Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Grib fat i de kloge skolebørn – før de bliver dumme

»Vi må ikke glemme de børn, der har det let. De højtbegavede børn, der på rekordtid kan knække både læsekode, tabeller og sprogfærdigheder,« skriver Michael Wittrock.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Den danske folkeskole er rummelig. Vi taler om inklusion, sociale fællesskaber og fleksibilitet, og vi er umanerlig gode til at hjælpe de udsatte elever, der har det svært. Med støttetilbud, specialordninger og ekstra lærerkræfter. Det er fantastisk, og det kan vi være stolte af.

Men vi må ikke glemme de børn, der har det let. De højtbegavede børn, der på rekordtid kan knække både læsekode, tabeller og sprogfærdigheder. De kommer let til at kede sig, bliver brugt som hjælpelærere eller sidder tilbage med en følelse af at spilde deres tid i folkeskolen, mens de venter på at blive gamle nok til at komme i gymnasiet.

Sådan en var jeg. Jeg er lige gået ud af 9. klasse, og skal nu – endelig – videre. Jeg glæder mig til at blive udfordret, til at knokle og til at få lov til at slås lidt for at forstå pensum. Jeg har kedet mig i årevis i folkeskolen, og jeg har ofte haft en følelse af, at jeg blot blev parkeret. Eller måske ligefrem holdt nede, fordi vi i folkeskolen skal være så ens som muligt. For at få alle med. Ofte fordi der ikke har været ressourcer til en mere differentieret undervisning. Men behøver det at være sådan? Ofte kan man komme langt med lidt fleksibilitet, fokus og velvilje. Det handler om en tilgang, prioritering og kultur, ikke nødvendigvis om flere penge.

Jeg har f.eks. oplevet at skifte til en skole, hvor der var plads og overskud til at udfordre alle. Også mig. En skole, hvor man fik luft under vingerne, i stedet for det modsatte. Og jeg har også oplevet en lærer, der allerede tilbage i tredje klasse valgte at blive på skolen efter arbejdstid, for at tage mig med på biblioteket og vælge nogle bøger, der passede til mit niveau. Hatten af for det! Men det burde vel være en selvfølge? Og det burde vel have gennemsyret hele min skolegang i stedet for blot at være ganske få udpluk?

Folkeskolen bør gøre alle børn så dygtige som muligt. Også de kloge børn. Med en større fleksibilitet i undervisningen, mere flydende undervisning på tværs af klassetrin og bedre uddannelse til lærerne kan vi skabe en ny kultur i folkeskolen, hvor der bliver plads til en mere fleksibel undervisning, der kan udvikle og matche den enkelte elevs behov og faglige standpunkt. Uanset om det så er i top eller bund.

Michael Wittrock, Præstø