Gå aldrig tilbage til en fuser – start på en frisk med de nye ejendomsvurderinger


De nye ejendomsvurderinger er en total fiasko og efterlader boligejerne i utryghed, vildrede og ofte hjælpeløs panik. Der er så mange markante fejl i vurderingerne, at det ville kræve en hel kronik, hvis jeg skulle nævne dem alle.
Enhver ansvarsfuld privat virksomhed ville straks trække udrulningen af et så fejlbehæftet system tilbage og umiddelbart geninstallere den forrige version.
Naturligvis har en professionel og stor virksomhed som Skat inden opdateringen taget en kopi af forgængeren. Alt andet ville da være utænkeligt.
Lappeløsninger på et så fejlbehæftet it-system er uhensigtsmæssigt dyrt og bliver alligevel aldrig helt godt.
Bid i det sure æble, visk tavlen ren og begynd på en frisk.
Anna Dawids, København
Jeg pådrog mig for nylig en parkeringsbøde, fordi jeg havde fejltastet et af de to bogstaver i bilens ellers korrekt anførte registreringsnummer. Jeg var ellers så stolt over at have klaret den digitale forhåndsreservation af parkeringstilladelse, som var nødvendig i det pågældende område, men desværre »klappede fælden« cirka ti timer før udløbet af den todøgnsperiode, hvor jeg havde reserveret parkeringstilladelse.
Jeg rettede henvendelse til Europark den følgende dag med anmodning om »eftergivelse«, hvilket dog ikke uventet for mig til syvende og sidst blev afslået.
Det, som jeg trods de spildte 795 kroner vil rose Europark for, er måden og effektiviteten af den digitale ekspedition, som denne lille sag har fået. Straks efter min begrundede henvendelse fik jeg et tilbagesvar med bekræftelse af sagens modtagelse og oplysning om, at jeg kunne følge sagens videre gang under hjemmesidens link »foelg-din-sag«.
Dagen efter fik jeg bekræftelse på, at der var modtaget en ubehandlet henvendelse, hvorfor sagen var sat i bero, indtil jeg havde modtaget svar på denne henvendelse, hvorfor jeg altså ikke skulle betale bøden eller foretage videre før da, selvom bødekravet som udgangspunkt fortsat blev opretholdt. Endelig fik jeg så cirka ti dage senere den i detaljer begrundede afgørelse om, at bødekravet blev fastholdt.
Europarks sagsbehandling i min lille sag adskiller sig positivt fra, hvad jeg – og utvivlsomt mange andre – har været udsat for fra mange andre sider, eksempelvis når det drejer sig om reklamationer vedrørende onlinehandler og lignende.
Selvom resultatet for mig altså endte negativt, betalte jeg derfor denne »dummebøde« med en vis grad af tilfredshed.
Stig Werdelin, Charlottenlund
Jeg læser avisens læserbreve stort set hver dag.
Min interesse for indlæggene har udgangspunkt i, at her kan jeg se, hvad – undskyld udtrykket – »almindelige mennesker« mener om det, der rører sig i samfundet, uden at blive hældt ned ad brættet og nedgjort af nogen, der mener det modsatte.
Disciplinen med nedgørelse af personer med en anden mening end ens egen varetages af de sociale medier – og lad den for Guds skyld blive der.
Min bekymring bunder i, at jeg aner en begyndende tendens til, at læserbrevene glider i samme retning med at optage pro et contra-indlæg.
Jeg håber ikke, at det er starten på en glidebane.
Bjørn Klausen, Espergærde
Hvis du er mand og er født i 1965/66, er middellevetiden 70,1 år. Tilsvarende er den 74,7 år for kvinder.
Hvis man er født i 2022/23 er middellevetiden 79,6 år for drenge og 83,4 år for piger – hvordan Danmarks Statistik så end kan fremskrive det.
Det er klart, at man selv kan gøre meget for at leve længere. Man kan sørge for at følge de råd, som ernæringseksperter og læger i øvrigt anviser for værende en sund livsførelse. Der er dog ingen garantier, for ingen kender heldigvis deres egen dødsdag.
Det er dog evident, at kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd. Uanset om man lever helt asketisk og følger alle råd, så har naturen artet det således, at kvinder typisk lever længere.
Jeg er årgang 1965, og min officielle pensionsalder er 68 år. Jeg har levet mit liv gennemsnitligt. Jeg fik mine første lønsedler i 1970erne, og fortsætter jeg mit gennemsnitlige liv, kan jeg forvente at dø, når jeg har været på pension i to år. Min hustru får næsten fem år mere på pension.
Med ovenstående faktum in mente er det rimeligt at stille spørgsmålet, om ikke mænd skal have lov til at gå på pension tre år før kvinder i lighedens tegn? På den måde får vi nogenlunde lige mange år på pension efter et langt arbejdsliv.
Så vidt jeg ved, har ingen stillet forslaget før. Hverken politiske partier eller græsrodsorganisationer.
Jeg vil endda vove at påstå, at forholdt det sig omvendt, var det sikkert, at kvindebevægelser havde stillet forslaget om tidligere tilbagetrækning for kvinder.
Hvis vi virkelig skal have lighed, bør mænds pensionsalder altså være tre år lavere end kvinders. Hvis ikke fire.
Hvad skulle argumentet være imod?
Rolf Larsen, Borup