Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gør ungdommen glad igen – indfør målrettet undervisning i religion og filosofi i undervisningen

»Det meste af den tid, der bliver brugt foran skærmene, burde bruges på fællesaktiviteter og sociale relationer,« mener Steen V. Skånstrøm. Her jagter hundredevis af unge pokemons med deres mobiltelefoner i Bibliotekshaven i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Glem nu ikke det vigtigste, når regeringen er kommet på plads. At gøre vores ungdom glad igen! Det er jo os voksne, der i vores børns opvækst bare har ladet stå til og håbet på, at de kunne tåle »mosten« der fulgte i kølvandet på den indesluttede, fordærvende fornøjelse og oplæring, det er at foretage næsten alt ved brug af en skærm.

Allerede for mere end ti år siden forudsagde flere hjernekirurger og psykiatere fremkomsten af det den såkaldte digitale demens, idet man påpegede, at den overdrevne skærmaktivitet reducerede de unges empati overfor både forældre og kammerater. Hertil kommer, at det meste af den tid, der bliver brugt foran skærmene, burde bruges på fællesaktiviteter og sociale relationer. Uden dem er det næsten logisk, at et ungt menneske, samtidig med konkurrencepresset, ikke kan klare en dagligdags op- og nedture, og derfor let får psykiske problemer og skal i behandling.

Men hvad kan vi gøre, udover at gøre bedst mulig brug af det meget begrænsede antal psykologer og psykiatere, vi har?

Da vi hverken som forældre eller i skolen har formået at holde vores unge på ret kurs, burde det være indlysende, at vi må tænke i helt nye baner i vores undervisning, hvor vi hurtigst muligt må indføre målrettet undervisning i religion og filosofi. Da der er total mangel på uddannede folkeskolelærere, burde vores præster kunne afsætte den fornødne tid, indtil der er lærere, der kan overtage.

Men kan religiøse og filosofiske tanker redde vores ungdoms fremtid?

Tanken er i hvert fald ikke fremmed, idet det indtil 1971 var obligatorisk, at alle danske universitetsstuderende skulle bestå en filosofieksamen, inden de kunne gå videre til de egentlige studier.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Glemmer hun, så husker vi

Det var tankevækkende at følge en radioudsendelse, der beskæftigede sig med de nye folketingsmedlemmer, der skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven. En højtidelig ceremoni, som blandt andet Bertel Haarder tydeligt kunne huske. Man hørte også fra et nyt medlem, der havde læst Grundloven grundigt, »for man skal jo vide, hvad man skriver under på«, som hun sagde.

Mon fru Mette Frederiksen også husker, at hun engang skrev under på, at hun ville overholde Grundloven?

Birgitte Haslund, Fredensborg

Berlingske, gør jeres research

På lederpladsen søndag mener Amalie Lyhne, at regionerne bør lade livet i regeringsforhandlingerne pga. lang ventetid på landets akutmodtagelser, og at »grundlæggende problemer kræver grundlæggende forandringer«. Mange lande i Europa kæmper med historisk mangel på sundhedspersonale og lange ventelister – uanset om de har regioner eller statsligt sygehusvæsen.

Hvis Berlingske havde prioriteret research over refleksholdninger, var man ikke kommet til nedlæggelse af regionerne som løsningen på ventelisterne. Se for eksempel Mandag Morgen, der 14. november folder den globale sundhedskrise ud på otte siders tema. Arbejdskraftudfordringerne er fælles, uanset hvordan sundhedsvæsenerne er styret og indrettet. WHO Europe anslår, at vi på globalt plan kommer til at mangle 15 millioner sundhedsprofessionelle frem mod 2030.

Vi er enige så langt, at det danske sundhedsvæsen er udfordret. Vi skal tænke nyt på kort og lang sigt. Danske Regioner har peget på 12 indsatser, der kan afhjælpe akut personalemangel, forkorte ventelister og fremtidssikre sundhedsvæsenet. Fra at inddrage medarbejderne bedre i vagtplanlægning til at aflaste hospitalerne ved at styrke hjemmebehandling og sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Det er vi i fuld gang med, men det påkalder sig ikke den samme interesse som de aktuelle ventelister.

Vi skal også bruge innovativ teknologi og har med DI foreslået en offentlig-privat teknologifond, der kan blive en sand innovationsmotor, som kan give et bedre match mellem behandlingsbehovet og den tilgængelige arbejdskraft i fremtiden. Det kan samtidig blive et eksporteventyr for Danmark, for alle verdens sundhedsvæsener deler denne udfordring. Centralisering som snuptagsløsning bør lade livet én gang for alle.

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner