Grundskyld og indtægter

Rangvid og Jensen har i deres begejstring for indefrysning af boligskatter overset, at deres indledende argumenter for boligskatter ikke holder. Der argumenteres ud fra, at løn og aktiegevinster allerede bliver beskattet, men den afgørende forskel er netop, om der er tale om reelle indtægter.

Løn og aktiegevinster er reelle indtægter, hvor skatteevnen stiger med øgede indtægter, og hvor kun reelle opnåede indtægter beskattes. Tabes der penge på aktier, kan dette fradrages i beskatningen.

Boligejerens skatteevne stiger eller falder derimod ikke ved stigende eller faldende boligpriser – der genereres jo hverken gevinst eller tab, mens man bor i huset. Boligpriser falder også fra tid til anden, men dette kan ikke fradrages i boligskatterne, selvom præmissen for disse netop er en gevinst ved at bo i ejerbolig. Dette i modsætning til tab på aktier.

Skal ejerboliger beskattes for at ligestille disse med investering i andre aktiver, kan dette kun ske ved beskatning af reel opnået gevinst ved salg, hvilket indebærer store udfordringer. Hvorledes opgøres en gevinst, hvis boligejeren eksempelvis har investeret allerede beskattede midler i sin bolig, og ikke skal beskattes endnu en gang af disse midler? Hvordan behandles tab, som de færreste i deres levetid har mulighed for at udligne med senere gevinst?

En indefrysning af boligskatter er blot en dårlig symptombehandling af et forkert og af Skat misbrugt system, der i sin helhed bør reformeres og gentænkes.