Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fuld frihed kan gøre ondt værre for folkeskolen

»Jeg ser en overhængende fare for, at den fulde frihed blot gør ondt værre – trods euforien og gode intentioner. Er det ikke bare endnu en spareøvelse med sminke på, ligesom hele idéen om inklusion var det?« spørger Ingvald á Kamarinum om, at statsministeren nu har sat folkeskolen fri i bl.a. Holbæk Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Fra Folketingets talerstol satte Mette Frederiksen forleden folkeskolen fri i Holbæk Kommune. Til stor begejstring på byens rådhus og lærerværelser.

Hvorfor valget er faldet på Holbæk, står ikke klart for mig. På folkeskoleområdet er det bestemt ikke nogen foregangskommune. Men så skal der måske heller ikke så meget til, før der kan ses positive resultater i det regneark, som formentlig skal opgøre forsøgets succes.

Jeg ser en overhængende fare for, at den fulde frihed blot gør ondt værre – trods euforien og gode intentioner. Er det ikke bare endnu en spareøvelse med sminke på, ligesom hele idéen om inklusion var det?

For hvad kommer denne nyfundne frihed til at betyde for de mange skolebørn, som folkeskolen ikke kan rumme og aldrig har burdet forsøge at rumme? Børn, der lider af skolevægring. Børn med diagnoser og særlige behov, som mistrives i stor stil. Børn og forældre, der har råbt om hjælp i mange år. Deres skæbne skal nu afgøres af en kommunalbestyrelse, der indtil nu har vendt det døve øre til.

Børnenes statsminister har givet ansvaret videre. »Det er altså lidt vildt,« skriver Holbæks stolte borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, på sin Facebook-side. Hun har ret, selv om det er noget af en underdrivelse.

Borgmesteren underdriver videre: »Politikerne ved ikke altid bedst«. Den indrømmelse har jeg taget som en opfordring og inviteret mig selv til et møde med borgmesteren. Hun har ganske vist ikke bekræftet mødet endnu, men hun har også haft svært ved at få armene ned, kan jeg forstå. Når euforien har lagt sig, mener jeg, at den fulde frihed skal bane vejen for fuld faglighed. Og jeg ønsker at bidrage, hvor jeg kan.

Ingvald á Kamarinum, fhv.. specialskoleleder, Fjordskolen, Holbæk        

Krænkelser i en coronatid

I alle henseender er covid-19-pandemien en forbandelse. Der er dog et enkelt lyspunkt: Hvis blot alle respekterer regeringens påbud om at holde minimum en meters afstand til hinanden, vil fysiske krænkelser være umuliggjort, mens verbale krænkelser selvsagt stadigvæk vil kunne forekomme.

Hans J. Blokmann, Kgs. Lyngby

Raske sygeplejersker afkræves systematiske coronatests

Dansk Sygeplejeråd (DSR) kæmper i disse dage mod Danske Regioner. De er uenige om, hvorvidt test af medarbejdere bør ske i fritiden, når det er pålagt af arbejdsgiveren. DSR mener, at når en fagperson har været udsat for smitterisiko på arbejdet, skal vedkommende også testes i sin arbejdstid.

Derfor må Arbejdsretten nu på banen. Kan det virkelig være rigtigt, at raske sygeplejersker skal bruge deres fritid på at blive testet for corona, når det bliver pålagt af arbejdsgiveren? Er det rimeligt, at en arbejdsgiver bestemmer, hvad en medarbejder skal bruge sin fritid på?

DSR har i denne tid skærpet deres opmærksomhed på corona og sygeplejerskers arbejdsmiljø. Både før og under coronapandemien går sygeplejersker og andre social- og sundhedsansatte medarbejdere pligtopfyldende på arbejde.

De har stået til rådighed, ladet vagter omlægge, haft overarbejde, blevet flyttet til andre afdelinger etc. for at forsøge at kæmpe imod covid-19. Alt dette for at afhjælpe en sundhedskrise affødt af covid-19. Mange borgere er blevet hjemsendt eller har haft muligheden for at arbejde hjemmefra. Disse borgere har haft mulighed for at skærme sig mod smitterisikoen. Imens har sygeplejersker og andet sundhedspersonale passet deres arbejde og ydet en ekstraordinær indsats.

Tal fra Sundhedsstyrelsen fra 22. september viser, at ca. 20 procent af det samlede antal coronasmittede i Danmark er ansatte i sundhedssektoren. På hospitalerne er 1.146 sygeplejersker testet positive. Da kravet om systematiske test uden løn endnu ikke er et krav, forsøger Danske Regioner at pakke det ind som en »anbefaling«.

Fra min egen praksis lyder beskeden fra ledelsen: »Ved normal patientkontakt tilbydes der test hver 6. uge. Medarbejdere i akutmodtagelsen, og dem der arbejder med særligt sårbare patienter, vil blive tilbudt test hver 2. uge«. Denne udmelding vil for mange blive opfattet som et indirekte krav, idet de fleste social- og sundhedsansatte naturligvis gerne vil følge en udstukket anbefaling, specielt under en pandemi som berører os alle.

Danske Regioner bør finde en løsning, hvor medarbejdere kan testes i deres arbejdstid. Alternativt må medarbejderen aflønnes for at blive testet i sin fritid.

Christina Strøm, sygeplejerske/stud.cur.