Gode alternativer til at videreføre restriktioner

I stedet for at videreføre generende restriktioner kan man lade en række enkle hygiejniske forbedringer i fremtiden bliver en del af hverdagen, da de generelt vil mindske smitterisiko for luftbårne infektioner som for eksempel influenza og forkølelse. Eksempelvis kan man beholde den gennemsigtige plexiglasskærm foran kassemedarbejderen i supermarkedet, skriver Suzanne Ekelund. Ida Guldbæk Arentsen

Vi kan frygte, at visse generende restriktioner indført pga. corona vil blive videreført af overdrevne sikkerhedshensyn. Måske kunne regeringen og sundhedsmyndighederne i stedet lade den sunde fornuft råde og beslutte, at visse åbenlyse hygiejniske forbedringer i fremtiden bliver en del af hverdagen, da de generelt vil mindske smitterisiko for luftbårne infektioner som for eksempel influenza og forkølelse. Nogle eksempler kunne være følgende: 1) den gennemsigtige plexiglasskærm foran kassemedarbejderen i supermarkedet. Skærmen er på ingen måde en hindring i betjeningen. 2) Man kunne beslutte, at alle offentligt tilgængelige toiletter skal have låg, og at det skal være sænket, for at man kan skylle ud i toilettet. Uden låg vil de aerosoler, der dannes, når man skyller ud, hænge længe i rummet. Selv mange hospitaler har toiletter uden låg. Man undres. 3) Man kunne indføre en standard for, hvorledes ventilationen og luftfiltre i restauranter og andre serveringssteder skal være, da dette er vist at have betydning for evt. smitte. Kontrol af dette kunne indgå i fødevarestyrelsens kontrolpunkter mhp. smileys.

Suzanne Ekelund, Rødovre

Gamechanger?

Lige nu er man i Københavns Kommune gået i gang med en omfattende undersøgelse af covid-19-smitte i spildevand på baggrund af lovende resultater fra et projekt på Bornholm. I Ishøj har man fået mere styr på smitten med samme metode.

Samtidig begynder der at dukke godkendte antigentests til hjemmebrug op.

Det vil ligge lige til højrebenet for Københavns Kommune at sætte en pilotundersøgelse op, hvor man kombinerer spildevandsundersøgelserne med antigenhjemmetest, således at man i nogle begrænsede områder med højt smittetryk sender testkits til beboerne, som så skal foretage serielle selvundersøgelser over 1-2 uger. Man kan så følge smittetrykket over tid via spildevandet og sammenligne med områder, hvor testningen foregår på den traditionelle måde.

Perspektivet er, at man i områder uden smitte, bestemt ved spildevandsmålinger, ikke behøver at teste, medens man for områder med smitte til gengæld lader alle teste sig selv serielt med tilsendte tests. Positive test verificeres med PCR.

Hvis et sådant pilotprojekt falder positivt ud, vil det efter min mening være både billigere og meget mere effektivt til at bringe smittetrykket ned end den nuværende strategi, hvis det udbredes til hele landet.

Rune Lindskov, pens. speciallæge, København

Negative renter

Bankerne lever i bund og grund af indskydernes penge, og erhvervsminister Simon Kollerup har fuldstændig ret i, at det er unaturligt og fornuftsstridigt, at bankkunderne foruden inflationsudhulingen på 1-2 procent årligt skal betale negativ rente af de penge, som gør bankvirksomhed mulig.

En nedre grænse på 0 procent i forrentning af indskydernes penge burde være bundgrænsen, og hvis bankerne mener, de tjener for lidt, så bør de ganske enkelt forøge rentemarginalen og hæve udlånsrenten i stedet for at vende sig mod deres eget eksistensgrundlag.

I virkeligheden er det faktisk også indskyderne, som har den ultimative magt over banksektoren ved ganske enkelt i fælles front at lave et run på bankerne og gå i kontant.

Den cirkulerende mængde sedler og mønt i Danmark udgør knap 70 milliarder kroner, hvorimod indskud på anfordring udgør svimlende knap 1.400 milliarder kroner. Hvis indskyderne her og nu forlanger alle disse mange milliarder udbetalt kontant for at undgå negativ rente, så kommer seddelpressen i Nationalbanken på overarbejde, og både pengevæsenet og kapitalmarkedet bryder ganske enkelt sammen.

Bankerne vil være tvunget til lukke og spærre kontantautomaterne et par dage, og når de genåbner, vil negativ rente være en saga blot, og både Nationalbanken, forretningsbankerne og staten vil være nødt til at falde over deres egne ben for at få kunderne tilbage og hurtigst muligt få genskabt tilliden til banksektoren.

I sidste ende er det nemlig op til indskyderne, om man vil finde sig i negative renter. Men det forudsætter naturligvis fællesskab og sammenhold.

Steen Møller, Ebeltoft