Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Greta Thunberg skaber et skidt klima for klimaet

Hvor Greta Thunbergs budskab i bund og grund er sympatisk, så har den massepsykotiske fanatisme, der har præget forestillingen, betydet, at mange vender sig imod det, skriver Jesper Winther Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ACKER

Skidt klima for klimaet

Jeg bliver egentlig lidt dårlig tilpas, når Greta Thunberg toner frem i medierne og kundgør, at vi voksne har ødelagt noget for hende, og at vi skal tage os sammen. Som en anden Messias prædiker hun dommedag, og tanken strejfer mig, at hvis jeg havde anvendt samme fremgangsmåde mod mine forældre eller i skolen i sin tid, så havde jeg fået en endefuld eller en eftersidning.

Men man må jo følge med tiden, og anno 2019 er det helt i sin orden at bruge børn til at sælge budskaber. Det ser man også og i udpræget grad, når forældre protesterer mod lukning af børneinstitutioner. De har altid favnen fuld af børn i forvisning om, at så går budskabet mere markant ind.

Der er bare det ved det, at når man bruger den udtryksform, så kan det give bagslag. Den svenske pige har i min optik i virkeligheden skadet klimaet. Hvor hendes budskab i bund og grund er sympatisk, så har den massepsykotiske fanatisme, der har præget forestillingen, betydet, at mange vender sig imod det. Nu tales der sågar om at tildele hende Nobels fredspris, og jeg må nok stå lidt tidligere op for at forstå pointen.

Javel, de såkaldte klimaflygtninge kan i princippet betyde konfrontationer, men netop det at stable Greta Thunberg så højt op på en piedestal gør jo, at den besindige del af verdens befolkning ryster på hovedet og måske ligefrem kalder klimaproblemerne for et reality show og dermed fravælger at tage dem alvorligt.

Min påstand er, at Greta Thunberg skaber et skidt klima for klimaet.

Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Boris Johnson og Brexit

I stort set alle de angreb, medierne fremsætter mod Boris Johnson, glemmer de en anden politiker, som han på mange punkter har en stor lighed med.

En politiker, der drak alt for meget, røg alt for meget, havde en privatøkonomi på fallittens rand, havde diverse skandaler i sit privatliv og fiaskoer i sin karriere, der omfattede en ministerpost.

Denne politiker sagde næsten konstant ting, der bragte ham på kant med andre mennesker. Han havde synspunkter politisk, som de øvrige politikere betragtede som vanvittige og landsskadelige, og han havde bestemt ikke nogen høj stjerne hos kongen, som havde et privat venskab med denne politikers argeste modstander. Han var derfor decideret uønsket, da han blev valgt som premierminister.

Men uden ham ved roret havde Storbritannien aldrig klaret sig igennem Anden Verdenskrig. Hans navn var Winston Churchill.

Churchill’s  Zürichertale i 1946 er ligeledes helt gået i glemmebogen hos medierne. I den tale argumenterede Churchill for, at de europæiske stater – først og fremmest Tyskland og Frankrig – skulle slutte sig sammen i en union og inden for rammerne af denne oprette et samarbejde, der skulle afhjælpe nøden efter krigen.

Han så imidlertid aldrig Storbritannien som en del af en sådan union. For briterne har Europa altid været lig med kontinentet, og Churchill slutter da også sin tale med at nævne oprettelsen af en europæisk union som noget, han var inspireret til af sit eget land med ordene: »Vi briter har vores eget Commonwealth.«

Birgit Berggrensson, Birkerød

Når nu finansloven skal forhandles

Det undrer mig, at Socialdemokraterne og regeringens støttepartier konsekvent kalder generationsskifte for arv.

Når en virksomhed går videre fra én generation til den næste bliver virksomhedsværdien i firmaet.

Der går ikke nogle penge til sønnen eller datteren, der arver landbruget. Den dag, de så hæver lidt af overskuddet eller penge til løn, skal de naturligvis betale skat.

Så for at slå det helt fast: Generationsskifte er ikke lig med arv, og bør derfor heller ikke beskattes.

Den dag, virksomheden sælges, skal ejeren naturligvis betale skat af gevinsten.

Anna  Dawids, Frederiksberg

Tidsubestemt forvaring

Hvis Danmark accepterer indrejse af IS-krigere, som har gjort sig skyldige i »grov personforbrydelse« og som »frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed«, så bør straffelovens §70 om tidsubestemt forvaring komme i spil.

Michael Thestrup, Brønshøj