Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gudstjenester uden salmer

»Kan man virkelig holde en gudstjeneste uden at synge eller messe? Det opleves da ligesom at indtage salat uden grønsager,« skriver Hans Schwenker. På billedet har man løst problemet ved Drive In gudstjeneste 1. påskedag ved Aalborg Lufthavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Nu åbnes der for gudstjenester uden salmesang, det er da ikke til at forstå.

Kan man virkelig holde en gudstjeneste uden at synge eller messe? Det opleves da ligesom at indtage salat uden grønsager.

I vor folkekirke indgår der en fast liturgi med vekselsang, menighedssang, trosbekendelse og svar på læsningerne. Det er herigennem disse aktive bidrag fra menigheden, at Ordet bliver optaget og husket. Sangen har vinger og binder os sammen.

»Det gode og skønne glemmes ikke, det lever i sagn og sange,« skrev H.C. Andersen i eventyret Den gamle gravsten, og det har vi sikkert alle oplevet, at sange, vi har sunget, er gemt og ikke glemt, til forskel fra hvad vi blot har lyttet til, det være sig i skolen som i det offentlige rum.

Grundtvig skriver i salmen Kirken den er et gammelt hus: »Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene«. Det vidner ligeledes om, at menigheden er kirkens levende, aktive grundlag. Vi kan ikke alle snakke sammen i forening, men gerne synge eller svare i fællesskab. Det er netop gennem disse aktive indslag, at Ordet bliver adapteret og husket.

Lad os derfor få lov at synge mere a capella sammen, enhver med sin ryst, det er hverken svært eller koncert, men derimod det hjertesprog vi har lært, og som er os kært på tværs af rang, stand, køn eller alder, en ægte levende menighed.

Hans Schwenker, Ribe

Vegansk kost er ikke farligt

Thomas Rode langer 14. maj ud efter veganere på en række områder, hvor han bl.a. skriver, at man skal passe på med at disneyficere dyr. Rode har ret i, at debatten om kødspisning og veganisme kan være præget af en form for disneyficering, men ofte er det ikke veganere, men derimod industrien, der disneyficerer. Man behøver blot at se på industriens reklamer for den årlige økodag, hvor man ikke går af vejen for at illustrere dansende køer eller en ko, der leger med en kugleramme, som netop giver associationer til en disneyverden.

Hvad værre er, da betegnes en vegansk kost som problematisk i dette indlæg. Rode skriver her, at nærmest samtlige landes sundhedsorganisationer fraråder vegansk ernæring. Imidlertid forholder det sig således, at de store diætistforeninger så som den amerikanske diætistforening eller den britiske diætistforening er enige i, at en vegansk kost er fuldt forsvarlig og fint kan dække det daglige behov for ernæring i alle livets stadier.

Uanset om man vælger kost, hvor kød indgår, eller en vegansk kost, kræver dette et kendskab til, hvorledes man får den rette ernæring. Her adskiller en vegansk kost sig ikke fra andre kostformer.

Niels Kristian Kragh, Valby

Hjælp dyrene i Zoo

14. maj har Zoo i København indrykket en helsides annonce i Berlingske om, at man kan donere penge, hvis man har lyst til at være med til at passe på dyrene.

Vi forstår til fulde, at Zoo er i økonomiske vanskeligheder, og vi har da også lyst til at hjælpe.

Men foreslå, at man også forsøger at appellere til de rette myndigheder i Kina om at suspendere lejeopkrævningen for de to pandaer, som Kina har udlejet til os danskere.

En anden løsning kunne måske være, at Zoo opsiger lejemålet og sender pandaerne retur.

Det koster Zoo ca. 575.000 kr. om måneden at leje de to dyr. For det beløb kunne man få megen velfærd og pleje til de øvrige dyr i Zoo, og måske kunne de også have glæde af at få mere plads at boltre sig på.

Ulrik og Susanne Hvidt, Græsted

Smitte blandt de mest udsatte

Politikerne står bogstaveligt talt i kø for at komme i tale om corona-problematikkerne. Alle har de en mening, og alle vil de høres. Fint nok. Det hører hjemme i et velfungerende demokrati. Men hvad med de helt store, væsentlige og svære spørgsmål?

Har de ansvarlige politikere også svar på dem? Det er ikke spørgsmål, der handler om de hjemlige kartoffelrækker og uddeling af hjælpepakker – til milliarder af kroner – som vi uddeler til os selv. Men hvad med flygtninge? Flygtningelejrene, hvor tusindvis af børn, gamle, kvinder og svage opholder sig under helt ekstreme forhold. Hvorledes skal vi forholde os til epidemien der? Hvad med de afrikanske lande, hvor store dele af befolkningen lever under kummerlige forhold, og hvor høj hygiejnestandard og værnemidler er ikke-eksisterende?

Har vores veltalende og velmenende politikere også en mening om det? Hvad skal vi gøre når/hvis disse mennesker for alvor rammes af virus og i desperation og i hobetal begynder at vandre mod vores breddegrader?

Hvad siger I? Hvad mener I? Spørgsmålene er mange. Kære politikere: Taletiden er jeres. Medierne er til jeres rådighed. Vi er mange, der ser frem til jeres svar.

Per Hansen, Silkeborg