Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fra politik til personangreb

»Lige nu tramper pressen, og den radikale gruppe på en liggende mand. Manden har været nødt til at sygemelde sig. Nu må det være nok!« skriver Michael Wittrock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

De seneste dage har været hårde i Det Radikale Venstre. Stakkels mand! I starten handlede sexismesagen om et flot og ædelt budskab. Ingen skal have overskrevet deres grænser, ingen skal tøve med at råbe højt om krænkende adfærd, og ingen skal udsættes for seksuel chikane.

Nu er vi nået til et barbarisk magtspil, hvor alt handler om at se blod. Morten Østergaard har taget det ene lag tæsk efter det andet i over en uge – og for hvad? I fik jeres vilje, han har forladt sin post, og der er kommet en ny partileder.

Lige nu tramper pressen og den radikale gruppe på en liggende mand. Manden har været nødt til at sygemelde sig. Nu må det være nok! Ligestillingskampen taber, når vi går fra politik til personangreb. Ærgerligt.

Michael Wittrock, Præstø

Nyt ord i det danske sprog

Det danske sprog har fået et nyt ord. Det står ikke i Den Danske Ordbog; kønt er det ikke, og jeg ved ikke, hvordan det staves.

Det bruges imidlertid flittigt overalt, især i TV. I Besserwisserne, i News & Co, I Go' morgen og Go' aften Danmark, ja overalt, hvor der bliver stillet et spørgsmål.

Hvis jeg skal skrive det med lydskrift, må det se sådan ud: »Jaahmeenæææh« eller noget i den retning. Hvis en journalist stiller en politiker et spørsmål, kan man være sikker på, at dette ord er det første, der kommer ud af den pågældendes mund. Formodenlig sidder man nu i Dansk Sprognævn og funderer over en stavemåde, for det må da snart blive optaget i vores danske ordbog.

Ingrid Slott, København

Social kontrol skal kunne straffes

Under overskriften »Straf fjerner ikke negativ social kontrol« skriver Halima El Abassi og Pernille Gry Petersen, lidt forsimplet sagt, at straf ikke virker.

Med det argument vil jeg foreslå at afskaffe hastighedsbøder og klip i kørekortet. For hvis straffen ikke har nogen præventiv effekt, så lad os da afskaffe straf. Folk holder sikkert fartgrænsen alligevel. Nå, ikke?

Nej, naturligvis ikke. Samfundet må sætte grænser og regler. Det gælder i færdselsloven såvel som for negativ social kontrol. Vi skal ikke bilde os i, at det kun har med sociale kår at gøre. Det er også religion og kultur. En kultur vi ikke vil have i Danmark. Derfor må samfundet tale klart og tydeligt med en konsekvent straf, når man udøver negativ social kontrol.

Vi blev vænnet fra den fri hastighed på landevejene ved lov og straffe. Ligeså må forældre i indvandrermiljøer hjælpes til at vænne sig fra at udøve negativ social kontrol. Og lære, at gør man det alligevel, så har det konsekvens.

Søren Revsbæk, Næstved

Den finske »samurai«

Den unge mand fra Californien på min venstre side viste mig fotos på sin iPad fra sin forrige tur til Lake Atitlan i Guatemala. Det var der, vi var på vej hen i den minibus, hvor jeg sad på bagsædet mellem amerikaneren og en midaldrende guatemalansk mand.

Pludselig følte jeg en fod røre min højre ankel og flyttede min fod til venstre. Grusvejen, som vi kørte på, var fuld af huller, og vi kunne ikke undgå at slænges sidelæns mod hinanden. Efter en stund følte jeg igen en fod mod min højre fod, og denne gang var jeg sikker på, at det ikke skyldtes den ujævne vej. Foden nærmest gned mod min ankel.

Jeg trak min fod endnu længere til venstre og vendte hovedet langsomt til manden på min højre side. Jeg stirrede ham i de mørke øjne og pegede på den store machete mellem mine ben. Det lykkedes mig også at formulere en sætning på gebrokkent spansk: »hvis en mand i mit hjemland, Finland, gør noget sådant uden en kvindes samtykke, hugger vi hovedet af ham med macheten«.

Manden så med et skræmt udtryk på mig og trak sig så langt til højre, han kunne. Det så ud, som om han krympede. Han vendte hovedet mod landskabet, og lod som om han ikke hørte, hvordan passagerer foran os grinede af situationen. Jeg hørte nogen kalde mig for en finsk samurai.

Da jeg havde kigget færdig på amerikanerens billeder, indledte jeg en diskussion med den guatemalanske mand på min højre side. Han viste sig at være en tidligere skolelærer, der havde startet et spændende landbrugsprojekt med en asiat, som sad længere fremme i samme bus. Det udviklede sig til en interessant diskussion, og alt for hurtigt var vi fremme i San Pedro.

Følte jeg mig krænket af den guatemalanske mand? Nej, selvfølgelig ikke. I det meste af verden kan man forvente, at mænd kan finde på at tage primitive initiativer, hvis de er interesseret i en kvinde. I min alder kunne man måske opfatte det som et kompliment. Det gør jeg nu ikke engang. Hvis jeg finder det irriterende, fjerner jeg mig bare fra situationen eller prøver at finde en mere eller mindre humoristisk måde at udtrykke, hvad jeg synes om mandens opførsel. Jeg ejer min krop og behøver ikke at lade mænd misbruge den for at opnå deres accept eller fremme min karriere.

Tarja Knudsen, Melby