Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Groft sagt: Er Thulesen Dahls politiske potens gemt til Inger Støjberg?

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formand uden potens

Jarl Cordua

Engang var Dansk Folkeparti kongerigets mest topstyrede parti, hvor alle gik i takt. Naive, som troede, at DF også var en diskussionsklub, blev ekspederet hurtigere ud af partiet, end Pia Kjærsgaard kunne nå at sukke opgivende og vende øjne mod himlen. Hun og en håndfuld mænd i ledelseslaget bestemte således alt. Det kunne gå, så længe partiets vælgeropbakning havde kurs mod stjernerne. Vilkårene er anderledes, efter at DF ved folketingsvalget blev kraftigt reduceret. Naturligt nok har det ført til en diskussion af Kristian Thulesen Dahls kurs, som hidtil har ført til tre katastrofevalg.

Til forskel fra tidligere, så tør Thulesen Dahl åbenbart ikke gøre kort proces med Martin Henriksen og andre, der udfordrer hans lederskab og kurs. I gamle dage ville man nok have fyret Henriksen fra det skånejob, som partiet skaffede ham, efter at han røg ud af Folketinget. Thulesen Dahls politiske potens viser sig kun i bejlen til Inger Støjberg på de sociale medier i håb om, at hun redder ham.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Meget mindre mig

Peter Nedergaard

Forsvarsminister Trine Bramsen får kritik for at have ladet en video producere, hvor hun i anledning af flagdagen 6. september takker danske soldater for indsatsen rundt om i verden. Det er dog først og fremmest forsvarsministeren selv, som er på. Det er ikke første gang, at Trine Bramsen kritiseres for at tænke lidt for meget på at promovere sig selv. Groft sat er enig i kritikken. Der har været alt for megen mig, mig, mig, mig i Trine Bramsens varetagelse af hvervet som forsvarsminister. Vi foreslår, at Trine Bramsen erstatter jeg-tænkningen med en vi-tænkning. At hun med andre ord udviser større sans for fællesskab og i højere grad erstatter ego-sind med samfundssind. Hvis den evige selvreklamering skyldes rådgivere, som tror, at de gør noget godt ved konstant at polere forsvarsministerens glorie, bør hun få nogle nye.