Vi befinder os her i begyndelsen af det nye år i en turbulent tid med mange nationale som internationale udfordringer. Blandt de mange mulige emner i årets nytårstale fandt statsminister Mette Frederiksen rum til at sætte fokus på fertilitetsproblematikken. Den problematik, at hos hver ottende barn, der bliver født, har der været involveret medicinsk assistance til opnåelse af graviditeten.

Årets nytårsgave fra den siddende regering blev proklameret i form af offentlig hjælp til barn nummer to.

Par eller enlige med ønske om barn nummer to har til dato været henvist til at søge hjælp i de private fertilitetsklinikker.

Årsagen til den faldende reproduktion og fertilitet er i vidt omfang koblet til, at vi får vores børn sent i livet. Opfordringen fra fertilitetslægerne er klar; »få dine børn mens du kan«. Og samfundet kunne tilføje; »og gerne lidt flere«.

Hjælpen til barn nummer to er dog ikke koblet til en behandlingsgaranti, og man må som barnløs (nummer et eller to) formentlig indstille sig på en længere ventetid. I praksis står vi med endnu et tilbud, der føjer til behandlingspuklen, således at man kan forvente en længere ventetid til behandling.

Hvis tanken er, at de medfølgende penge skal øge behandlingskapaciteten, kan det forekomme en smule urealistisk. Fertilitetsområdet vil naturligt indgå i konkurrencen om at rekruttere personale. Det personale som mangler over en bred front i sundhedssektoren, og som andre betydende behandlingsområder efterspørger.

Man får tanken, at vi står med en værdipolitisk udmelding uden dækning, alt i mens vi venter på strukturkommissionens anbefalinger til løsning af det samlede sundhedssystems udfordringer.

Fertilitetsbehandling får karakter af et tilfældigt nedslagsområde, der for sin sags skyld lige så godt kunne have handlet om øgede midler til handicapområdet. Ingen af delene vil udløse modstand blandt vælgerne eller i det brede politiske landskab.

Vi har gennem de sidste to årtier oplevet en vækst i antallet af private sygehuse og private behandlingstilbud på sundhedsområdet. Parallelt hermed er det offentlige sundhedssystem stigende udfordret på styring af kapacitet, kvalitet, sammenhæng og ensartethed på tværs af landet.

Knap halvdelen af befolkningen (cirka 2,8 millioner) har nu en privat sundhedsforsikring. Med en forventelig øget ventetid på offentlig fertilitetsbehandling, som effekt af et udvidet behandlingstilbud, venter vi på et nyt forsikringstilbud.

»Fertilitetsforsikring i dåbsgave« – et indtil videre overset forretningsområde?

Lars Meinert, speciallæge i gynækologi og obstetrik, Vedbæk