Forbrug og folkepensionister
Der er for tiden stort fokus på, hvorledes man kan få stimuleret privatforbruget, så der kan komme gang i økonomien, og det er da også på høje tid. Flere tidligere sunde virksomheder begynder nu at melde om massefyringer - senest Tivoli - og givet er det, at særligt oplevelsessektoren er hårdt ramt. Forslagene er mange fra nedsættelse af moms over udbetaling af feriepenge til direkte gaver i form af helikopterpenge til trængte børnefamilier.
Gennemgående er det dog usikkert, hvor meget der vil gå til forbrug og hvor meget til opsparing. Hvorfor tilgodeser man ikke pensionisterne ved at udbetale f.eks. to måneders grundbeløb af folkepensionen? Der er vel ikke stor risiko for, at pensionister vil spare yderligere op. Mon ikke de udbetalte beløb særligt vil blive brugt på oplevelser sammen med familie, børnebørn og venner og dermed direkte støtte den hårdt trængte oplevelsessektor.
Pris? Væsentlig billigere end de øvrige forslag, da det vil være i omegnen af ti milliarder skattepligtige kroner. En rimelig pris til de svage, som Mette Frederiksen igennem krisen bad om at være de stærkeste.
Thomas Ibsen, Søllerød
Smitte fra asymptomatiske covid-19-smittede
Godt, at i det mindste en person som Nils Strandberg Pedersen, tidligere chef for Statens Serum Institut, er forbeholden over for WHOs udmelding om, at asymptomatiske covid-19 smittede ikke udgør nogen særlig smitterisiko. I Science News 9. juni udtaler Marm Kilpatrick, der forsker i infektionssygdomme på University of California, Santa Cruz, at det er særdeles uvist, hvor smittefarlige asymptomatiske smittede er, bl.a. fordi de ofte ikke bliver identificerede som smittede.
Desuden er data angående, hvor stor mængden af virus i næserne er hos asymptomatiske, men smittede personer, modstridende. Nogle finder lige så store mængder, som hos patienter med symptomer, mens andre finder mindre mængder hos de asymptomatiske. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, om smitte fra asymptomatiske smittede er sjælden, og Kilpatrick mener, at det er en katastrofe, at medierne publicerer udtalelser, der kan få folk til at blive mindre forsigtige!
Suzanne Ekelund, cand. scient., pensioneret biokemiker, Rødovre
Brug nu stimuli rigtigt
Folketinget har håndteret sundhedskrisen effektivt. Der er desværre gået lidt mere konkurrence i åbningen. Nu skal vi håndtere den økonomiske krise. Her går det ikke, at usaglige hensyn lægges til grund, når den hjemlige efterspørgsel skal stimuleres. Det her handler ikke om at please vælgergrupper. Det handler om hele Danmark.
Følgende principper bør efter min opfattelse lægges til grund:
1. Direkte tilskud bør målrettes borgere, der har en stor forbrugstilbøjelighed.
2. Initiativer bør modvirke den ulighed, en krise ofte fører med sig. Vi skal have det stærke fællesskab igennem krisen også
Følges disse to principper, ligger det lige for at give de ledige en økonomisk håndsrækning. Mange er hårdt ramt af krisen, og vi ved af erfaring, at ledighed kan mærkes mange år efter hos lønmodtagerne – både økonomisk og menneskeligt. Vi ved også – desværre – at dagpengene har mistet yderligere værdi siden finanskrisen, og der derfor er en ekstra tilskyndelse til at bruge de midler, der sendes til de ledige.
Mange er så hårdt ramt, at pengene hurtigt vil komme i omløb og skabe nye job. Fordi man ikke har andet valg. Det gælder f.eks. de mange tusinder, der mistede op mod halvdelen af deres indtjening. Mit budskab til Folketinget er derfor: Lad saglige hensyn drive stimulipolitikken. Og hvad er mere sagligt, end at skabe nye job samtidig med, at man holder hånden under dem, der har størst behov og hånden under det relativt lige samfund, Danmark er?
Per Christensen, forbundsformand i 3F
To ting at glædes over
Fra mandag åbner kommunal service igen, forlyder det. Mange har ventet alt for lang tid på fornyelse af pas, kørekort og lignende, som delvist kræver personlig tilstedeværelse iht. loven. Det burde have været muligt at lave en »take-away«- eller »drive in«-løsning. Medarbejderne er hjemsendt med fuld løn. Normalt ville man forestille sig, at disse fuldt funktionsdygtige medarbejdere kunne have telefonisk kontakt med borgere, lave egentlig sagsbehandling, måske med videokonferencer på computeren. Imidlertid tyder meget på, at der har været lukket helt ned i coronaens tegn.
Der er brug for to ting – at glædes over at kommunal og statslig service nu forhåbentlig genoptages på tilfredsstillende vis, dernæst at vi får en grundig undersøgelse af og forklaring på, hvorfor offentlig service ikke er i stand til at levere i et distanceret, men fungerende onlinesamfund. Er kommunerne fuldstændig tilgroede i en papirdrevet verden af gummistempler? Kan en kommunal medarbejder ikke arbejde hjemmefra som en privat ansat – og hvorfor ikke?
Hans Christensen, Dragør



