Forsvarets fallit

Skønt Danmark er et af verdens rigeste lande, har et NATO-bidrag på 2 pct. af BNP ingen politisk vilje.

Læs mere
Fold sammen

Der er ingen folkelig interesse i Forsvarssagen. Skønt Danmark er et af verdens rigeste lande, har et NATO-bidrag på 2 pct. af BNP ingen politisk vilje. Danmarks BNP er kr. 1.980 mia. Vores NATO-bidrag burde jævnfør regeringens underskrift på slutdokumentet ved Wales NATO-topmødet i august 2014 udgøre kr. 39 mia. I 2015 brugte vi kr. 20,25 mia. – eller ca. halvt bidrag. Der er ingen udsigt til, at vi når 2 pct. i 2024, som vi på Wales-mødet lovede vores NATO-partnere. Indkøbet af F-35 kampfly vil betyde en total udsultning af nyanskaffelser til Søværnet og Hæren. Internationale opgaver er kostbare og for soldaterne krævende. Der udføres en fremragende indsats af mange. Hvor nøglepersonel tidligere var tjenestemænd, er de i dag løsarbejdere. Materiel-anskaffelserne er udsultede til det utålelige. Personalet flyttes vilkårligt rundt til udsteder som Karup, Frederikhavn, Skrydstrup og Korsør. Smertegrænsen er for længst overskredet. Den interne dialog er ikke eksisterende. Personalet søger fremtiden udenfor forsvaret. Ansvaret er forsvarschef Peter Bartrams. Eneste lille pip kom forleden fra Det Konservative Folkeparti – der tappert har hejst fanen og sagt, nej, nej og atter nej. Men desværre er befolkningen letsindig med parolen: »Hvad kan det nytte!«