Fravalg af dansk knoglesundhed

Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO lever 550.000 danskere med knogleskørhed. Behandling og følgevirkninger af sygdommen koster hvert år det danske samfund 11,6 milliarder kr., hvoraf en stor del kunne spares ved bedre opsporing. Hvorfor har regeringen valgt at ignorere det i den nye Sundhedsplan?

Tallene er beregnet for Osteoporoseforeningen af bl.a. professor, overlæge Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital samt cand.scient. med speciale i sundhedsøkonomi, ph.d.-studerende Louise Hansen, Danish Centre for Healthcare improvements (DCHI), Aalborg Universitet.

Knogleskørhed er en af de største folkesygdomme herhjemme. 550.000 danskere lever med porøse knogler og dermed med øget risiko for brud. Hvert år forekommer mindst 35.000 brud på grund af knogleskørhed.

Knogleskørhed kommer snigende, og man mærker ikke, at man har den. Det er bruddene, man mærker. Har man først fået sit første brud pga. knogleskørhed, er der stor risiko for, at man brækker knoglerne igen inden for et år. Kun godt 25 pct. af alle danskere med knogleskørhed er diagnosticeret. De fleste har altså svækkede knogler uden at vide det - det gælder også dem, der har fået deres første brud.

Det er problematisk for den enkelte patient, hvis livskvalitet nedsættes på grund af kroniske smerter eller invaliderende brud som f.eks. hoftebrud. Og det er dyrt for samfundet.

Halvdelen af alle brud, der skyldes knogleskørhed kunne undgås med den rette forebyggende indsats. Man kan selv gøre meget for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. I kroner og øre løber det op i milliarders besparelse.

Hvorfor nævner vores regering ikke en så udbredt og kostbar kronisk sygdom med et ord?