I takt med at udgifterne stiger og stiger på trods af, at der bliver relativt færre og færre til at finansiere velfærden, ser vi et mere og mere forkrøblet velfærdssystem, som ikke er i stand til at levere et acceptabelt serviceniveau.

Allerede nu ser vi en enorm ulighed i sundhedsvæsenet, hvor vi blindt accepterer, at snottede næser er mere værd end knækkede psyker. For mens enhver hypokonder faktureringsfrit kan rende ned til sin egen læge, hver gang et næsebor tilstoppes, er vi prisgivet, når hele den danske ungdoms mentale helbred bliver presset ud i limboet mellem liv og død.

For af uransalige årsager er vi i Danmark nået frem til, at somatiske sygdomme skal behandles udelukkende på statens regning, mens psykologer, tandlæger osv. skal brænde huller i danskernes lommer.

Her ville det nemme svar være også at gøre disse områder skattefinansieret, som man ofte vil høre venstrefløjens økonomiske utopister postulere. Men med et ineffektivt sundhedssystem, der i forvejen virker som et sort hul, som ikke laver andet end at brænde vores fælles skattekroner af, samt et demografisk træk, der gør, at færre og færre fortsat skal finansiere velfærden, virker dette ikke som et realistisk scenario.

Nej, i stedet er vi nødt til at være ærlige og eftertænksomme. Hvis vi virkelig vil de årelange ventelister og en egenbetaling, der kan afskrække de fleste, til livs. Hvis vi virkelig vil ligestille de snottede næser med de knækkede psyker. Ja, hvis vi virkelig vil fremtidssikre velfærden, så bliver vi nødt til at sprede egenbetalingen i sundhedsvæsenet ud. Så bliver vi nødt til at acceptere et symbolsk beløb, når vi går til lægen. Det er den eneste mulighed.

Simon Andersen, skatte- og finansordfører i Venstres Ungdom, Aarhus

Store bededag

Vi har i modsætning til vore naboer fri skærtorsdag og har desuden siden 1953 fået ekstra tre ferieuger, et års barselsorlov og barns første sygedag.

Vores demokratisk valgte regering finder det nu nødvendigt at skaffe penge i statskassen, så der skal arbejdes store bededag. Hos visse grupper af danskere møder det modstand.

Er de samme danskere så forkælede, uoplyste og egoistiske, at de ikke ser, at der mangler penge til at opfylde løftet til NATO om at bruge to procent af vores BNP til det forsømte forsvar? Det kan i dag ikke forsvare vores land.

Kan de samme grupper stadig være uvidende om, at der mangler penge til sygehuse, psykiatri, plejehjem, skoler, skattevæsen, politi, hjælp til flygtninge og til Ukraine?

Vi har levet over evne og forsømt vedligeholdelse af vigtige institutioner. Derfor må der rettes op, omorganiseres og arbejdes store bededag. Vil man gerne i kirke, er der god plads til hele familien om søndagen.

Elisabeth Christensen, Holte

Ros dine børn og giv dem styrke

Min søster og jeg blev ikke rost på børnehjemmet i København, vi følte os næsten som udskud. Det blev ikke bedre i skolen. Skolen havde en sort bog, og i den blev vi skrevet om, når vi havde opført os som børn og som ballademagere. Sikkert fortjent. Står vi der meget i bogen, fortalte vor klasselærer, at så ville det næsten være umuligt at få en læreplads og blive faglært. Jeg valgte efterfølgende at få fingre i den sorte bog og brændte den på en mark.

Trist, at jeg måtte undvære min søster. Hun havde det overordentligt svært fra en ung alder.

Som værnepligtig i Søværnet blev jeg mod mit ønske sendt på sergentskolen. Alligevel var selværet i kælderen. På min arbejdsplads, hvor det gik godt, nægtede jeg at modtage en forfremmelse. Jeg duede jo ikke, mente jeg selv.

I dag har jeg ni børn og børnebørn, og jeg har på intet tidspunkt revset med personlige, negative ord. Ingen har heldigvis de personlige problemer, min søster og jeg havde som barn.

Finn Wagner, Ringe

Arbejdsudbud

Regeringen kan øge arbejdsudbuddet her og nu blot ved at holde de løfter, de tre regeringspartier var enige om længe før valget – stop modregning i folkepensionen for arbejdsindtægter. Vi er flere over pensionsalderen, der i tillid til løfterne har taget et arbejde efter årsskiftet. Men nu må se, at det koster os penge at arbejde.

John Jørgensen, Gilleleje