Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Grotesk at Dennis Kristensen taler om »generationstyveri«

Dennis Kristensen tager fejl, når han bruger udtrykket generationstyveri, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Fhv. forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, skrev i et indlæg i Berlingske 18. august, at der er tale om generationstyveri, når kommunerne skærer i de ældres hjemmepleje. Egentligt har Dennis Kristensen en pointe. Kommunernes omsorg for vores ældre er efterhånden uværdig for så rigt et samfund som Danmark. Det, som Dennis Kristensen behændigt glemmer i den forbindelse, er imidlertid, at selve fundamentet, for at vi som samfund overhovedet har råd til at finansiere det såkaldte demografiske træk, kaldes Velfærdsforliget fra 2006. Her aftalte vores politikere, at den demografiske skævhed skulle finansieres af en senere pensionsalder for de yngre mennesker, vel og mærke.

Argumentet dengang var, at med længere levetid må vi nødvendigvis også kræve længere arbejdsliv af vores borgere, hvis det skal hænge sammen. Det, der ikke bliver fremhævet, er, at vi ikke har råd til andet, hvis vores velfærdsmodel skal finansiere de store årganges pension.

Bare fra 2011 til 2015 steg udgiften til folkepension fra 100 mia. kr. til 120 mia. kr. i runde tal. Og stigningen vil fortsætte indtil år 2040. Desuden er både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cepos enige i, at pensionister har oplevet den største indkomstfremgang i hhv. de seneste 10 eller 25 år!

Derfor er det grotesk, at Dennis Kristensen kalder det generationstyveri. Det er ikke hans generation, der skal arbejde længere for at finansiere de ældres otium. Det er den yngre generation. Det er Dennis’ generation, der har kunnet se det demografiske træk komme, hvis de kiggede efter. Man kan sige, at vi alle ligger, som de ældre har redt, da fødselstallene faldt fra 70erne og fremad.

Selv Ældre Sagen har i Berlingske 15. august opfordret til lovgivning om arbejdsmarkedspensioner for at undgå for stor ulighed blandt ældre. Det er jo ikke alle, der har råd til at supplere den kommunale service med private udbydere.

Da folkepensionen blev indført i 1956 var tanken, at ingen danskere skulle frygte for tab af arbejdsevne på grund af alderdom. Men man glemte slet og ret at tage højde for forskelle mellem generationerne. Siden de ældre ikke kan gøre for, at de er mange, og de yngre ikke kan gøre for, at de er få, er der ikke så meget tale om generationstyveri – snarere generationsidioti. Det idiotiske er, at vores pensionssystem ikke tager højde for forskelle i størrelser mellem generationerne. Og det kommer vi til at sande i de næste par år hos ældrepleje, vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

Så kære Dennis. Lad vær med at kalde det generationstyveri. Morten Rudfeld Henriksen, Randers, årgang 1986