I søndags fyldte Danmarks kommende kronprins, prins Christian, 18 år. Dagen hvor almindelige unge, som mig og ham, normalt ville opnå myndighed og den stemmeret er en af vores samfunds mest fundamentale rettigheder. Datoen, der afspejler overgangen fra barn til borger.
Desværre gælder det ikke for Prins Christian. Som royal har man ikke de basale menneskerettigheder til at udtale sig frit, stemme og privatlivets fred. Han kan nu se frem til et voksenliv i det gyldne bur, som vores monarki er.
For i modsætningen til andre Københavnske unge skulle prinsen ikke fejres med en tur igennem Gothersgade med den nyvundne ret til at besøge byens værtshuse, dansegulv og natklubber. Nej, der var i stedet inviteret til bal på slottet samme med 100 unge fra hele landet. Nok lyder det sympatisk, men hvis det var mig, som var i prinsens sko, så ville jeg da klart foretrække en bytur med vennerne.
Ja, jo en enkelt aften i offentlighedens tjeneste klarer han nok. Han har jo fødselsdag igen. Men nej: Hvert år resten af sine dage vil nationen fejre hans fødselsdag. Hvis han finder sig en pige (eller fyr), som han synes er sød, så ville det dagen derpå pryde landets forsider. Skejer han ud en aften på Smukfest, så griner hele Danmark med. Og han skal bruge hele sit liv på at forberede sig på et arbejde, som ingen i verden har spurgt ham, om han egentlig vil have: Han skal repræsentere en nation, hvor han ingen mulighed har for at få indflydelse på, hvordan den skal se ud.
Han kan ikke engang tage til genmæle, hvis han er uenig i dette debatindlæg. For det ligger uden for de royale rettigheder. Derfor skal vi afskaffe Kongehuset – så vi netop kan give prinserne, prinsesserne og alt derimellem muligheden for at leve det helt almindelig liv, vi andre har så kært. Og måske endda får Christians børn, hvis han vil have sådan nogen, lov til at fejre deres 18-års med deres venner.
Jakob Skyggebjerg Kjær, næstformand i Radikal Ungdom
ltsvind og politik
Stort tak til Berlingske for vigtig dokumentation og debat om det døde hav.
Den uimodsigelige rapport fra Aarhus Universitet viser en ubærlig forværring af indre farvandes forhold siden 2016.
Og vi husker derefter, at den daværende Venstre-regering under Lars Løkke Rasmussen i 2015 gennemførte »Landbrugspakken«, der tillod overgødning med 20 procent og frigav randzonerne langs åer og vandløb til opdyrkning og gødskning.
Den politiske skandale med fejlfortolkning af konsekvens beregningerne var efterfølgende et stort samtaleemne, men Landbrugspakken bestod.
Nu ser vi konsekvenserne. Og venter spændt samt opmærksomt på, om havets minister kan få Lars Løkke og et vingeskudt Venstre på andre tanker.
Det haster af mange grunde.
Henrik Nehammer, Hornbæk
Hjælp til Gaza
Efter Hamas’ terrorangreb på Israel er medierne nu dybt bekymrede for Gazas civilbefolkning, der ligesom de nyligt tilfangetagne israelere er Hamas’ gidsler, fordi der er blevet lukket for vand, elektricitet og mad gennem den israelske grænseovergang.
Der er to simple måder at hjælpe denne situation på:
Egypten åbner deres grænseovergang ved Rafah for deres arabiske brødre og sørger for sammen med FN at modtage flygtninge og at sende hjælp ind i Gaza. Hidtil har man fra Egyptens side set igennem fingrene med importen af store mængder af våben gennem denne grænseovergang, hvorfor har de lukket den nu?
Den anden måde, problemet kan løses på, er, at Hamas returnerer alle gidsler og overgiver sig for Gazas civilbefolkning skyld. Det vil med et slag løse de problemer, som de selv har skabt.
Elisabeth Bock, Charlottenlund
Solceller
Der tales og skrives for tiden så meget om at anbringe solceller på steder, hvor beboerne ikke er glade for det, og det undrer mig, at man ikke i stedet får mange industrivirksomheder til at installere dem på tagene. Der vil de jo ikke syne så meget, og der er mange virksomheder at anbringe dem på.
Hvis der er nogle besværlige regler for det, må det da kunne ordnes
Birgit Larsen, Hedehusene
