Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gør som i Rom - forbyd almindelige menneskers adgang til fyrværkeri

Foto: Mads Claus Rasmussen

Godt Nytår – med mindre krudt

Forrige år holdt vi nytår i Rom. Her har bystyret forbudt privat anvendelse af fyrværkeri, men nytårsaften blev ikke mindre festlig af den grund. I stedet for at det buldrer og brager om ørerne på folk alle steder fra, var der udpeget nogle pladser, hvor folk kunne samles og i fællesskab nyde den offentlige fyrværkeriforestilling, som startede umiddelbart efter nytårsklokkerne fra de romerske kirker.

Den varede måske et kvarter, og derefter var der velsignet fred på gaderne, så stjernehimlen kunne nydes på hjemturen.

Her i Danmark har fyrværkeriet efter min mening udviklet sig alt for voldsomt. Private forbrugere må købe uhæmmet ind hos de godkendte forhandlere, og de har hele seks dage, hvor der må fyres af. Jeg skal ikke her opregne gener og skadevirkninger, endsige opregne hvor mange millioner der brændes af - men vi kan vel godt enes om, at den helt særlige feststemning, som fyrværkeriet vel egentlig er beregnet til at skabe, bliver temmelig udvandet. Kære erhvervsminister, kan du ikke få ændret fyrværkeriloven, så vi får en romersk model? Mona Madsen, kommunalbestyrelsemedlem, Ruderdal (Lokallisten)

Som en tyv om natten

Regeringen har valgt at forværre boligforholdene for et stort antal studerende landet over. Det er sket ved at ændre reglerne for forældrekøb af ejerlejligheder. Med ét slag gør man det markant dyrere at give unge mennesker tag over hovedet. Det gøres med tilbagevirkende kraft, så det rammer alle de forældre, der har investeret i deres børns fremtid i tillid til de eksisterende regler. Det rammer selvfølgelig også deres børn.

Samtidig rammer det alle de fremtidige studerende, der får sværere ved at finde en lejlighed. Køerne til kollegier og lejelejligheder vil blive længere. Der er søgt skabt en fortælling om, at forældre, der har købt en lejlighed til deres børn, er griske mangemillionærer, der har købt lejligheden for at score en fed gevinst. Sandheden er, at de fleste af de ca. 10.000 forældrepar, der har købt en lejlighed, er helt almindelige mennesker. De hjælper med til at understøtte det, vi skal leve af i fremtiden, nemlig uddannelse. Regeringen og dens støttepartier glemte da vist i valgkampen at fortælle, at de ekstra pædagoger mv. skulle finansieres ved at forringe boligforholdene for de studerende. Regeringen har som en tyv om natten slået til med målrettede skattestigninger. Hvor kommer det til at ske næste gang? Jørgen Gammelgaard, Hellerup

Diversitet og talefrihed

Vi har de seneste år set hårrejsende rapporter fra USAs topuniversiteter om udelukkelse af foredragsholdere og intolerance over for andre, der ikke har den politisk korrekte mening.

Professor Stephen Bainbridge fra University of California Law School har før jul indsendt årets selvevaluering vedrørende, hvor meget han gjort for diversitet, lighed og inklusion, som bruges til at bestemme næste års løn. I sin rapport gør han opmærksom på sammensætningen af juraprofessorer i USA. Overrepræsenteret er hvide kvinder og mænd, jøder og ateister. Underrepræsenteret er republikanere, protestanter og katolikker. For de øvrige grupper er forskellene små.

Desuden er der mere generelt undersøgt ratio mellem liberale og konservative på nogle universiteter. På Cornell 166 mod 6, Stanford 151 mod 17, UCLA 141 mod 9 og University of Colorado 116 mod 5. Af de økonomiske bidrag udefra er 92,67 pct. gået til demokrater eller deres søsterorganisationer. Intolerancen fra venstrefløjen på universiteterne er således forståelig, men foruroligende, som i mine unge år på det marxistiske Københavns Universitet, hvor man ikke turde røbe, at man var borgerlig.
Professor Bainbridge får næppe lønforhøjelse og nok frataget en del bevillinger. Velkommen til Fagre nye verden. Jan Buch, Frederiksberg C

Genindfør 13-skalaen

Det var vel de færreste, der oprigtigt troede, at indførelsen af en ny karakterskala i 2005 ville udvirke nogle substansforskelle på virkeligheden. Ganske som forventet har den nye karakterskala medført meget lidt godt. Tænk blot på alle de omkostninger og spild af produktiv tid for alle i uddannelsessektoren ifm. indførelsen. Tænk blot på al den utilfredshed, der har været. Man kunne håbe, at beslutningstagere nu besinder sig og genindfører den gamle 13-skala igen. Man kan håbe, at man ikke kaster sig ud i et nyt arbitrært skala-projekt med risiko for blot at indføre en ny skala, som fører til utilfredshed og støj, og man kan håbe, at der vil uddrages en generel lære af dette fejlslagne projekt: Reformer skal kun implementeres, hvis chancen for forbedring og succes er høj. Ellers lades genstanden bedst urørt. Andreas Vejen Lønborg, København Ø