Ole P. Kristensen skriver i mandagens leder om det gældsfængsel, som vi sætter løsladte kriminelle i på grund af reglerne for sagsomkostninger ved selve retssagen.

Det er interessant, at dette forhold aldrig bliver nævnt, når kriminologerne advokerer for korte straffe og bedre forhold for de kriminelle. Det må dog immervæk være af væsentlig betydning for resocialisering, hvis vi reelt aldrig lukker de tidligere dømte ind i det almindelige samfund igen.

Tillad mig at give et par bud på en løsning:

  1. Lad gælden være rentefri under afsoningen og sæt renten til diskontoen +2 procent efter løsladelse.

  2. Lad den indsatte arbejde af på gælden under afsoning ved god opførsel, ærligt arbejde og en social indsats.

  3. Læg en afdragsplan ved prøveløsladelse, og afdrages gælden ikke efter planen, ryger man tilbage til afsoning af resten af dommen.

Faktisk kan rocker- og bandeproblemet løses ved at lovgive, at de ikke kan løslades, så længe de har ubetalte sagsomkostninger jf. pkt. 2. På et tidspunkt fatter selv de tungnemme, at man ikke skal overfalde fængselsbetjente, pushe stoffer og behandle andre indsatte dårligt, hvis man gerne vil ud. Det vil også være en fin træning til livet i det fri blandt os andre.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde

Nul stjerner

Berlingskes mad-, vin- og wienerbrødsanmelder, hr. Søren Frank, var for nylig på helt uforvarende vis kommet på besøg på Dyrehavsbakken i forbindelse med en anmeldelse af restaurant »Kilden« ved Kirsten Piils Kilde.

Den blev bragt i AOK 23. juni. Og hvilken oplevelse! Hør blot: »Dermed fik jeg min første tur gennem verdens ældste forlystelsespark i omkring 20 år. Og ganske som sidst jeg var der (med mine børn, der dengang var små), kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor mange af gæsterne, der monstro var på udgang fra fængslet? Bakken er og bliver lidt af et kulturchok, når man har Tivoli som reference.«

Dyrehavsbakken har, til almindelig orientering, Dansk Folkemindesamlings ord for at være et af de fornemste eksempler på sand folkelig, dansk kultur med sin brogede mangfoldighed. Dansk Folkemindesamling er – i regi af Det Kgl. Bibliotek – Danmarks arkiv for dagligdagskultur og har ansvaret for at indsamle, bevare og formidle helt almindelige danskeres dagligdag og de historier, sange, musik og traditioner, som vi deler med hinanden.

Stakkels Søren Frank med hans uforfalskede mening om Bakken og hans nedgøring af dens mere end to millioner årlige gæster. Det kan han eller Berlingske for den sags skyld simpelthen ikke være bekendt. Og måske var det ham, der burde »spærres inde« for sine forlorne, forfinede og frelste anmeldelser, som ofte giver mig stort ubehag og en kvalmende fornemmelse. Mage til snobberi og krukkeri skal man lede længe efter.

Arne Høy-Nielsen, Ålsgårde

Den rigtige avis?

24. juni havde Emilia van Hauen en kommentar i Berlingske, i hvilken hun delagtiggjorde læserne i hendes kærlighedsliv eller mangel på samme. Hvor interessant! Teksten hører mere hjemme i Femina end i Berlingske.

Med dette føleri og udkrængning af sit sjæleliv med et lille stænk feminisme er vi jo lige midt i tidsånden, og det kan Berlingske tilsyneladende ikke stå for.

Nils Koch-Henriksen, Aalborg

Vandplanernes blinde øje

Det er ret vildt, at de nye Vandområdeplaner III stadig kun har et ensidet fokus på at opnå god økologisk tilstand i havmiljøet. Ved til stadighed og udelukkende at kigge på kvælstofmængder, der bliver udledt fra landbruget.

Men meget andet er også i spil.

En ny undersøgelse fra Chalmers Universitet i Sverige viser for eksempel, at store containerskibe udleder betragtelige mængder af tungmetaller, PAHer og tjærestoffer direkte ud i havet. Der er for eksempel data fra 2018, hvor skibe udledte 57 kg vanadium, 16 kg nikkel og 2,3 kg arsenik, der alle er tungmetaller, bare i Københavns havn.

Dengang var der kun omkring 750 skibe med rørrensning, hvor disse tungmetaller stammer fra. I dag er der omkring 5.000 sådanne skibe, hvilket har gjort forureningen meget værre. Og det er bare nogle af mange gifte og forurenende stoffer, der udledes fra skibe.

Men i Denmark måler vi ikke vandkvaliteten. Vi ser heller ikke på at opnå god økologisk tilstand ved andre paramenter end kvælstofreduktion. At der udledes store mængder tungmetaller, som selv i meget fortyndet vand har stor betydning for muslinger og padders evne til at formere og udvikle sig, har åbenbart ingen betydning.

I det nye udkast til NOVANA 2023-27 er der for første gang kommet et afsnit om miljøforurenende stoffer. Det er glædeligt fagligt set, men man øger ikke antallet af målinger. Derfor er den kemiske tilstand for havet og vandmiljøet stadig ukendt for rigtig mange steders vedkommende.

Måling i vandmiljøet for kvælstof og fosfor er så nemt og billigt, at selv folkeskolebørn gør det. Mens undersøgelser for mange andre miljøfarlige stoffer kan være både dyrt og besværligt. Hvilket måske er en af grundene til, at NOVANA-programmet kun måler for disse stoffer én gang på fem år?

Men betydningen for havenes tilstand er stigende. Det bør erkendes.

Anne Smet Andersen, faglig specialist, Bæredygtigt Landbrug

Ferieglimt med fornem og elegant service

Forleden sad jeg ved mit bord med udsigt til den opdæmmede Sau-sø i Catalonien med regnen piskende ned udenfor og glædede mig til det tilstundende aftensmåltid.

Den unge, søde og omhyggelige tjenerinde havde allerede skænket mig et mere end rigeligt glas med den rødvin, jeg plejede at drikke, og jeg takkede hende affabelt.

Pludselig så jeg, at et fluelignende insekt foretog desperate svømmebevægelser i min vin, og i stedet for selv at forsøge at fjerne drukkenbolten tilkaldte jeg tjeneren og bedyrede hende, at der var en ubuden gæst i min røde nektar.

Hendes handlekraft skuffede mig ingenlunde: Hun tog resolut glasset og fjernede det, hvorefter hun hurtigt og elegant bragte mig et nyt glas.

Uden flue og uden vin.

Jeg havde jo ikke forestillet mig, at det lede kreatur bare kunne fortsætte sin drukturné, ligesom jeg heller ikke havde forestillet mig, at mit gode og rigelige glas rødvin ikke ville blive erstattet af et andet – og måske med en beklagelse over det passerede.

Med et elegant chassé var hun væk, og væk var for evigt møgdyret sammen med min vin, og jeg måtte desværre betale for et nyt glas.

Men da jeg forlod restauranten, beundrede jeg alligevel hendes nette væremåde og fine situationsfornemmelse!

Per Lund-Rasmussen, Skanderborg

Strammere våbenlov

Kære Peter Hummelgaard

Vi er vant til opstramninger af våbenloven, og nu sker det igen.

Det er fint, at psykisk syge skal gennem et tjek, men kom lige ned på jorden med opbevaring.

Jeg er den lykkelige ejer af et 5,4 mm luftgevær købt i Silvan, som i dag kræver både våbentilladelse og våbenskab! En lommekniv, som tusindvis af fredelige danskere benyttede, er nu også forbudt. En slangebøsse blev forbudt for cirka 40 år siden, efter at autonome skød mod politiet med dem. Det er selvfølgelig trist og skal straffes, men måske man kunne nøjes med at lave forbud i nattelivet og til demonstrationer o.l., så ikke hele befolkningen skal lide under det.

Jeg savner også justitsministerens vurdering af, om vores rockergrupperinger, bandekriminelle o.l. er blevet mindre kriminelle efter, at de ikke længere kan benytte schweizerknive, 5,4 mm luftgevær eller en slangebøsse til at skyde hinanden?

Måske tiden er kommet til at se på våbenlovgivningen på en anden måde, måske man skulle finde noget fornuft i stedet for til stadighed at inkludere mere og mere samt at øge straffen.

Så Peter Hummelgaard, når I reviderer våbenloven, så prøv at give jer selv den udfordring at gøre den kortere og mere enkel.

Peter Boje, Holte