Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Giv os højere krav til spærregrænse og vælgererklæringer

krdj
Foto: Kristian Djurhuus

De allerfleste danskere og alle nye indbyggere, som har taget Danmark til sig, ser gerne, at vort gamle dejlige land, skabt gennem adskillige generationer af et hårdt arbejdende folk, vil bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men tror vi længere på udsagnet i vor nationalsang, når forvirringen, eller rettere fortvivlelsen, udmønter sig ved et hav af »frelserpartier«, som vi nu ser ved det forestående folketingsvalg?

Derfor foreslår jeg, at antallet af vælgererklæringer for at opstille et nyt parti til et folketingsvalg fordobles til ca. 40.000 (og uden småfusk med måden, det gøres på). Ligeledes bør grænsen for, at et nyt parti kan komme i Folketinget, hæves til fire eller fem pct.

Forslaget vil selvfølgelig møde massiv modstand, mestendels blandt »de meget snakkende og, tror de selv, bedre vidende«, men kan en ny bevægelse / et nyt parti ikke mønstre de fornødne støtter med de foreslåede begrænsninger, må det siges, at genklangen i befolkningen som helhed ikke er stor.

Ved indførelse af en sådan højere spærregrænse vil man forhåbentlig kunne skille de politikere fra, som ved deres naive holdning til de globale problemer får vælgerne til at miste troen på, at vort gamle Danmark vil bestå blot i nogenlunde kendelig form. Hvis vi så samtidig kunne håbe på, at mere realistiske og fornuftige politikere vil tage over, er meget nået.

Det er forsøget værd, og omkostningerne er til at overse, når vi ser, hvordan demokratierne er under pres alt for mange steder. Torben Jensen, Rødovre

Vi er i politisk krig

Med to nye opstillingsberettigede højrefløjspartier er dansk konsensusdemokrati i krise. Vi er vidner til et skred i, hvad der er politisk acceptabelt at ytre i fuld offentlighed, og snart kan det blive hverdagen i et nyt sammensat folketing.

Hvordan vi skal håndtere klimaudfordringerne, er måske nok det emne, jeg gerne så lå øverst på dagsordenen, men så længe vi oplever en fortsat legitimering af en for mig fuldstændig uacceptabel retorik og politik, må vi gå i forsvar for vores medmenneskers rettigheder og accept. Jeg så også gerne, at investeringer i offentlig transport, bilafgifter mv. kunne fange min politiske opmærksomhed, men vi befinder os i en form for undtagelsestilstand, hvor opbakningen til politikere med så rabiate holdninger har ført til en negligering af meget andet vigtigt politisk indhold. Det gør mig inderligt trist, men vi må stå vagt.

Trumps absurditeter er efterhånden gledet ud af vores bevidsthed, da vi efter to, snart tre, år har måttet acceptere, at man ikke kan blive ved med at blive forarget på ny. Hadske kommentarer og grove generaliseringer mod etniske grupper, kvinder og religiøse minoriteter trækkes der på skuldrene af, for hvad kan vi gøre? Lad ikke dette blive virkeligheden for dansk politik. Hvis du tror på et samfund baseret på lige rettigheder for alle og med respekt og anerkendelse af det enkelte individ, har du til ansvar at tage afstand fra det ekstreme skred, vi er vidner til i dansk politik. Det handler ikke om politiske holdninger, men om moral og etik. Vi er ikke længere i dialog omkring, hvad der er rigtigt og forkert. Vi er i politisk krig, og vi har alle et ansvar for at værne om ligeværdigt menneskesyn. Jonas Bredal Juul, København Ø

Skamløshed

Her fem minutter i lukketid fremturer Lars Løkke Rasmussen med fantastiske løfter til vælgerne. Det er nærmest skræmmende, så meget han lover. Nu er Venstre pludselig grønnest, mest ansvarligt, empatisk og generelt fremme i skoene på den rigtig gode måde.

Hvorfor har vi dog ikke bemærket denne usædvanlige metamorfose tidligere? Fordi den er opfundet til lejligheden! Rent markedsskrigeri og panik før lukketid. Det er skamløshed i højeste potens, og hvem tror dog på den slags her i 11. time? Selv gør han det næppe. Det hørmer slemt af valgflæsk. Tro ham ikke over en dørtærskel! Gå aldrig tilbage til en fuser! Nis Rasmussen, Hundested

Hvis dette er en dansker

I den seneste tids folketingsdebat er det mange gange nævnt af Rasmus Paludan fra Stram Kurs og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, at Danmark er for danskerne og ingen andre. Jeg har boet i Danmark i mere end 50 år og har elsket meget af det, som jeg betragter som dansk: ytringsfrihed, grundloven, tolerance, humor, åbenhed for impulser fra andre lande, foreningsliv, debat, madkultur og ikke mindst religionsfrihed.

Med Paludan og Vermund er Danmarks ry og omtale blevet blakket i udlandet. Hvordan kan så mørke, snævertsynede, hadske meninger få plads i Danmark? Er det at være dansk? Margareta Christoffersen, Frederiksberg