Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Godt, at Wammen vil justere Finansministeriets regnemaskiner

Det er godt, at finansministeren vil tage initiativ til at rette regnemodellerne til. Det vil forhåbentlig betyde en mere realistisk tilgang til sundhedsvæsenets økonomi, så ressourcerne kommer til at matche opgaverne, skriver Andreas Rudkjøbing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Der er et stort behov for at få kigget på Finansministeriets regnemodeller, som finansminister Nicolai Wammen lægger op til i Berlingske  18. september. Finansministeren har nemlig ret i, at regnemodellerne er afgørende vigtige for vores samfundsbeslutninger. Og at de derfor skal være tidssvarende, for ellers har vi et problem. På samme måde har overvismand Michael Svarer, der optræder i samme artikel, ret i, at der er blinde vinkler i modellerne i forhold til sundhedsvæsenet.

Netop sundhed er vigtigt at se på i forhold til regnemodellerne. Når Finansministeriet ser på forudsætningerne for udgiftsvæksten på sundhedsområdet, regner de med noget, der kaldes »delvis sund aldring«. Det er et økonomisk begreb, der i grove træk forudsætter, at de høje sundhedsudgifter (terminaludgifterne) bliver udskudt i takt med levealderen, mens sundhedsudgifterne for de øvrige aldersgrupper ikke stiger i takt med, at danskerne bliver ældre.

Problemet er, at det er højst usikkert, om det virkelig hænger sådan sammen. Et studie fra Norge viser endda, at det modsatte er tilfældet: Alle patienter bliver dyrere i hele forløbet og ikke kun de sidste leveår. Dette har professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, blandt andet skrevet om i en kronik i Ugeskrift for Læger.

Hvis Danmark og Norge er nogenlunde ens, er der formentlig tale om en systematisk undervurdering af de sundhedsudgifter, der er forbundet med, at danskerne (heldigvis) lever længere. Sundhedsvæsenet er i forvejen presset af underbemanding, overbelægning, en nødlidende psykiatri og ressourcer, der ikke står mål med opgaverne. Det er selvfølgelig problematisk, hvis regnemodellernes antagelser er skyld i systematisk underfinansiering.

Regnemaskinen overser også de positive dynamiske effekter af investeringer i sundhedsvæsenet. Foruden det primære sigte om at forbedre patienternes sundhedstilstand er der et afkast i økonomisk forstand. Det viser en KORA-rapport fra 2015.

Det er godt, at finansministeren vil tage initiativ til at rette regnemodellerne til. Det vil forhåbentlig betyde en mere realistisk tilgang til sundhedsvæsenets økonomi, så ressourcerne kommer til at matche opgaverne.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen