Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Godt at Trump satte foden ned og dræbte Soleimani

Ved at dræbe Soleimani får præstestyret klar besked om, at der er grænser for, hvad man kan acceptere, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Social Media

I det meste af 2019 har Iran testet USAs forsvarsvilje, hvor Trump gang på gang har bøjet af. Når man læser bogen »Ali« af Ali Aminali får man et stærkt billede af præstestyrets diktatur, hvor Alis far måtte flygte som forfulgt af Khomeini i 1982.

Metoderne under præstestyret minder om tredivernes Tyskland, hvor Hitler påbegyndte sine forfølgelser af uønskede mindretal. I slutningen af trediverne testede Hitler Englands og Frankrigs forsvarsvilje, og mange historikere er af den opfattelse, at havde de to lande grebet ind, da Hitler okkuperede Rhinlandet i 1936, havde Hitler ikke turdet gå videre med sine provokationer, da han faktisk var militært svag på dette tidspunkt, og vi havde måske undgået Anden Verdenskrig.

Det er oplagt at drage paralleller til præstestyrets provokationer, hvor det heller ikke ser ud til, at de overholder aftalen omkring berigelsen af uran, da man ikke giver tilladelse til de lovede inspektioner. Vi må desværre sige, at EU-landene intet gør for at holde Iran fast på aftalerne, og i situationen, som den er trukket op gennem især det sidste halve år, er det godt, at Trump (om man kan lide ham eller ej) sætter foden ned ved at dræbe Soleimani således, at præstestyret får klar besked om, at der er grænser for, hvad man kan acceptere. Svend-Aage Anskjær, Solrød Strand

DSB styrker trafik til Hamborg

DSBs service er for ringe, skriver Torben Sørensen, Herning, i et debatindlæg søndag. Jeg er ked af at høre om de oplevelser, som han som regelmæssig rejsende mellem Fredericia og Hamborg har haft indtil nu. Det beklager jeg meget.

Som noget nyt har vi omlagt trafikken mellem København og Hamborg, så de internationale tog kører via Storebælt i stedet for Østersøen. Det resulterer i en bedre service for kunderne, rejsetiden er en smule kortere, og kunderne opnår en uafbrudt rejse uden forstyrrende skift. Tidligere, hvor de internationale tog sejlede over Østersøen, skulle kunderne store dele af året med Togbus på noget af rejsen, fordi der var sporarbejde. Sporarbejdet fortsætter nu og i de kommende cirka ti år, hvor Banedanmark og DB Netz opgraderer banestrækningen i Sydsjælland og i Slesvig-Holsten, så der i fremtiden kan køre flere og hurtigere tog.

I DSB følger vi efterspørgslen tæt og har fokus på den stigende interesse for klima og bæredygtige rejser. På Storebælt har vi mulighed for at køre længere tog. Det kunne vi ikke på Østersøen, hvor færgernes størrelse satte en øvre grænse for, hvor mange vogne vi kunne sætte på togene. Som et supplement sætter vi også lokale vogne på de internationale tog fra København til Kolding, så vi både tilgodeser kunder, der rejser kort og langt. Aske Wieth-Knudsen, underdirektør, DSB

To timer og en spids blyant

Jeg har fulgt Berlingskes artikler om de unge akademikere, der ikke kan få job efter endt studium. Det slår mig, at flertallet af de omtalte har fulgt studier, hvor det næsten er oplagt, at deres studier ikke vil kunne føre til jobs. Med ca. to timer til rådighed og en spids blyant ville jeg kunne pege på ca. 20 pct. studieretninger på RUC og universiteternes humaniora, som så godt som aldrig vil kunne føre til jobs. Det grænser næsten til det uanstændige at lokke de unge mennesker ind på disse studier, medmindre man som studievejleder klart oplyser om, at studiet næppe vil føre til job. Hans W. Fugmann, Holte

Taknemmelige tal

Det er efterhånden en del år siden, at en fiffig kollega lærte mig at gradbøje ordet »løgn«: løgn, forbandet løgn, statistik. Berlingske kunne for nylig berette, at en forsker med tal fra Danmarks Statistik har »fundet« 400.000 personer, der er registreret som danske, men som har en forælder født i udlandet. Herefter stod konklusionerne om integrationens fremskridt i kø i artiklen. Jeg kom til at tænke på mine egne rødder.

Før Anden Verdenskrig drog min mormor fra Mors til Marokko som au pair, hvor hun mødte min udsendte morfar fra Thy og hvor min mor siden blev født. Hvad gør det mig til? En efterkommer af en indvandrer fra et af de stygge ikke-vestlige lande! Jeg er selvfølgelig stolt over at hæve gennemsnittet for den gruppe, jeg repræsenterer, men jeg spekulerer på, hvordan resten af datasættet mon ser ud? Jeg siger som Churchill: »I only believe in statistics that I doctored myself«. Morten Foverskov, Herlev

Orkanens øje

Kan vi ikke snart blive fri for den  journalistiske uvane at kalde orkanens øje for det sted, hvor der er evig uro, sidst 6. januar, hvor det omtales som stedet, »hvor eskaleringen mellem USA og Iran forventes at kunne mærkes allermest brutalt«, når det nu engang er det  eneste sted i orkanen, hvor der er komplet ro, mens elementerne raser udenfor. Det ender jo med, at det skal have to forskellige, modsatrettede betydninger, hvis Sprognævnet begynder at blande sig. B. Bune Smith, Frederiksberg