Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Franciska Rosenkildes totalitære tankegang

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, og kultur- og fritidsborgmester i København, Franciska Rosenkilde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Kulturborgmester Franciska Rosenkildes svar til en anden borgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, er meget afslørende for, hvordan hun tænker. Hun tænker totalitært. Med udgangspunkt i begrebet »vision« og med autoritetsargument fra en grøn tænketank, Concito, som her ophøjes til Gud, »arbejder vi derfor på en ny madplan, der skal skrue markant op for de grønne ambitioner for den mad, vi serverer i kommunen«.

Med andre ord: Når Alternativets borgmester har en vision plus en tænketank man selv udvælger (fordi den bekræfter ens opfattelse og begrunder ens hensigter), så skal der kun »ambitioner« til for at afskaffe borgernes frie valg eller i det mindste en alsidighed i valgmuligheder. I stedet skal den politisk-korrekte madpolitik stoppes ned i halsen på brugerne.

Sådan fungerer enhver totalitær ideologi. Sådan påtvinger man folk en politik, der begrunder sig på at »65 pct. gerne vil spise grønnere«, men de samme 65 pct. har ikke afgivet deres frie valg til en politisk madkommissær! Hvad med at spørge brugerne, hvad de selv har lyst til? I dag er bruger- og behovsundersøgelser vidt udbredt.

Men i stedet skal en totalitær ideologi tvinge folk på plads. Bekvemt nok
får Franciska Rosenkilde også lige inddraget elforbrug, varme, benzin og diesel i samme ombæring.

Franciskas rosenrøde drømme om det sunde, økologiske planteædermenneske er totalitær tankegang helt ind i sjælen. Det er økofascisme. Stig Wørmer, København

Udfaldet blev genialt

Normalt indgår jeg ikke væddemål, »bets«, men da min søn før valgdagen spurgte, om jeg ville spille på de gode odds for, at Venstre fik mere end 19 pct. af stemmerne, sprang jeg naturligvis til.

Men vi spillede også på et andet bet, der gav gode odds. Og det går på, at der først bliver dannet en ny regering efter 22 dage, og det væddemål, tror jeg, er lige så meget værd, idet jeg ikke anerkender de Radikale som et medlem af den røde familie på lige fod med Alternativet. I min optik står rød blok derfor blot med 85 mandater, og som jeg hørte i den afsluttende partilederrunde fra Østergaard, så føler de Radikale den samme klamme fornemmelse efter Socialdemokratiets tidligere udmelding om soloridt i regeringskontorerne som Johanne Schmidt Nielsen (EL) gjorde, da Corydon i sin tid brændte hende af i finanslovsforhandlingerne.

Hvis min analyse er korrekt, spiller Frederiksen (S) et højt spil, kaldet »vi gjorde det«, for de Radikale kan lade Frederiksen stege som en regnorm i tørt ørkensand indtil hun siger undskyld og beder om tilgivelse. Og gør hun ikke det, kan hun alternativt kun ringe til Lars Løkke Rasmussen (V). Men beder hun i stedet om tilgivelse, vil prisen være en reformvenlig økonomisk politik, som ikke vil være spiselig for Dyhr og Skipper. Jeg vil blot læne mig tilbage og vente på også at score gevinsten på mit andet væddemål og sige til dem, der undervejs sagde, at Løkke var »gal eller genial«, at udfaldet blev genialt. Tillykke, Venstre. Karsten Mikkelsen, Vejle

Det borgerlige Danmarks talerør?

For mange år siden fraskrev Berlingske sig sit tilhørsforhold til Det Konservative Folkeparti. Alligevel påstår avisen i skåltaler og ledende artikler, at det har et borgerligt/konservativt ståsted. Derfor var det med skuffelse, at vi borgerlige ledte efter den journalistiske dækning af den konservative valgsejr i såvel torsdags- som fredagsavisen.

Dagen efter valget havde Berlingske 17 sider plus det løse om folketingsvalgets resultat, tabere og vindere. Heraf handlede 17 (sytten) linjer langt inde i en artikel om Det Konservative Folkepartis fordobling af mandattallet. I fredagens avis fulgte man ikke op på det bemærkelsesværdige resultat. En borgerlig avis for borgerlige læsere? Tja... Jørgen Lind, Helsingør

Mundakrobatik

Vi befinder os i slipstrømmen fra folketingsvalget 2019. I valgkampen har det ikke skortet på forslag og løfter fra samtlige partier. Det er værd at huske på, at ord er gratis. Vi har set ministre og folketingsmedlemmer optræde, som var de revet ud af eventyret om Den lille Rødhætte, bevæbnet med bastkurv fyldt med godbidder til folket. Og eventyret kan fortsætte - lige til mødet med ulven. Men nu skal kabalen lægges om, hvem der skal være dukkefører, og det er en øvelse, der kræver mundakrobatik på højt plan. Irene Bjerrehuus, København

Når det regner på Mette

Det er et godt paradigmeskift, vi er vidne til i disse dage. DF er mere end halveret og derved amputeret. LA er nærmest destrueret. Tiden er nu igen til ordentlighed, hvor mennesker kommer før tal og hudfarve. Det er helt godt at være dansk igen. Michael Pedersen, Vejen