at rejse en debat, og det må man sige er lykkedes for ham. Jeg forstår godt hans pointe. Det eneste, jeg ikke forstår, er, hvorfor det skal være nødvendigt. Hvorfor er det ikke en given ting, at man ser til sine forældre i andre anledninger end at låne penge og høre til arven? Hvad er der sket med »The Human Touch«? Er det blevet overhalet af rækken af X-, Y- og Z-generationer, der er sig selv nærmest? Alt andet lige betragter de sig selv som uundværlige i det daglige ræs. Så uundværlige at de ikke har tid til dem, der skiftede ble på dem. Lad mig minde om, at kirkegårdene er fyldt med uundværlige mennesker. Og lad mig minde om, at alle, der lever længe nok, bliver ensomme. Også de der i dag har nok i sig selv. Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Seniorrådet har ret

Når man læser borgmester i Rudersdal Jens Ives læserbrev i Berlingske 7. januar, må jeg give formand for Seniorrådet, Ib Hedegaard Sørensen, (6. januar) ret. Det lyder som om, at Jens Ive lever i tiden før Anden Verdenskrig, hvor vi havde et bondesamfund og familierne boede på bondegårde. Her boede de gamle typisk i en »aftægtsbolig« lige i nærheden af de voksne, der drev gården, eller i den ene ende af gården. I denne situation kunne de voksne tage sig af de gamle.

I dagens Danmark er det ikke lige så nemt. Hvis de voksne og de gamle ikke bor i nærheden af hinanden - og det er jo tilfældet for mange - hvordan skal de voksne så kunne »hjælpe med at dække bord«, som Jens Ive skriver? Og det at droppe hjælp til de gamle, kalder Jens Ive »kvalitetsudvikling«. Jamen dog! Henning Larsen, Virum

For mange hatte

Berlingske skriver 8. januar at Kapitalfond gør ATP-ansatte partnere styrtende rige. Er det et problem? For de danskere, som har penge i ATP, skal man vel først og fremmest glæde sig over, at ATP har været overordentlig dygtig til at skabe afkast til os alle sammen i den høje ende sammenlignet med private pensionskasser. Men der er nu et problem, når de ansatte direktører i ATP tilsyneladende kan skabe en formue i deres private investeringsselskab på 200 millioner gennem forvaltning af ATPs kapitalfond ATP-PEP.

Problemet ligger i, at direktørerne i ATP har flere »hatte« på. Dels som ansat i ATP, dels med deres ejerskab af administrationsselskabet, der varetager ATPs investeringer i venturefonden ATP-PEP. Aftalen mellem ATP-PEP og administrationsselskabet er ikke oplyst og hele forholdet er dermed særdeles uigennemsigtigt. Den seneste tid har adresseret tilsvarende problemer f.eks. i Peter Warnøes administrationsselskab Nordic Eye Management, der er administrator for Nordic Eye-venturefonden. Her fyger det med beskyldninger i alle retninger.

Det ville være betryggende for de danskere, der har penge i ATP, ja, det burde være et krav for ansatte i ATP, at der ikke forekom konstellationer, som rejser den mindste tvivl om direktørernes habilitet. Carsten Jørgensen, Værløse