Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gør folkeskolen relevant – skoleloven fra 2014 bør skrottes totalt hurtigst muligt

»Man lærer ikke noget, når man er træt. Skoleloven fra 2014 bør skrottes totalt hurtigst muligt, og det bør den såkaldte inklusion også,« mener Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så har vi endnu en gang hørt, at hver tredje lærer i folkeskolen slet ikke er læreruddannet, og at det vrimler med vikarer. Ikke mange unge mennesker ønsker at uddanne sig til folkeskolelærer, og det er simpelthen fatalt. Gennem mange år har vi også hørt, at vi skal satse på uddannelse, så der er noget helt galt, når vi har en folkeskole, der ikke inspirerer børnene til at lære noget, og som består af skoledage, der er alt for lange.

Man lærer ikke noget, når man er træt. Skoleloven fra 2014 bør skrottes totalt hurtigst muligt, og det bør den såkaldte inklusion også. Inklusionen har været en storstilet fejltagelse, som kun avler problemer for både lærere, elever og forældre. Hvorfor skulle man så have inklusionen? Jo, det er sådan en smuk tanke, har svaret blandt andet lydt.

På den måde og med sådan en tanke kan man ikke opbygge en velfungerende skole. Og den fungerer jo heller ikke. Hver femte elev lærer stort set intet – kan man så gå ud i samfundet eller gå videre med en ungdomsuddannelse? Næppe. Og her er en af årsagerne til børns mistrivsel. Det er dumt at lukke øjnene for årsagerne til mistrivsel og bare snakke udenom. Fordi der er visse kendsgerninger, som er tabu. Og dem taler man ikke om.

De lange skoledage er kun indført for at opbevare børnene, så forældrene kan være på arbejdsmarkedet. Som en studerende engang sagde til mig: »Folkeskolen kan du ikke forvente noget af, den er kun en social foranstaltning«. Ganske trist må man sige. Men havde hun ret?

Udviklingen må vendes omgående. Og et andet vigtigt aspekt er, at børnene selvfølgelig skal undervises af folk, som er læreruddannede, og som kan deres fag fuldkommen. Faglig usikkerhed hos en lærer opdager børnene omgående, og så er undervisningen ødelagt. Men hvis læreren er suveræn i sine fag, vil det også betyde, at lærergerningen får højere status, og at flere unge gerne vil uddanne sig til folkeskolelærer. Vikarerne skal ikke fylde op på lærerværelserne og i klasserne.

Jeg spurgte for nylig et af mine børnebørn, hvad han havde lært i matematik den pågældende dag. Intet, svarede han. Jamen, hvordan kan det dog være, spurgte jeg uskyldigt. Vi havde vikar, lød svaret. Det går jo ikke. Bliver en lærer syg, skal vikaren selvfølgelig fortsætte undervisningen i det pågældende fag. Motivationen og glæden ved at lære noget skal tilbage til børnene. Gør folkeskolen relevant.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk