»Klimadebatten er i fare for at blive en gentagelse af udlændingedebatten«. 

Sådan blev sidste uges afsnit i podcasten »Guld og Grønne Skove« indledt. Ja, fronterne er på vej til at blive trukket hårdt op i klimadebatten med blandt andet verbale angreb mellem fagorganisationer og repræsentanter fra forskningsmiljøet. 

Den folkelige modstand mod klimatiltag og naturbevarelse kan hastigt brede sig – og med »hjælp« fra også højere renter, inflation og væbnede konflikters pres på verdensøkonomien. Flere steder i Europa blokerer landmændene indfaldsveje for at stoppe transport af diverse importerede varer for at manifestere, at de får et alt for lavt udbytte af deres afgrøder, som efterlever stigende krav til miljø og CO₂.

Det en grøn omstilling og ikke en kamp om at være klimamål-topscorer. Vi kan kun overvinde klimaforandringer og biodiversitetskrisen, hvis vi står sammen. Det er helt centralt, at borgere og virksomhederne ikke tabes i denne kamp. 

Ingen synes om at få tromlet noget hen over hovedet. Der er en risiko for at tabe den folkelige opbakning, hvis inddragelse i beslutningsprocesser nedprioriteres i jagten på vigtige CO₂-reduktionsmål. Mål bør ses som markører for den grønne omstilling og ikke som et succeskriterium i sig selv.

Grønt demokrati er en forudsætning for en hurtigere og robust grøn omstilling. For at holde på sammenhængskraften og den folkelige opbakning både i Danmark og i EU kan politikere med rette gøre demokratiet »grønt«. 

Det forudsætter gennemsigtige beslutningsprocesser, inddragelse af borgerne og virksomheder omkring både virkemidler, økonomiske konsekvenser og andre gener, kompensation og især, hvordan den grønne omstilling kan blive en konkurrencefordel, styrke vores økonomi og fastholde arbejdspladser i Danmark og i EU.

Katarina Ammitzbøll, bæredygtighedsekspert, medlem af M og fhv. MF

En sang fra de varme lande

Forleden blev det helt store show til nogle ideer til ændringer i ældreplejen præsenteret med masser af ældre mennesker og med sød tale i lange baner. Jeg er forbløffet, fordi vi ikke fik en præcis fremlægning af, hvordan ældreplejen skal fornyes og planlægges. 

Vi fik et præcist svar på et område: Det hele sker i 2027, dog med den bemærkning, at flere kommuner nu forsøger sig med at oprette teams. Regeringen nævnte også, at de ville lægge 1 milliard oveni. Det svarer kun til 2 procent. Det løser jo ingenting.

Jeg synes ikke, at regeringen forholder sig til problemerne allerede nu. Vi har ikke brug for snak og søde tanker. Vi har brug for handling.

Jeg har den opfattelse, at regeringens forskellige partier ikke er enige. Derfor skal det hele vente til 2027.

Jeg vil forlange, at regeringen allerede nu giver kommunerne flere midler til at forbedre den nuværende ældrepleje. Der skal tilføjes 3 milliarder nu. Staten har sat kommunerne i en spændetrøje. De kan kun reducere ydelserne, fordi regeringen har låst for at anvende midler fra kommunekassen.

Jeg mener, at der er penge i statskassen til at tilføre dette beløb. I februar i år får statskassen tilført PAL-skatten, og beløbet forventes at blive stort. Hertil kommer der nu mange penge i statskassen via de nye ejendomsskatter.

Jeg synes, at regeringen skulle regne lidt på alle de midler, vi pensionister tilfører statskassen. Vi har arbejdsmarkedspensioner mv. Vores indbetalinger i de mange pensionskasser betyder jo også, at der er milliarder, der bliver investeret til gavn for samfundet.

Vi gamle skal behandles på værdig vis. Det bliver vi ikke i 2024. Måske skal vi overveje at igangsætte et nyt parti, der vil tale vi ældres sag? Vi er mange, der kan gøre en forskel!

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Skolemad

Først var det SFs ungdom, som i forbindelse med skolevalget bragte ideen på banen, så er det De Radikale i Berlingske forleden.

Om skolemad skal være uden brugerbetaling eller ej, er jeg egentlig ligeglad med, men det kan aldrig blive »gratis«. Nogen skal jo betale, hvis ikke forbrugeren så samfundet. Lad nu være med at kalde ting, som samfundet betaler, for gratis.

Der er en tendens til, at hvis vi ikke selv betaler direkte, så er det gratis, såsom at gå til læge. Det er det jo ikke, og hvis det var, ville også vores forsvar være gratis, og det er der vel ingen, som påstår.

Brug nu den rigtige formulering.

Poul Woodall, Liseleje