Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gymnasiernes og handelsskolernes bestyrelser er i demokratisk underskud

Flertallet af bestyrelsen på gymnasier og handelsskoler bør bestå af mennesker, der har deres daglige gang på skolen, nemlig elever og medarbejdere, mener Alma Tynell og Maria Blenstrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I regeringens udspil, Tættere på II, lægges der op til en ny institutionslovgivning. Institutionslovgivning lyder måske som noget tørt og teknisk, men i virkeligheden har det en stor betydning for os elever. Loven dikterer nemlig, hvem der sidder i bestyrelserne og dermed også, hvem der overordnet styrer slagets gang på vores skoler.

Og lige nu er vi ikke tilfredse med, hvem der gør det. Det er nemlig en håndfuld mennesker udefra fra blandt andet erhvervslivet eller lokalsamfundet, der sidder med flertallet og beslutter, om gymnasier og erhvervsskoler skal bruge penge på flere lærere, åbent hus eller en ny idrætshal. De beslutter, hvad der skal stå i vores rektorers resultatlønskontrakter, og dermed hvor rektors fokus skal ligge det kommende år. De lægger strategiplaner for skolen, som rammesætter, hvad skolen skal satse på inden for en periode.

På trods af alt dette er det ikke dem med daglig gang på skolen, der sidder med flertallet. I stedet er det mennesker, der er hevet ind udefra, og som hverken har direkte kontakt til elever og lærere eller til det sociale og faglige miljø. Det er paradoksalt, for de mærker jo ikke konsekvenserne af de beslutninger, de har været med til at træffe. Det er en god idé at have repræsentanter fra lokalsamfundet med som rådgivere, så vores institutioner hænger sammen med uddannelsessystemet, resten af samfundet og for de erhvervsrettede uddannelsers vedkommende også erhvervslivet. Men de skal ikke sidde med flertallet – det skal vi, der kender til hverdagen. Udfordringen er særlig tydelig på de store institutioner, hvor en enkelt elevrepræsentant skal repræsentere tusindvis af elever. Det svækker elevdemokratiet, når vores mening bliver vægtet lavest.

Når vi elever ikke oplever, at vores stemmer er afgørende for skolens drift, bliver vi apatiske. Vi får svækket vores demokratiske selvtillid og forsikringen om, at vores oplevelser og erfaringer betyder noget. I en tid, hvor unge er underrepræsenterede i demokratiske fællesskaber og stemmeprocenter, er det fatalt.

For vores stemmer betyder noget. Også på vores uddannelser. Vi er jo netop dem, der kender til hverdagen på skolen. Vi ved, om det er en tilbygning eller en ny lærer, der er behov for, fordi vi mærker det på vores egen krop. Det giver ikke mening – hverken ud fra et demokratisk perspektiv eller et uddannelsesperspektiv – ikke at lade vores stemmer være afgørende i de store beslutninger på vores skoler.

Derfor bør politikerne, når de forhandler ny institutionslovgivning, sikre, at flertallet af bestyrelsen består af mennesker, der har deres daglige gang på skolen – nemlig elever og medarbejdere. For det er os, der ved, hvad der er bedst for vores uddannelser.

Alma Tynell, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og Maria Blenstrup, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever