Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Foto af døde og sårede mennesker er afskyeligt

Den tragiske togulykke på Storebælt fik en stribe bilister til at tage fotos af ulykken. Hvad skal de bruges til: Facebook?

Politiet måtte udstede bøde til 40 bilister, som valgte at tage billeder af den voldsomme togulykke ved Storebælt. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fotos af ulykken på Storebælt

I forbindelse med den dybt tragiske ulykke på Storebælt oplyser politiet, at man har måttet udstede bøder til 40 bilister for at tage fotos af ulykken. Hvad er det for nogle mennesker, der kan finde på at tage fotos af døde og sårede mennesker? Jeg kan forestille mig, at disse fotos bagefter lægges på Facebook eller sendes til vennerne.

Til dig, der har taget disse fotos: Hvor er din menneskelighed? Der er mennesker, som har mistet deres kære eller har familie, venner eller arbejdskolleger, der er alvorligt såret. Jeg har ikke ord for denne adfærd, det skulle lige være afsky. Helle Helmø, Holte

Konkrete mål skal nedbringe sygefravær

Sygefraværet i den offentlige sektor er alt for højt. Det viste Berlingske 2. januar tydeligt, og derfor er det vigtigt, at regeringen nu kommer med konkrete initiativer til at nedbringe sygefraværet. Et højt sygefravær betyder, at vi har færre hænder på arbejdsmarkedet, og det har vi ikke råd til i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft på en lang række områder – også i den offentlige sektor.

Som fagorganisation for lederne glæder vi os over, at regeringen vil sikre lederne bedre overblik over sygefraværet på de enkelte arbejdspladser. Lederne spiller en vigtig rolle i at nedbringe sygefraværet, men den nærmeste leder kan ikke klare det alene. Der skal være fokus på sygefraværet i hele organisationen, og kommunalbestyrelser, regionsråd og ministre skal sætte retningen.

Derfor er det et meget afgørende punkt i regeringens udspil, at den vil skabe fælles mål med KL og Danske Regioner om, at sygefraværet i det offentlige skal falde år for år frem mod 2022. Vi kan se, at de kommuner, som har haft mest succes med at nedbringe sygefraværet, næsten alle arbejder med konkrete måltal. Den vej bør alle kommuner, regioner og staten gå. Henrik Casper, chefkonsulent i Lederne

Hvem tog den fatale beslutning?

For tiden taler politikere om, at vi behandler psykisk syge for dårligt. Det kan de fleste blive enige om. Jeg er en ældre mand, der husker, at Danmark for mange år tilbage havde en række psykiatriske hospitaler fordelt i landet. På disse hospitaler havde man samlet den viden, man havde opnået til gavn for patienter med alvorlige lidelser, og lægerne supplerede sikkert hinanden. Ulempen var, at der for borgerne kunne være langt til nærmeste psykiatriske hospital. Så fik nogle politikere, der sikkert ville borgerne det godt, den ide at fordele den viden, man havde på det tidspunkt, ud i landet. Det hed Distriktspsykiatri.

Men man havde ikke besluttet, hvor pengene til oprettelsen af klinikkerne skulle komme fra og endnu værre, at den viden, man havde, blev spredt ud i amter og kommuner.

Det kunne være grunden til, at vores samfund ikke ved, hvad der skal til for effektivt at hjælpe de mennesker, som er syge og foretager frygtelige ting mod andre mennesker.

Det ville være interessant at vide, hvem der sad ved magten i sin tid og tog den fatale beslutning at nedlægge det behandlingssystem som dog fungerede. Leif Wenge Andersen, Brøndby

Forståelig vrede mod DR

Som forsker og bogudgiver om transportorganisationen »Speditøren« forstår jeg fuldt ud vreden mod DRs serie »Speditørens død«. I udsendelsen bliver det mere end antydet, at digteren Morten Nielsen i 1944 ikke døde ved en vådeskudsulykke, men blev myrdet af »Citronen«. Herudover bliver landsretssagfører Bent Jacobsen direkte beskyldt for at lyve og dække over sagen. Det er meget kritisabelt at rette disse anklager uden skygge af beviser mod to afdøde personer. Som bekendt faldt Citronen for fjendens kugler kort tid efter Morten Nielsens død.

I udsendelsen forsøger journalisten også at sandsynliggøre, at det ikke var en Mauserpistol, der var skyld i digterens død. Min forskning viser det modsatte. Den er baseret på en beretning, skrevet af læge Jan Weber, der netop havde hentet pistoler sammen med Morten Nielsen. Weber havde ladt en Mauser, som Morten Nielsen fik med op på Speditørens kontor. Henning Lindhardt, Glostrup

Kamæleonen Pind

Der er et spørgsmål, jeg virkelig gerne vil have besvaret: Bruger Søren Pind en ghostwriter nu, eller brugte han én dengang han var politisk ansat? For indlæggene, som bærer Sørens navn, er så forskellige fra dengang og nu, at de umuligt kan være skrevet af den samme mand! Hvis borgmester- og ministerposter og medlemskab af Folketinget har en så udtalt evne til at lukke munden på politiske debattører, er det en nærliggende tanke, at vores såkaldt »demokratiske« system faktisk knægter ytringsfriheden der, hvor den er allermest nødvendig! Hans Jørgen Pedersen, København